Sådan træner du din drage

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

           orangecdon                    

Sådan træner du din drage.

Sådan træner du din drage er en amerikansk animeret film fra 2010, produceret af Dream Works Animation. Filmen er inspireret af bøgerne Sådan træner du din drage, Sådan taler du dragsk og Sådan bliver du pirat skrevet af den skotske forfatter, Cressida Cowell. Køb dem gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.

 

 sådan træner du din drage 1

Sådan træner du din drage 1: 

Resume:

I en lille vikingelandsby på øen Bersærk, regerer høvdingen Havblik den Vældige. Byen plages ustandseligt af angribende drager, der stjæler landsbyens mad og husdyr. Vikingerne ligger i evig krig mod disse skadedyr. Vikingernes flåde er konstant på togt for at finde dragernes rede, men uden held.

sådan træner du din drage 3

 

Men de angribende drager er ikke høvding Havbliks eneste problem. Han er skuffet over sin splejsede teenagesøn, Hikke, der ikke har styrken til at håndtere de våben, vikingerne bruger til at bekæmpe dragerne. Til gengæld er han meget god til at lave mekaniske opfindelser.

Da landsbyen endnu engang angribes af drager, styrter Hikke ud for at hjælpe i kampen. Bevæbnet med sin egen opfindelse, lykkedes det ham at ramme den mest frygtede af alle drager – Natskygge. Men ingen af de andre tror ham. Fast besluttet på at bevise, at han har ret, drager Hikke afsted for at finde Natskyggen. Det lykkedes ham at finde den, men han kan ikke få sig selv til at dræbe den. Han befrir den fra det net, han havde affyret mod den. Natskyggen brøler af ham, men gør ham ellers ikke noget, og forsvinder væk.

Smeden Gobert får overtalt høvding Havblik til at lade Hikke træne til at blive dragedræber med de andre unge i landbyen – heriblandt Astrid, som Hikke er forelsket i.

 

sådan træner du din drage 5

 

I undervisningen får Hikke at vide, at drager altid vil dræbe og han undrer sig over, hvorfor Natskyggen ikke gjorde det. Han tager ud i skoven igen og finder Natskyggen fanget i en dal. Dens hale er blevet beskadiget af Hikkes net og den kan ikke flyve væk.

Hikke prøver at nærme sig dragen og i løbet af noget tid lykkedes det og der udvikler sig en slags venskab mellem de to. Hikke giver dragen navnet Tandløs.

Han laver en protese til dragens beskadigede hale, som han selv er nødt til at styre, da Tandløs ikke kan.

 

sådan træner du din drage 4

 

Imens bruger Hikke alt det han lærer om drager af Tandløs under sin dragedræbertræning i landsbyen. Og til alles store overraskelse bliver han den bedste elev på holdet, det ser nærmest ud som om han på magisk vis kan besejre alle dragerne. Dette irriterer Astrid, som er nummer to i klassen.

En dag følger hun efter ham ud i skoven og finder ham legende med Tandløs. Men inden hun kan nå at advare landsbyen, hiver Hikke hende med op på Tandløs.

Tandløs flyver afsted i hæsblæsende fart, og først da Astrid slapper mere af og lover intet at sige i landsbyen, sætter den farten ned og Hikke og Astrid kan nyde turen.

Men pludselig slutter Tandløs sig til en flok af drager, der er på vej ud til dragernes hemmelige rede. Det viser sig, at der i bjerget bor en kæmpemæssig drage, der tvinger alle de andre til at bringe den mad og kommer de ikke med nok mad, bliver de selv ædt.

Tandløs, Hikke og Astrid skynder sig tilbage til Bersærkø. Astrid vil gerne fortælle at de har fundet reden, men Hikke overtaler hende til at lade være, da han er bange for at der så vil ske Tandløs noget.

Næste dag skal Hikke op til eksamen, hvor han skal dræbe en drage. Han prøver at få vikingerne til at se, at dragerne ikke er fjendtlige, men Havblik får dragen til at angribe og Hikke er i knibe.

Tandløs kommer Hikke til undsætning, men bliver fanget af vikingerne. Hikke prøver at befri ham og forklare sin far, at Tandløs er ufarlig og kommer ved et uheld til at afsløre, at Tandløs ved hvor dragernes rede er.

Hikke prøver at forklare sin far, at dragerne kun overfalder landsbyen fordi de er tvunget til at skaffe føde til den kæmpemæssige drage i bjergets dyb, men faderen vil ikke høre på ham. Han er dybt skuffet over Hikke og siger, at Hikke ikke længere er hans søn.

Havblik tager den fastbundne Tandløs med ombord på sit skib og sammen med resten af flåden drager han afsted for at finde dragernes rede og udrydde dem en gang for alle.

 

sådan træner du din drage 6

 

Hikke taler med Astrid og sammen med hende får han de andre unge i landsbyen overtalt til at flyve på dragerne fra træningen.

Da de unge ankommer til dragernes rede, har den kæmpemæssige drage brændt alle skibene og skal til at udrydde vikingerne.

Mens de unge distrahere dragen, lykkedes det Hikke at befri Tandløs – med hjælp fra sin far, der har indset at sønnen havde ret. Hikke og Tandløs kaster sig ud i kampen mod kæmpedragen og det lykkedes dem, at få den til at flyve, hvorefter de skader dens vinger og den styrter til jorden og dør i en voldsom eksplosion.

Men Tandløs og Hikke er blevet ramt af den faldende drage. Havblik tror at hans søn er død, brændt op i flammehavet. Til sin store overraskelse finder han Tandløs, der har beskyttet det bevidstløse Hikke.

Da Hikke kommer til sig selv igen, er han tilbage på Bersærkø. Han opdager, at hans ben er amputeret og at han i stedet har fået en protese fastgjort. Og Tandløs venter tålmodigt på at han skal stå op.

Hikke går forsigtigt udenfor og ser til sin store overraskelse, at vikinger og drager nu arbejder side om side for at genopbygge byen.

Han har vundet sin fars og landsbyens respekt og Astrids kærlig. Krigen med dragerne er endelig forbi og drager og vikinger lever nu side om side.

 

Filmen er udkommet på dvd og blu ray. Køb den gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.

 

sådan træner du din drage 2 filmplakat

 

 

Sådan træner du din drage 2.

Sådan træner du din drage 2 er fortsættelsen til Sådan træner du din drage. Filmen kommer i de danske biografer den 3. juli og er stadig baseret på Cressida Cowells bøger.

 

Sådan træner du din drage 2-3

 

Handlingen kort:

Det er fem år siden, at Hikke og Tandløs sikrede freden mellem drager og vikinger på Bersærkø.

Høvding Havblik prøver at presse Hikke til at slå sig ned, bliver gift og overtage sin plads som landsbyens høvding.

Men Hikke nægter og sammen med Tandløs drager han ud på eventyr for at udforske nye steder.

På deres rejse finder de en hemmelig isgrotte, som er hjem for hundredevis af drager og en mystisk Dragerytter.

Endnu engang må de to venner stå sammen for at kæmpe for det de tror på og beskytte freden mellem mennesker og drager.

 

sådan træner du din drage 2-2 

 

Der er desuden planlagt endnu en film i serien, der efter planen skulle udkomme i biograferne i 2016. 

 

Billeder: Copyright Dream Works Animation

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

            orangecdon                    

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
816
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3138
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2166
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
999
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
2964

Antal Besøgende

1810797