Kal-El blev født på planeten Krypton. Kort før Krypton eksploderer, sender hans forældre ham afsted i en rumkapsel. Kapslen styrter ned lige udenfor byen Smallville i Amerika på Jonathan og Martha Kent's jord. De tager den lille dreng til sig og begraver kapslen. Kal-El bliver adopteret af ægteparret Kent og får navnet Clark Kent. Efterhånden som han vokser op, opdager han, at han har overmenneskelige kræfter. Han er utrolig stærk, kan flyve og intet undtagen kryptonit (rester af hans fødeplanet) kan såre ham. Han har røntgensyn, men kan ikke se igennem bly.
Han beslutter at bruge sine evner til at hjælpe andre, hvor han kan. Han bruger et kostume og tager sine briller af, så ingen kan genkende ham. Da han bliver voksen, flytter Clark til storbyen Metropolis, hvor han får arbejde som journalist på avisen Daily Planet. Her møder han sin store kærlighed, Lois Lane, der også er journalist.
Der er lavet flere film, tv-serier, magasiner og andet om Superman. Figurer, film, tøj, bøger og meget andet fra Superman universet kan købes gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.