De utrolige

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

           orangecdon                    

De utrolige (The incredibles) er en amerikansk Pixar animationsfilm fra 2004. Filmen er udkommet på dvd og blu ray. Køb den gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden. 

 de utrolige 1

 

Resume:

Engang for mange år siden var verden beskyttet af superhelte, der med deres superkræfter kæmpede mod skurkene, som hver havde deres egne onde planer for verden. To af disse superhelte var Elastipigen, der kunne strække sin krop fuldstændig som hun ville og Hr. Utrolig, den stærkeste mand i verden. Disse to superhelte forelskede sig i hinanden og blev gift. Alt var godt og lykkeligt.  

de utrolige 2

 Men så gik tingene pludselig helt galt. Under jagten på superskurken Bomb Voyage får Hr. Utrolig uventet hjælp af sin største fan, drengen Buddy. Buddys højeste ønsker er, at blive Hr. Utroligs hjælper. I forsøget på at hjælpe Hr. Utrolig med at fange skurken, kommer Buddy selv i livsfare, da Bomb Voyage får sat en bombe fast i hans kappe, lige inden han selv stikker af. Hr. Utrolig er nødt til at lade Bomb Voyage undslippe og redde Buddy. Men bomben fra Buddys kappe lander uheldigvis på en togbro, der sprænger i stumper og stykker. Kun i sidste øjeblik lykkedes det Hr. Utrolig at forhindre toget i at styrte ned. Men Bomb Voyage slipper væk og store dele af toget er beskadiget. Kort tid efter bliver Hr. Utrolig sagsøgt af stort set alle passagererne for svie og smerte. Dette udløser en ren lavine af sager mod superheltene. Det hele ender med, at superheltene får nye identiteter, flytter og lever nu et helt almindeligt liv som helt almindelige mennesker. 

de utrolige 7

 Sådan går det også for Elastipigen og Hr. Utrolig. De bor i et almindelig parcelhus med deres tre børn. Men selv om de prøver, er det svært for dem ikke at være superhelte mere. Børnene har også superkræfter, men har strengt forbud mod nogensinde at bruge dem. Sværest er det for Hr. Utrolig. I al hemmelighed mødes han med sin gamle ven, Lucius (engang en sej, isslyngende superhelt ved navn Frozone). Sammen sidder de i Hr. Utroligs bil, hvor de taler om de gode, gamle dage og lytter til politiradioen. Engang imellem hjælper de med små heltegerninger - men altid i det skjulte. Hvad de ikke ved er, at de selv bliver overvåget. 

de utrolige 3

 En dag hvor Hr. Utrolig har mistet besindelsen overfor sin chef og er blevet fyret, bliver han kontaktet af en kvinde ved navn Mirage. Hun tilbyder ham et job som superhelt for en hemmelig organisation. Han fortæller ikke sin hustru om det nye job, men lader som om han er blevet forfremmet og skal afsted på en stor konference. Mirage flyver ham til en afsidesliggende ø. Her fortæller hun ham, at de har mistet kontrollen over deres nye kamprobot og at den nu er blevet en trussel for dem. Hun beder Hr. Utrolig om at stoppe robotten uden at smadre den. Men samtidig advarer hun ham om, at robotten er programmeret til at lære af sin modstander. Jo længere man kæmper mod den, jo bedre bliver den til at modstå angrebene og lærer, hvordan den skal vinde over sin modstander. 

Kun ved list lykkedes det Hr. Utrolig at overvinde robotten. Han finder ud af, at kun robotten selv vil kunne overvinde robotten. Men det var tæt på at gå galt for Hr. Utrolig, så da han får at vide, at han har bestået prøven og nu er ansat, beslutter han sig for at komme i form igen. Han går i gang med træningen, og i al hemmelighed får han den tidligere superhelte modedesigner Edna til at lave en ny dragt til sig. Den når lige at blive færdig til den næste opgave.  

de utrolige 5

Men da han igen står på øen og venter på at blive breefet om den næste opgave, dukker en ny kamprobot op. Denne er specielt designet til at slå Hr. Utrolig og han kæmper nu for sit liv. Men netop som den har trængt Hr. Utrolig op i et hjørne, dukker en ung mand i superheltekostume op. Det er Buddy, der nu er voksen og absolut ikke længere er fan af Hr. Utrolig. Tværtimod hader han ham som pesten. Buddy kalder sig nu Syndrom. Det lykkedes Hr. Utrolig at slippe væk og gemme sig i en skjult grotte. Her finder han skelettet af en tidligere superhelt, Strålemanden. Som en sidste gerning i livet, har Strålemanden ætset ordet "kronos" ind i klippevæggen. 

