Dinosaurerne

Glæd en du kender!

Køb bogen, filmen eller et af de mange spændende

produkter i serien i dag via vores samarbejdspartnere 

 

orangecdon                                       redlekmer

 

Dinosaurerne er en amerikansk Disney film fra 2000. Filmen er nr. 39 i Disney Klassiker serien. Dinosaurerne er udkommet på dvd og blu ray. Køb den gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.

 

dino4

 

Resume:

Dinosaurernes yngleplads bliver angrebet af en blodtørstig carnotaur. Den knuser alt på sin vej og kun et eneste iguanodon æg overlever. En pteranodon snupper ægget og flyver afsted med det hjem til sine sultne unger. Men den taber ægget undervejs og det lander i et træ. Tre lemurer finder ægget. De tre er Zini (en unge), Plio (en voksen hun) og Jar (Plio's gamle far). Ægget klækker i det samme og ud kigger en Iguanodonunge. Jar vil straks skille sig af med ungen, da den kan blive farlig for dem, når den vokser op. Men Plio overtaler ham til at de beholder ungen - han kan jo hjælpe dem, når han bliver stor og de skal bare lærer ham at hade kød.

 

dino2

 

Årene går og den lille unge vokser op til en stor iguanodon, der får navnet Aladar. Han er storebror til Plios datter, Suri og en del af lemurernes flok. Men da den årlige kærestedag (der hvor lemurerne finder deres kæreste for livet) er ved at være overstået, sker der en ulykke. En kæmpe ildkugle rammer jorden et stykke fra øen og en enorm trykbølge af ild ødelægger alt på øen. Aladar når lige at redde Suri, Jar, Plio og Zini fra ilden. Han svømmer til fastlandet, hvor de sørger over tabet af deres hjem. Men de er sultne og tørstige, så de må ud og finde mad og vand. I deres søgen efter dette, bliver de overfaldet af en flok raptorer, men netop som Aladar er ved at blive indhentet, stopper raptorerne og løber væk. En kæmpeflok dinosaurer kommer marcherende. Der er dinosaurer af alle slags og i alle aldre. Det var egentlig ikke Aladar og lemurernes ide at slutte sig til flokken, men da raptorerne igen nærmer sig dem for at angribe, skynder Aladar at slutte sig til flokken af dinosaurer. 

 

Da flokken gør holdt for natten, snakker Aladar med to ældre dinosaurer, Ima (en styracosaur) og Baline (en brachiosaur) om, hvor flokken er på vej hen. Det viser sig, at flokken er på vej mod deres ynglested, et dejligt og frodigt land langt derfra. Både Ima og Baline har svær ved at følge med på grund af deres alder og flokkens leder, en iguanodon ved navn Kron, driver flokken skånselsløst frem. De, der ikke kan følge med, bliver efterladt og må klare sig selv. Aladar prøver at hjælpe Ima og Baline ved at tale med Kron om at sætte farten ned, men Kron håner ham og går videre i samme tempo. Krons søster, Nora, undskylder sin brors opførsel overfor Aladar, som hun finder meget charmerende.

Næste dag begynder flokken på den mest farlige del af turen gennem ørkenen, hvor der hverken er mad eller vand. Kron og Bruton, Krons næstkommanderende, går hurtigt afsted og bag flokken følger raptorerne med på afstand, hvis nu nogen skulle falde bagud og være et let bytte. Aladar hjælper Ima og Balineså godt han kan. Men da flokken når til søen på den anden side af ørkenen, er den tørret ud. Ima er helt knust. Det er tanken om vand, der har givet hende kræfter til det sidste stykke gennem ørkenen. Men pludselig lægger Aladar mærke til, at der danner sig vandpytter under Balines fødder og da hun presser hårdt til, kommer der små søer af vand. Aladar skynder sig at give Ima vand og fortælle den gode nyhed til Kron. Kron jager nogle af de andre dinosaurer væk fra vandet, så han er sikker på selv at få. Nira undrer sig over, at Aladar hjælper Ima og Baline og Aladar forklarer hende, at hvis de alle hjælpes ad og passer på hinanden, så har alle i flokken en chance for at nå ynglepladsen.

 

Pludselig kommer Bruton haltende, hårdt såret. Han og en anden dinosaur har været på rekogniseringstur og er blevet angrebet af nogle carnotaurer (de farligste af alle dinosaurer). Kron giver ordre til, at flokken straks skal videre, nu i endnu hurtigere tempo end før. Da Aladar protesterer mod, at Kron bare sådan uden videre vil ofre dem bagerst i flokken, slår Kron ham til jorden og beordrer Nira at holde sig væk fra Aladar. Aladar gør sit bedste for at hjælpe Ima og Baline, men de kan bare ikke følge med flokkens hurtige tempo. Aladar vil ikke bare forlade de to gamle og de bliver skilt fra flokken.

 

dino5

 

Da det om aftenen trækker op til uvejr, søger de tilflugt i en hule. Lige udenfor hulen finder de en træt og svækket Bruton, der er blevet efterladt af Kron og flokken. Aladar prøver at hjælpe ham ind i hulen, men Bruton nægter at tage imod hjælp. Han får sig dog alligevel slæbt ind i hulen, hvor Plio kommer nogle lægende urter på hans sår. Ud på natten dukker to carnotaurer op i hulen og angriber Aladar. Bruton, der er kommet sig lidt, kaster sig ind i kampen og rammer en af hulens vægge, der styrter ned over både ham selv og de to carnotaurer. Bruton og den ene carnotaur dør, mens den anden carnotaur får sig slæbt ud og væk fra hulen. Aladar og de andre er reddet, men også spærret inde i hulen. De fortsætter gennem en tunnel bagud i hulen og kan pludselig se en lysstribe. Ved fælles hjælp får de væltet væggen og kan nu se ud over ynglepladsen, som de har været på vej imod. Alle er glade, men Aladar undrer sig over, at flokken ikke allerede er der. De opdager at et stort stenskred har blokeret den gamle indgang. Flokken vil aldrig kunne komme igennem eller over. 

 

Flokken er allerede nået til den anden side af stedskreddet. Kron befaler dem at gå over næste dag, og selv om det er en helt umulig opgave for de fleste, siger ingen ham imod. Nira prøver at foreslå, at de finder en anden vej, men Kron nægter at høre på hende. Pludselig dukker Aladar op og fortæller om vejen igennem hulen. Kron bliver rasende og går til angreb på Aladar, men lige inden han skal til at gøre det helt af med ham, stiller Nira sig imellem. I det samme dukker den sidste carnotaur op. Aladar råber til flokken, at de skal blive sammen og danne fælles front. men Kron prøver alene at klatre op ad stenskreddet og carnotauren går til angreb på ham. Aladar og Nira kommer ham til hjælp. Aladar får skubbet carnotauren ud over klippen og den falder i døden. Men Kron har ikke overlevet kampen mod carnosauren. 

 

Aladar og Nira fører nu flokken gennem hulen og hen til ynglepladsen. Et par måneder senere kommer Aladar og Niras unger til verden - godt overvåget af Ima og Baline. Zini har fundet en lokal lemurflok, der bor på ynglepladsen. Aladar er glad, han er endelig hjemme og omgivet af familie og venner.

 

Billeder: 

Copyright: Walt Disney Studios Motion Pictures 

Glæd en du kender!

Køb bogen, filmen eller et af de mange spændende

produkter i serien i dag via vores samarbejdspartnere

 

orangecdon                                    redlekmer

 

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
816
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3139
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2166
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
999
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
2964

Antal Besøgende

1811119