Helt Vildt

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

           orangecdon                    

Helt Vildt

Helt Vildt er en amerikansk Disney tegnefilm fra 2007. Filmen er nr. 46 i Disney klassiker serien. Helt Vildt er udkommet på dvd og blu ray. Køb den gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.

 

 

helt vildt

 

Resume:

Løven Samsom bor i New York zoologiske have. Han har et kæmpebrøl, der ifølge ham selv fik gnuernes blod til at fryse til is ude på savannen i Afrika. For at opmuntre sønnen, Rune, hvis brøl kun er en mindre brummen, fortæller Samson tit om tiden i Afrika og alle hans mange bedrifter på savannen. 

Rune lider under faderens berømmelse og da han ved et uheld får muligheden, stikker han af til Afrika og det store eventyr. 

Samson og vennerne egernet Benny, giraffen Birgit, koalaen Niller og anakondaen Lasse sætter efter Rune. De stjæler en båd og sætter kursen mod Afrika. Da de ankommer til en lille ø ud for Afrikas kyst, finder de hurtigt ud af, at alle dyrene i området er ved at blive evakueret, da en stor vulkan er ved at gå i udbrud. Samsom og vennerne når lige at se Rune løbe afsted ind i junglen. Samsom prøver at bruge sine instinkter til at følge efter sønnen, men det går snart op for vennerne, at Samsom aldrig nogen sinde før har været ude i den vilde natur. 

Men Samson er fast besluttet på at finde sin søn og fortsætter ind i junglen alene. Undervejs ser han planter og sten skifte farve og tror, at det er hans naturlige instinkter, der hjælper ham på vej. 

Vennerne bliver taget til fange af en flok gnuer, ledet af den onde Kazar. Kazar udnævner koalaen Niller til konge på grund af et varsel, han fik som ung gnu. Han var engang blevet fanget af en flok løver, der lige skulle til at springe på ham og æde ham, da en plyskoala pludselig falder ned fra himlen (eller rettere et fly) og forskrækker løverne og dermed redder Kazars liv. Kazar vil nu ændre rangordenen i fødekæden. Da jagende skal nu være dem, der bliver jagtet og til dette formål er det nødvendigt at ofre en løve.

Rune, der har lagt sig til at sove i et træ, bliver angrebet af en flok gribbe på ordre af Kazar. Han prøver at brøle, men der kommer kun et piv. Men Samson hører ham og kommer ham til hjælp. Han skræmmer gribbene væk. Men pludselig står far og søn ansigt til ansigt med en flok gnuer. Rune undrer sig meget over, at faderen giver ordre til at de skal flygte. Da de kommer i sikkerhed i et træ, fortæller Samson Rune sandheden:

Han har aldrig været ude i den vilde natur. Han blev født i cirkus og kunne, ligesom Rune, ikke brøle. Hans egen far havde fortalt, at det kunne løverne i Afrika. Han havde lært sig selv at brøle og var blevet købt af New York zoologiske have. Af skam havde han heller ikke fortalt vennerne i zoo sandheden.

Gnuerne finder deres skjulested. De snupper Rune og skubber træet med Samson stadig i det, ud over klipperne. Rune tager de med tilbage til flokken, hvor Kazar vil ofre ham i vulkanen. 

Egernet Benny finder Samson og sammen tager de op på vulkanen, hvor gnuerne er. De følger Samsons "instinkter", som viser sig at være en flok kamelæoner, der er trætte af gnuernes hærgen og vil hjælpe Samson i kampen mod dem. Niller prøver at distrahere Kazar og gnuerne og pludselig står Samson midt i blandt dem.

Han og Kazar kommer op at slås. Kazarbeordrer de andre gnuer til at hjælpe hem. Men hans næstkommanderende, Blag, fortæller ham, at gnuerne er trætte af at foregive at være noget, de ikke er og at han må klare sig selv. Kazar kæmper videre, men endelig finder både Samson og Rune deres virkelige brøl. Samson brøler så kraftigt, at han slår Kazar ud og får vulkanen til at gå i udbrud. 

Alle dyrene pånær Kazar skynder sig ud fra hulen i vulkanen. Kazar bliver tilbage og er lykkelig over at være den, der nu er øverst i fødekæden (han tror de andre er stukket af på grund af ham). Lykken varer dog kort, da han bliver knust af klippestykker, da vulkanen eksploderer og går i udbrud. Alle dyrene undslipper vulkanen og forlader den vilde natur.

 

helt vildt 2

 

Billeder:

Copyright Walt Disney Studios Motion Pictures.

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

            orangecdon                    

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
844
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3190
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2226
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
1030
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
3010

Antal Besøgende

1839872