Far til fire

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

           orangecdon                    

Far til fire

far til fire 1

Oprindelig var Far til fire en tegneserie, men blev senere både til spillefilm, bøger og en teaterforestilling. Den første tegneserie udkom i 1948 og blev ved helt til 1988.

Den første spillefilmserie startede i 1953 og sluttede i 1961. Serien indeholdte følgende 8 film: Far til fire, Far til fire i sneen, Far til fire på landet, Far til fire i byen, Far til fire og onkel Sofus, Far til fire og ulveungerne, Far til fire på Bornholm og Far til fire for fuld musik. Alle filmene, både de nye og de gamle, handler om en familie bestående af: Far, storesøster Søs, tvillingerne Ole og Mie, lillebror Lilli Per og Onkel Anders.

I 2005 kom så en ny spillefilmserie med Far til fire. Filmene er meget populære og nok dem, børnene kender bedst.

Både de gamle og de nye film er udkommet på dvd og nogle på blu ray. Køb dem gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden. 

 

Film i serien indtil videre:

Far til fire gir aldrig op

Efter 25 års tro tjeneste som revisor bliver Far fyret. Som enlig far til fire med rækkehus er situationen håbløs og han har svært ved at fortælle børnene det. Men de finder ud af det og beslutter sigt til at hjælpe Far med at få sit gamle job tilbage.

Far må overskride adskillige grænser for både at virke moderne, smart og tilmed optræde som kvinde, for at få sit gamle job igen.

Samtidig skal der være sommerfest på skolen. Mie arrangerer en talentkonkurrence, men ikke alle på skolen synes, det er en god ide. Ole danner et rockband for at vinde konkurrencen. Bandet får selskab af Onkel Anders på tuba.

Søs forelsker sig i den flotte fotograf, Peter.

Lille Per prøver at løse familiens pengeproblem ved at kopiere nye pengesedler og pludselig er politiet indblandet i det hele. Men som altid ender alting godt til sidst.

far til fire 2

Far til fire i stor stil

Familien står og skal afsted på ferie, da Onkel Anders pludselig modtager et brev med besked om, at han er arving til Krageholm Slot.

Da de kommer til slottet på Fyn viser det sig, at Onkel Anders ikke er enearving. Den selvhøjtidelige familie Von Grissenfeldt er også arvinger til slottet. Ifølge testamentet skal slottet gå til vinderen af en forudbestemt dyst med tre opgaver.

Lille Per, Mie og Ole finder mystiske steder og personer på slottet, der holder øje med dysten. Familien Grissenfeldt bruger alle de beskidte trix, de kan komme i tanker om.

Blandt andet prøver den ældste af brødrene at forføre Søs, og da Peter pludselig ankommer til slottet, sørger Von Grissenfeldt for, at det kommer til et brud mellem Søs og Peter.

Men de to finder sammen igen og familien får uventet hjælp i kampen mod Von Grissenfeldt fra en af de tidligere beboere på slottet, så historien kan få en lykkelig slutning.

 

Far til fire på hjemmebane

Far er på teambuilding-kursus med kollegerne og kommer derfor sent hjem. Da han en dag får stjålet sin pung, begynder problemerne. I pungen ligger nemlig en tipskupon med 13 rigtige som tilhører firmaets tipsklub. Kuponen er 280.000 kr. værd. Lille Per og Onkel Anders vil prøve at finde pungen igen, men det er sværere end forventet. Ole er blevet kæreste med skaterpigen, Stella. Mie er i gang med at lave en musikvideo sammen med veninden, Julie og Søs er bekymret for, at Peter glemmer deres to års dag.

 

Far til fire på japansk

Far til fire får nye naboer. De kommer fra Japan og hedder Tanaka. Far til fire hjælper dem med at finde sig til rette i deres nye land og de to familier bliver venner.

Per og sønnen, Shin er lige gamle og bliver hurtigt bedste venner.

Japanerne har hurtigt lært dansk, så de nemmere kan falde til i deres nye land. Ifølge en japansk skik skal man føle sig hjemme et nyt sted inden for en måned, ellers må man rejse hjem igen.

Per prøver at hjælpe Shin i skolen, men Shin har ikke nemt ved at falde til i skolen. De to drenge prøver at skjule problemerne for Shin's forældre, så de tror, at alt går fint. Men hr. Tanaka finder ud af, at sønne har problemer i skolen og beslutter, at familien skal rejse hjem til Japan igen.

Men da Mie kommer i stor fare under en skoleudflugt, og Per og Sjin udviser stort heltemod, ser det ud til at alt alligevel vil ende godt.

