Ever after high

Glæd en du kender!

Køb legetøjet i dag via vores samarbejdspartnere

 

                 redlekmer                   orangecdon                

Velkommen til Ever After High, skolen hvor teenagesønner og -døtre af berømte eventyrfigurer bestemmer sig for, om de vil følge i forældrenes fodspor eller følge deres egne veje.

 ever-after-high-logo

Ever After Hign er en serie dukker fra Mattel. Man kan kalde det en søsterserie til de populære Monster High dukker. Men i denne serie er figurerne baseret på karakterer fra eventyrernes verden. 

Ever After High har sin egen hjemmeside og Facebook side. Derudove er der lavet en tv-serie, hvoraf flere episoder kan ses på you-tube og Netflix. Der er også udkommet flere bøger om livet på Ever After High, men de er indtil videre alle på engelsk. Køb dem gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden. 

 

Historien kort:

I denne serie handler historien om børnene af berømte eventyrfigurer og deres liv på skolen, Ever After High. Det er meningen, at børnene skal følge i forældrenes fodspor, så eventyrerne kan leve videre for evigt. Hvis ikke, vil historierne forsvinde for altid.

Hovedpersonerne er Raven Queen, datter af Den onde dronning og Apple White, Snehvides datter. Raven er utilfreds med sin skæbne og vil gerne ændre den til det bedre. Apple White er bekymret for, at så ikke får sin "og de levede lykkeligt til deres dages ende".

Skolen bliver delt i to lejre: De royale og Rebellerne. De første støtter Apple og ved, at deres "og de levede lykkeligt til deres dages ende" helt sikkert venter dem. De andre støtter Raven og ønsket om, selv at kunne afgøre deres skæbne og at intet er givet på forhånd. Linjerne er således trukket op og giver anledning til en del sammenstød og gnidninger på skolen. 

 

Personerne:

Apple White

Apple White er Snehvides datter. Hun ligner sin mor meget, men har gyldent hår i stedet for sort. Hun er venlig og en naturlig leder, men har en tendens til at være selvoptaget og egoistisk. Bare ved at vippe med øjenvipperne eller synge en sang, kan hun få dyr og drenge til at komme løbende og redde hende. Hendes "kommende" ægtemand er Daring Charming, son af kong Charming, men lige nu er de bare venner og ikke kærester. Hendes bedste venner er Briar Beauty, Blondie Lockes og Ashlynn Ella. Apple havde et uheld som barn, hvor hun faldt ned i en brønd. Siden da har hun været bange for en usikker fremtid og vil gøre alt for at få det "og de levede lykkeligt til deres dages ende", som hun er blevet lovet i bøgerne.

apple-white

 

Billede: © Lekmer.dk

 

 

Raven Queen

Raven Queen er datter af Den onde dronning i Snehvide, men også af den gode konge. Raven er Rebel og anses af flere for at være Rebellernes leder. Hun er en god person og har absolut ikke lyst til at genleve moderens rolle i historien. Selv om Raven ikke vil følge i sin mors fodspor og derved sætter selve historien om Snehvide på spil, bekymrer hun sig alligevel om Apple og vil ikke såre hende. Hun forsøger flere gange at indgå en form for kompromis med Apple. Hun kan godt bruge sort magi, men gør det ikke, for det kan kun bruges til onde gerninger. Hendes bedste veninde er Madeline Hatter, men hun kommer godt ud af det med alle Rebellerne.

raven queen

Billede: © Lekmer.dk

 

Briar Beauty

Briar Beauty er datter af Tornerose, Apples bedste veninde og en Royal. Da det er hendes skæbne at skulle sove i hundrede år, prøver hun at opleve og prøve så meget som muligt inden da. For eksempel ved at shoppe løs, holde fester og gøre vilde stunts. Men på grund af, at der kastet en søvnforbandelse over familien, har hun en tendens til at falde i søvn på alle mulige tidspunkter. 

briar-beauty

Billede: © Lekmer.dk

 

