Klonernes kamp

Glæd en du kender!

Køb bogen, filmen eller et af de mange spændende

produkter i serien i dag via vores samarbejdspartnere 

 

orangecdon                                       redlekmer

 

Klonernes kamp

star wars 7

Resume:

Der hersker uro i Det galaktiske senat. Mange solsystemer vil træde ud af republikken. Denne separatistbevægelse bliver ledet fra grev Dooku og gør det svært for jediridderne at opretholde freden i galaksen. Den nyudnævnte senator Amidala ankommer til Corusant for at stemme i Senatet om dannelsen af Republikkens hær. Men allerede ved ankomsten bliver hun udsat for et attentat, men overlever. Jedirådet og kansler Palpatine holder møde om, hvorvidt situationen kan udvikle sig til en regulær krig. Men den mørke siden af Kraften slører jediernes overblik, og selv Yoda (den øverste i jedirådet) kan ikke se ind i fremtiden. I lyset af det fejlslagne attentat mod senator Amidala, beslutter jedirådet og kansler Palpatine at anbringe Amidala under Obi Wan Kenobi og hans lærling, Anakin Skywalker's beskyttelse. Anakin har i de 10 år, der er gået siden slaget om Naboo, tænkt på Padme næsten hver dag, så han bliver temmelig skuffet da det lader til, at hun kun lige husker ham.

Under jediernes første vagt udsættes Padme for endnu et attentat. Det er lige ved at lykkedes, men hun bliver reddet af Anakin i sidste øjeblik. Det kommer til en vild jagt på gerningsmanden gennem Corusants gader. Det lykkedes de to jediriddere at fange gerningsmanden, men inden de kan nå at afhøre ham, bliver han dræbt af en snigmorder. De to jediriddere aflægger beretning i jedirådet. Det aftales, at Anakin skal rejse med Padme tilbage til Naboo som beskyttelse, mens Obi Wan skal finde ud af, hvem der står bag attentatforsøgene.

Obi Wan sporer attentatmanden til planeten Kamino, hvis befolkning er kendte klonmagere. Da han vil undersøge planetens historie i jediernes bobliotek, er filen væk. Obi Wan drøfter dette med Yoda, der mener at filen må være slettet fra arkivet. Da de kun er jedier, der har adgang til arkivet, er spørgsmålet hvilken jedi, der har gjort det. Obi Wan rejser afsted til det sted i galaksen, hvor planeten angiveligt skulle ligge.

Imens er Anakin og Padme på vej til Naboo med et offentligt rumskib. De tager om det at være jedi, at det er forbudt at eje noget og at binde sig til noget, men Anakin mener ikke det er forbudt for en jedi at elske nogen. Ved ankomsten til Nabbo aflægger de rapport til den nye dronning. Det besluttes at Anakin skal følge med Padme ud på landet, hvor hun vil være i sikkerhed. 

I mellemtiden er Obi Wan nået frem til Kamino. Her møder han premierministeren, der fortæller, at de er i fuld gang med at lave den klonhær, der er bestilt til Republikken af jedimesteren, Sifo Dyas, der døde for 10 år siden. Obi Wan ser hvordan de laver klonerne og møder den dusørjæger, Jango Fett, de er klonet ud fra. Obi Wan mistænker Fett for at være den snigmorder, der dræbte Amidala's attentatmand. Mens Obi Wan kontakter Yoda for at aflægge rapport, flygter Fett og hans søn (en klon af ham selv). Obi Wan indhenter dem på en landingsplatform og det kommer til kamp mellem Fett og Obi Wan. Det lykkedes Fett og hans søn, Boba, at flygte, men Obi Wan når lige at sætte et sporingsapparat på rumskibet, inden det undslipper.

