Fantasia er en Disney tegnefilm fra 1940. Filmen består af 8 klassiske musikstykker, der hver har inspireret til deres egen tegnefilm. Filmen er nr. 3 i Disney Klassiker serien og er udkommet på dvd og blu ray. Køb den gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.
1. del: Toccata og Fuga i d-mol af Johann Sebastian Bach
Filmen er en leg med farver og former - både abstrakte og figurative.
2. del: Nøddeknækkersuiten af Tjajkovskij.
Små feer danser rundt i landskabet. Små paddehatte danser runddans, guldfisk danser sammen i vandet, tidsler danser en russisk dans og visne blade danser rundt i vinden.
3. del: Troldmandens lærling af Paul Dukas.
Mickey Mouse spiller Troldmandens lærling, der er sat til at rydde op. Han stjæler troldmandens hat og fortryller en kost til at gøre arbejdet for sig. Han falder i søvn og mister kontrollen over situationen og må til slut reddes af troldmanden.
4. del: Sacre du printemps af Stravinskij
En historie om jordens og livets skabelse, fra de første stjernetåger til dinosaurernes endeligt.
5. del: Pastoralesymfonien af Beethoven.
Historien foregår i det antikke Grækenland blandt kentaurer, satyrer, pegasuser, engle, vinguden Dionysos og gudernes konge Zeus.
6. del: Timernes dans af Ponchielli
En ballet danset af flodheste, elefanter, strudse og krokodiller
7. del: En nat på Bloksbjerg af Mussorgskij
En kæmpe dæmon vågner på Bloksbjerg og løslader en hær af skeletter, hekse og lignende. Men da daggryet nærmer sig, forsvinder de alle tilbage i bjergets indre.
8. del: Ave Maria af Schubert
Religiøse pilgrimme på vandring gennem landskabet.
Billeder:
Copyright: Walt Disney Studios Motion Pictures