Madeline Hatter

Madeline Hatter - også kendt som Maddie - er datter af Den gale hattemager fra Alice i Eventyrland og Raven bedste ven. Egentlig er hun helt afklaret med sin skæbne, men da hun tror på den frie vilje, har hun valgt at stå sammen med Rebellerne. Som sin far er hun optimistisk og excentrisk og kan tage alt muligt op af sin hat og gemme alle mulige ting i den. Maddies familie blev nødt til at flygte fra Eventyrland, da Den onde dronning overtog landet, men heldigvis lader hun ikke dette påvirke hendes venskab med Raven.

madeline-hatter

Billede: © Lekmer.dk

 

C. A. Cupid

C. A. Cupid er datter af Eros. Hun er overflyttet fra Monster High. Hun er meget sød og hjælpsom. Hun har evnen til at få folk til at forelske sig og de andre elever kommer til hende, for at finde deres ægte kærlighed. Selv er hun helt vild med Dexter, men da hans lykke er vigtigst for hende, tilsidesætter hun sine egne følelser og hjælper ham med at flirte med Raven. Egentlig synes hun at hele konflikten mellem de Royale og Rebellerne er det rene vås, men hun er alligevel på Rebellernes side.

 

Ashlynn Ella

Ashlynn Ella er datter af Askepot og en Royal. Lige som sin mor er hun høflig, venlig og hårdtarbejdende. I fritiden arbejder hun i en skobutik. Hun er ikke videre interesseret i mode, bare der er et par lækre sko til. Hun elsker sko og har selv et kæmpe udvalg. Hun kan tale med dyr og planter, er miljøaktivist og vegetar. Hun er kæreste med Hunter Huntsman, men de holder deres forhold hemmeligt, da Hunter er Rebel og ikke en del af Ashlynns skæbne. På grund af presset fra de andre Royale om at accepterer sin forudbestemte skæbne, slår hun op med Hunter, men finder ud af, at hun elsker ham alt for højt til at undvære ham og de to finder sammen igen. Hun elsker ham så meget, at hun er villig til at gå over til Rebellernes side.

 

Hunter Huntsman

Hunter er søn af storjægeren Huntsman (ham fra både Snehvide og Den lille rødhætte) og en Rebel. Han elsker eventyr, men er lettere distræt og bliver let irriteret. Modsat resten af sin familie, er han vegetar og sætter dyrs liv lige så højt som menneskers. Et faktum han ikke har fortalt familien. Han er kæreste med Ashlynn, men de må mødes i al hemmelighed, da et forhold mellem to, der ikke er i samme eventyr, er strengt forbudt på skolen.

huntsman-o-ashlynn-ella

Billede: © Lekmer.dk

 

Blondie Lockes

Blondie er datter af Guldlok, veninde med Apple og Briar og en Royal. Hun er meget social og elsker sladder og har da også sit eget show, der behandler alle nyheder på skolen. Men hun vil også gerne have, at tingene er helt perfekte og insisterer derfor på, at Apple og Daring skal være et officielt par og ikke kun venner. Hun har evnen til at åbne og lukke alle låse, hvilket desværre gør at hun har meget lidt respekt for folks privatliv. 

 

Cedar Wood.

Cedar er datter af Pinocchio og Rebel. Hun er en levende dukke fremstillet af mærkt træ. Hun er meget ærlig, da der hviler en sandhedsforbandelse over hende til den dag, da hun har bestået sin eksamen. Det gør at hun sommetider må sige sandheden, også selv om hun ikke har lyst.

 

Cerise Hood

Cerise er datter af Den lille rødhætte og Den store, stygge ulv. På grund af hendes far, har hun ulveører, som hun gemmer under sin røde hætte. Hun har ulveinstinkter og elsker kød. Hendes røde slag gør, at hun kan bevæge sig uset gennem skyggerne på skolen. Hun er bange for, at nogen finder ud af sandheden om hendes forældre, men hele rebelopgøret giver hende håb om en dag at kunne være helt sig selv offentligt. Raven og Kitty er de eneste, der kender den fulde sandhed om hendes forældre.

