Lady og Vagabonden

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

           orangecdon                    

Lady og Vagabonden

Lady og Vagabonden er en amerikansk Disney tegnefilm fra 1955. Filmen er nr. 15 i Disney Klassiker serien og er udkommet på dvd og blu ray. Køb den gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden. 

 

lady og vagabonden 2

 

Resume:

En juleaften forærer Permand sin kone, Darling en sød, lille cockerspanielhvalp. Darling er meget glad for hvalpen og døber den Lady. Da det bliver sengetid lægger Permand Lady i en hundekurv foret med et blødt tæppe. Derefter går han ovenpå og i seng. Men Lady føler sig alene nede i det mørke køkken. Hun begynder at hyle og Permand og Darling må ned og berolige hende. De putter hende i kurven og går endnu engang i seng. Igen føler Lady sig alene. Hun hopper ud af kurven, lister op af trappen og kryber op i fodenden af sengen, hvor hun falder i søvn.

Tiden går og Lady vokser op. Hun har mange opgaver, hun skal nå i løbet af dagen. Først skal hun vække Permand, så han kommer afsted på arbejde. Så skal hun hente hans morgensko. Senere skal hun jage fugle væk fra græsplænen, hente morgenavisen og tage den med ind i huset. Og hun skulle tage godt imod Permand, når han kom hjem fra arbejde. 

Lady bliver hurtigt gode venner med nabohundene. Der var den gamle blodhund, Trofast, som var pensioneret politihund og tl den anden side boede den lille skottehund, der altid blev kaldt Scot. Lady lærte meget af de to ældre hunde og de 3 venner jagede tit sommerfugle sammen. En aften hvor Permand, Darling og Lady slappede af foran pejsen, får Lady at vide at Permand og Darling venter en baby. Lady ved ikke rigtigt hvad en baby egentlig er for noget, men Trofast og Scot fortæller hende det. Månederne går og en stormfuld aften kommer babyen til verden. Dagen efter går Lady forsigtigt op for at se, hvad baby er for noget. Darling tager Lady op, så hun kan se den lille. Darling fortæller, at de alle skal passe godt på den lille og at når barnet bliver lidt større, kan Lady og baby lege sammen. Lady er meget stolt over babyen.

Et par uger senere fortæller Permand Lady, at han og Darling skal rejse væk et par dage. Men Tante Sara kommer og passer på babyen mens de er væk. Permand beder Lady hjælpe Tante Sara med at passe på babyen. Tante Sara ankommer med sine to katte netop som Permand og Darling kører væk i taxa. Tante Sara går straks op til babyen. Lady løber med op, men straks Tante Sara ser Lady, smider hun hende ud af børneværelset. Da Lady skuffet kommer nedenunder er Tante Sara's to siameserkatte sluppet ud og har lavet ravage i hele stuen. Da Tante Sara kommer nedenunder og ser alt rodet, tror hun at det er Lady, der har lavet rodet. Hun skælder Lady ud og smider hende ud af huset. Bedrøvet forlader Lady huset. Hun har aldrig nogensinde fået skæld-ud. Lady går og går. Pludselig er hun i en ende af byen, hvor hun aldrig har været før. Et par lokale hunde løber efter hende. Lady stikker af, men de indhenter hende. Men da det ser allerværst ud for Lady, dukker en fremmed hund op og jager de andre på flugt. Bagefter går han hen til Lady for at se, om hun er ok. Hans navn er Vagabonden. Han er en fri sjæl, en herreløs hund. Lady fortæller ham alt, hvad der er sket. Vagabonden lover at følge Lady hjem igen. Vagabonden inviterer Lady på middag på Tony's restaurant. De to spiser en dejlig gang spagetti med kødboller.lady og vagabonden 3

Bagefter går de en måneskinstur i parken. Den næste dag begiver de sig hjemad til Lady's hus. På vej hjem kommer de forbi en hønsegård. Da Lady aldrig har prøvet at jage høns før, overtaler Vagabonden hende til at prøve. Lady er ikke meget for det, men Vagabonden morer sig storartet. Pludselig kommer der nogen, Lady bliver fanget, mens det lykkedes Vagabonden at slippe væk. Lady ender i et bur hos hundefangeren. Her møder hun mange andre hunde, der er blevet fanget. De kender alle Vagabonden og fortæller, at han er en "dameven". De beroliger Lady. Da hun har både halsbånd og hundetegn, kommer hun hurtigt hjem igen. 

Ganske rigtigt. Allerede næste dag er Lady hjemme igen. Men Tante Sara er vred og lænker Lady til hundehuset i haven. Scot of Trofast prøver forgæves at muntre hende op. Pludselig kommer Vagabonden forbi. Han prøver at undskylde overfor Lady at hun blev fanget, men hun vil ikke hører på ham. Skuffet går han sin vej. Lady er endnu mere bedrøvet end tidligere. Pludselig ser hun en stor, fæl rotte på vej ind i huset. Lady gør og prøver at løbe efter rotten, men da hun er bundet, når hun ikke langt. Vagabonden hører Lady og løber tilbage til hende. Lady's snor springer og sammen med  Vagabonden sætter hun efter rotten, der er løbet op til babyens værelse. Rotten sidder på vuggen, da Lady og Vagabonden kommer ind i værelset. Vagabonden kaster sig over rotten, mens Lady skynder sig at se til babyen. Det lykkedes Vagabonden at dræbe rotten, men da Tante Sara kommer ind i værelset, tror hun, at hundene var ude efter babyen. Lady bliver lænket igen og Vagabonden bliver overdraget til hundefangeren. I det samme kommer Permand og Darling hjem. Lady gør' alt hvad hun kan for at få deres opmærksomhed. Permand slipper hende løs og hun styrter op til børneværelset. Permand og Darling følger efter. Lady viser dem den døde rotte. Det går op for dem alle, at Vagabonden og Lady har reddet babyen fra rotten. Men vagabonden er stadig på vej til hundeinternatet. Scot og Trofast har hørt det hele. De løber efter hundefangerens vogn for at stoppe den. Samtidig kører Permand og Lady afsted mod internatet. Da Scot og Trofast prøver at standse hundefangerens vogn, vælter den og Trofast bliver ramt. Lady dukker op i samme øjeblik med Permand. De før løsladt Vagabonden, men hvad med Trofast? Heldigvis har han kun brækket et ben og kan snart humpe forsigtigt omkring. Tante Sara er blevet sur og er taget hjem igen med sine to katte. 

Næste juleaften er babyen vokset op til en sød, livlig lille dreng, der kravler rundt på gulvet og meget med Lady og Vagabondens hvalpe. Vagabonden er nu medlem af familien og har fået sit eget halsbånd og hundetegn.

lady og vagabonden 4

 

Billeder: 

Copyright: Walt Disney Studios Motion Pictures

 

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

            orangecdon                    

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
1128
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3644
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2705
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
1385
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
3363

Antal Besøgende

2130111