Imens er Padme og Anakin på udflugt. De taler om Padme's opvækst på Naboo. Anakin kysser Padme, men hun mener ikke det vil være godt for dem at forelske sig. De begynder at tale om politik. Anakin mener at et diktatur vil være bedst, mens Padme tror på demokratiet til trods for arternes uenighed. Senere erklærer Anakin Padme sin kærlighed, men hun afslår ham med begrundelsen, at det er forbudt for ham. Og skulle det ske ville de være tvunget til at leve på en løgn og det ville tilintetgøre dem. Om natten vågner Anakin af et mareridt. Han har følt sin mor lide og han fortæller Padme, at han er nødt til at finde sin mor og derved bryde sit løfte om at beskytte hende. Padme tager med Anakin til Tatooine. De finder ud af, at en farmer har løskøbt Anakins mor og har giftet sig med hende. Farmeren, dennes søn og svigerdatter fortæller Anakin, at hans mor for en måned siden blev bortført af sandfolket og regnes for død. Anakin nægter at tro, at moderen er død og drager alene ud for at finde hende.

I mellemtiden har Obi Wan fundet Fett's rumskib blandt en masse af Handelsføderationens krigsskibe på planeten Geonosis. Han opdager, at separatisterne har store droidefabrikker på planeten go at den tidligere jediridder, Greb Dooku, der nu leder separatisterne, har slået sig sammen med blandt andet Handelsføderationen. De har nu den største hær i galaksen.

På Tatooine når Anakin frem til sandfolkets lejr, og idet han tager sin mor i armene. dør hun. Opflydt af vrede nedslagter han hele lejren af sandfolk. Han vender tilbage til farmen med sin mors lig. Efter hendes begravelse fortæller han Padme om nedslagtningen af sandfolket, ikke kun mændene, men også kvinder og børn. Han mener, at han har svigtet sin mor og sværger, aldrig at svigte nogen igen.

star wars 2

Obi Wan sender besked om hans fund på Geonosis til Anakin, der videresender den til Jedirådet. Beskeden slutter med Obi Wan's tilfangetagelse. Anakin og Padme går imod deres ordre om at blive på Tatooine, og drager sammen med de to droider, R2-D2 og C-3PO til Geonosis for at redde Obi Wan. På Corusant giver Senatet kansler Palpatine midlertidig total-kontrol og han beslutter, at indsætte klonhæren mod Grev Dooku og separatisterne. 200 jediridderne bliver sendt til Geonosis for at befri Obi Wan, mens mester Yoda sendes afsted efter klonhæren.  Anakin og Padme når først frem til Geonosis, men bliver hurtigt fanget. De bliver ført ind i en henrettelsesarena, hvor Obi Wan også er. På vej ind i arenaen erklærer Padme Anakin sin kærlighed. 3 uhyrer bliver sluppet løs på dem, men det lykkedes dem at overvinde og dræbe uhyrerne. De bliver straks omringet af kampdroider, men pludselig dukker jediridderne op og det kommer til voldsom kamp, men kampdroiderne er i overtal og jedierne bliver omringet. Netop da ankommer Yoda og klonhæren og kampen genoptages med fornyet styrke. Grev Dooku flygter og Obi Wan og Anakin sætter efter ham. De indhenter ham og det kommer til kamp, både Anakin og Obi Wan er sårede, da Yoda ankommer til kamppladsen. Han kæmper mod Grev Dooku og er lige ved at vinde, da Dooku vælter en tung søjle ned mod de to sårede. Mens Yoda redder dem, stikker Grev Dooku af. Kort efter ankommer Padme og en gruppe klonsoldater, og sammen med Yoda, Obi Wan og Anakin rejser de tilbage til Corusant. 

Imens aflægger Grev Dooku rapport til sin herre, Darth Sidius om, at krigen nu er begyndt som planlagt. 

Anakin følger Padme tilbage til Naboo, og de to bliver i al hemmelighed gift.

 

Filmen er udkommet på dvd og blu ray. Køb den, hele serien, figurer, tøj, Lego og meget andet fra Star Wars universet gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden. 

Glæd en du kender!

Køb bogen, filmen eller et af de mange spændende

produkter i serien i dag via vores samarbejdspartnere

 

orangecdon                                    redlekmer

 

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
818
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3139
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2169
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
1000
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
2965

Antal Besøgende

1812524