I mellemtiden er det gået op for Hr. Utroligs hustru, at der er noget galt. Hun har besøgt Edna, som har lavet dragter til hele familien. Hun fortæller Elastipigen om Hr. Utroligs nye job. Elastipigen bliver rasende på sin mand. Via personsøgeren i hans dragt, finder hun ud af hvor han er. Hun tager alle dragterne med hjem, men selv om børnene plager, får de ikke lov til at komme med. Hun hyrer en barnepige til børnene, og tager selv afsted i et lånt privatfly. Først da hun er over halvvejs, opdager hun, at de to ældste børn er med ombord. Den ene kan gøre sig usynlig og den anden er hurtigere end lynet, så det havde være forholdsvis nemt for dem at komme ombord. 

de utrolige 4

Ude på øen har Hr. Utrolig fundet ud af, at Strålemanden ikke er den eneste superhelt, som Syndrom har slået ihjel for at træne robotten. Kampen mod ham selv var de sidste finjusteringer, der skulle til. Med Hr. Utrolig ude af billedet, kunne Syndrom nu slippe robotten løs på byen uden at nogen kunne stoppe den. Men netop som Hr. Utrolig står og læser disse oplysninger i Syndroms computer, går hans personsøger i gang og udløser alarmen og han bliver fanget. Han må hjælpeløs se til, mens Syndrom først viser ham flyet med hans familie og derefter skyder det ned med et missil. Syndrom ler ad Hr. Utroligs sorg over at have mistet sin familie, men Mirage er chokeret over Syndroms ondskab.

Men Elastipigen og de to børn har på mirakuløs vis og ved hjælp af deres superkræfter overlevet og kort tid efter er de på øen. Elastipigen gemmer børnene af vejen med besked om, at hvis de kommer i fare, skal de bruge deres superkræfter. Hun tager selv afsted for at finde sin mand. 

Mirage, der er kommet på andre tanker og gør oprør mod Syndrom, slipper Hr. Utrolig fri netop som Elastipigen træder ind i rummet. Elastipigen slår Mirage i gulvet og styrter ud af bygningen sammen med Hr. Utrolig. De finder børnene, der kæmper mod Syndrom mænd, men netop som de er ved at vinde dukker Syndrom op og fanger dem i et energifelt. Mens han holder dem fanget i energifeltet, forklarer han dem sin geniale plan: Han vil lade kamprobotten smadre byen, og netop som al håb er ude for byens indbyggere, vil han dukke op som en superhelt og redde dem. Han efterlader de Utrolige fanget i energifeltet og tager afsted for at udføre sin vanvittige plan. Det lykkedes dog familien at slippe fri ved hjælp af søster Violets evner til at danne energifelter selv og snart er de alle fire på vej mod byen. 

de utrolige 6

De ankommer lige i sidste øjeblik. Bobotten har smadret flere bygninger og Syndrom er dukket op for at redde byen og blive dagens helt. Men robotten finder hurtigt ud af, at Syndrom kun kan stoppe den ved hjælp af den fjernbetjening, han har på håndleddet. Så da den skyder fjernbetjeningen af Syndroms hånd, er der ingen, der kan stoppe den. Heldigvis dukker familien Utrolig op og sammen med deres gamle ven, Frozone lykkedes det dem at overvinde robotten ved at få den til at anbringe en bombe i sit indre og derved ødelægge sig selv. Folk i byen hylder nu igen superheltene.

Men Syndrom er ikke færdig med familien Utrolig. Han forsøger at kidnappe familiens yngste medlem, som blev passet hjemme. Men selv den lille baby har skjulte superkræfter og kan sagtens selv overvinde Syndrom.

Man skulle nu tro, at familien ville vende tilbage til deres gamle, almindelig hverdag, men der er altid skurke, der skal sættes på plads. Og De Utrolige er klar! 

de utrolige 8

 

Billeder: Copyright Pixar Animation Studios. 

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

            orangecdon                    

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
816
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3138
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2166
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
999
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
2964

Antal Besøgende

1810797