 

Dexter Charming

Dexter er søn af kong Charming, Darings lillebror og en Royal. Modsat Daring er han genert, nervøst anlagt og jordnær. De fleste synes han er kedelig. Han er helt vild med Raven, og Cupid er helt vild med ham, men hjælper ham alligevel med at flirte med Raven.

 

Daring Charming

Daring er søn af kong Charming, Dexters storebror og helt klart Royal. Han ser godt ud, er populær og modig, men også snobbet og meget flirtende. Det er hans skæbne at være den smukke prins, der redder Apple og det har han det fint med.

 

Hopper Creakington II

Hopper er søn af Frøkongen og en Royal. Han er temmelig genert og forvandles ofte til en frå, når han bliver mundlam. Som frø har han ingen problemer med at udtrykke sin ellers meget poetiske side. Han er vild med Briar Beauty.

 

Lizzie Hearts

Lizzie er datter af Hjerter Dronning fra Alice i Eventyrland og en Royal. Hun har det fint med sin skæbne og glæder sig til at regere Eventyrland - også selv om hun er historiens skurk. Hendes bedste venner er Kitty Cheshire og Madeline Hatter, da de begge er fra Eventyrland.

 

Kitty Cheshire

Kitty er datter af Filurkatten  (fra Alice i Eventyrland) og en Rebel. Kitty har, som sin far, evnen til at forsvinde kun efterladende sig sit smil. Hun er temmelig drillesyg og hendes practical jokes går ofte lidt for vidt. 

 

Tiny

Tiny er søn af Jakob (fra Jakob og Bønnestagen) og er den højeste af alle eleverne på Ever After High nogensinde. Han er venlig, hjælpsom og lidt genert.

 

Duchess Swan

Duchess er datter af Odette, svaneprinsessen fra Svanesøen. Hun er en meget dygtig balletdanser og kan forvandle sig til en sort svane, når som helst hun ønsker det. Hun er en Royal, selv om hun ikke er tilfreds med sin egen skæbne. Hun er ondskabsfuld og Apples rival, da Apple har alt hvad Duchess ønsker sig: En lykkelig slutning og Daring Charming, som Duchess er forelsket i. Hun har ikke mange venner, kun Sparrow Hood er venlig overfor hende.

 

Holly O'Hair

Holly er en af Rapunzels døtre og ny på skolen. Sammen med sin søster arbejder hun i sin fritid i en frisørsalon. Hun har meget langt, brunt hår.

 

Poppy O'Hair

Poppy er den anden af Rapunzels døtre og ny på skolen. Modsat sin søster, har hun kort, lilla hår, er meget kreativ og altid først med det sidste nye. I fritiden arbejder hun også i den samme frisørsalen som sin søster. 

 

Sparrow Hood

Sparrow er søs af Robin Hood og lady Marion. Han er guitarist i sit eget band og synger, når som helst han får chancen for det. Ligesom sin far, er han en dygtig listetyv og anser sig selv for guds gave til kvinder. Han er temmelig egocentreret og kan være noget af et røvhul, især overfor dem, hvis skæbne det er at blive skurke. Egentlig er han ligeglad med konflikten mellem de Royale og Rebellerne, men han elsker at lave ballade, gerne sammen med Duchess.

 

Headmaster Milton Grimm

Milton Grimm er skolens grundlægger. Han vil have, at alle skal acceptere deres skæbne. Hvis de ikke gør det, vil deres historier forsvinde for evigt, siger han.

 

Giles Grimm

Giles er Miltons bror og bor i al hemmelig hed i kældrene under skolen. Ingen i den magiske verden ved, at han er der. De tror, at han forsvandt sporløst for mange år siden. Kun Raven og Madeline ved, at han bor i kældrene.

 

De tre små grise

De er sønner af De tre små grise og løber rundt på skolen.

 

Du kan købe figurerne og meget andet fra EverAfter High universet gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.

 

 

 

 

 

Glæd en du kender!

Køb legetøjet i dag via Børnelegs samarbejdspartnere

 

                redlekmer                 orangecdon                

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
816
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3138
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2166
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
999
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
2964

Antal Besøgende

1810817