Far til fire tilbage til naturen

Hele familien og Onkel Anders er taget på weekendtur til Sverige for at fejre Fars kusine, Annika's fødselsdag som falder på Sveriges midsommerfest. Annika har en naturpark og Far glæder sig til at vise børnene, hvor han og Annika legede som børn og hvor god han er til friluftslivet. Men hvad er egentlig forskellen på en elg og en bjørn?

Lille Per, Mie, Ole og Søs har det herligt hos Annika, men familien finder snart ud af, at det hele ikke er lutter idyl. En lokal bande sviner naturparken til med gamle køleskabe og farligt affald. Annika tør ikke gå til politiet, da banden truer med at overfalde hendes gamle far, Gubben.

Det lykkedes for Far og familien at fremskaffe beviser for svineriet, men nu er banden på jagt efter dem og de må flygte ud i naturparkens farlige og mere vilde område. De må overnatte i vildmarken, hvilket Far ikke er glad for, da han som barn måtte gemme sig for en bjørn på stedet. Mens familien sover kommer bjørnen igen og spiser familiens mad, men det lykkedes dem at skræmme den væk igen.

De må have bevisernepå forureningen til politiet, så de bygger en tømmerflåde, så de kan forlade den vilde del af naturparken. De får hjælp af Gubben i kampen mod banden og det hele ender godt.

far til fire 3 

Far til fire til søs.

Familien er ved at forberede Peter og Søs´ bryllup, men midt i forberedelserne ringer Peters plejefar. Han er skipper på et skoleskib for forældreløse børn, og Peter er en af hans "gamle drenge". Skippers besætning er alle blevet syge og han har brug for hjælp til at sejle skoleskibet, Valborg, i den årlige kapsejlads for gamle træskibe i det fynske øhav. Valborg er ved at forfalde og 1. præmien på 100.000 kr. vil være en tiltrængt hjælp til den nødvendige renovering.

Så dagen før bryllupet drager hele familien og Peter afsted til Svendborg for at hjælpe Skipper. Men tidsplanen er meget stram, hvis de både skal nå kapsejlads og bryllup. Far har sine betænkeligheder, men de står alle til søs.

Men realitystjernen, Amalie, er også med i kapsejladsen og hun skyr ingen midler for at vinde. Da Valborg kommer foran i opløbet, skyder Amalie nødraketter af mod skibet og sætter et sejl i brand. Det bliver til en hård kamp mellem de to skibe.

Kort før mål kommer Amalie i raseri til at affyre en nødraket mod sit eget dæk og må selv springe overbord. Hun har ikke redningsvest på og kan ikke svømme, så Lille Per må redde hende. Det koster desværre Valborg sejren, men alt ender godt til sidst.

Og bryllup bliver der også, selv om det ikke lige bliver som Far havde planlagt.

far til fire 4

 

 

Far til fire - onkel Sofus vender tilbage.

Den glade familie kommer på en hård prøve, da onkel Anders' tvillingebror, Sofus, vender hjem fra Australien. Det er lige ved, at Far fortryder, at han har lært sine børn, at man skal være venlig og gæstfri.

For onkel Sofus er næsten den dimentrale modsætning af onkel Anders: Sur, vrissen og kommanderende - og så har han oven i købet en ko med sig!

Koen bliver børnene nu hurtigt glade for, det er værre med onkel Sofus. 

Det går helt galt da hele familien er til dyrskue for at hjælpe onkel Sofus med at vinde en prestigefyldt malkekonkurrence, for pludselig vil koen ikke give mælk. Da onkel Sofus noget hårdhændede forsøg ikke hjælper, må familien - anført af Lille Per - lære ham, at man kommer længst med hygge, varme, fred og ro.

Det kræver både en kidnapning af koen, en løbsk traktor og en glemt hule i et træ, før onkel Sofus endelig husker hvordan det er i en familie: Hvis man giver lidt plads, får man dobbelt så meget igen.

 

Far til fires vilde ferie.

Familien er taget på en tiltrængt ferie. De har lånt fru Sejersens sommerhus, der ligger lige ud til Vadehavet. Men ferie-idyllen bliver kortvarig. For det første viser sommerhuset sig at være en gammel cirkusvogn med udendørs das. Og for det andet bliver Far bliver mistænkt for at have begået indbrud og stjæle fra naboerne.

Men selv om familien gør alt, hvad de kan for at bevise, at Far er uskyldig - har de ikke heldet med sig. De lokale er overbeviste om, at Far er skyldig og vil have hele familien væk fra øen. Så hele familien sætter alt ind på at bevise Fars uskyld og fange de rigtige indbrudstyve.

 

far til fires vilde ferie

 

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

            orangecdon                    

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
816
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3138
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2166
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
999
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
2964

Antal Besøgende

1810797