Bernard og Bianca

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

           orangecdon                    

Bernard og Bianca

Bernard og Bianca er en amerikansk Disney tegnefilm fra 1977. Det er nr. 23 i Disney Klassiker serien. Filmen er baseret på bøgerne "The Rescuers" og "Miss Bianca" skrevet af Margery Sharp. Bernard og Bianca er udkommet på dvd. Køb den gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden. 

 

Resume:

Den forældreløse pige, Penny, bor på et børnehjem i New York. Hendes største ønske er at få en mor og far. Men en dag forsvinder Penny sporløst fra børnehjemmet. Hun er blevet kidnappet af den onde Madam Medusa. Medusa tager Penny med til en forfalden flodbåd i Djævlebugten, hvor Medusa's medsammensvorne, Snus og Medusa's to kælekrokodiller befinder sig. Medusa og Snus vil fire den spinkle Penny ned i de nærliggende underjordiske grotter for at lede efter Djævlen's Øje, en kæmpestor diamant efterladt i sumpen af pirater for mange år siden. Penny er ulykkelig og sender en flaskepost afsted med en bøn om hjælp.

 

bernard og bianca 1

 

Flaskeposten findes af to små mus og bringes til Musenes Internationale Redningskorps. Redningskorpset's mission er at hjælpe alle levende væsner i nød. Musene læser nødråbet fra Penny og det besluttes, at man vil forsøge at hjælpe hende. Agenten Bianca melder sig frivilligt til opgaven og til alles store overraskelse, vælger hun husets altmuligmand, Bernard, til sin ledsager. Bernard, der er lidt forelsket i den kønne Bianca, er smigret over at være specielt udvalgt og de drager afsted.

De starter med at opsøge børnehjemmet, hvor Penny boede. De møder den venlige, gamle huskat, der sagtens kan huske den søde, lille Penny. Han ved dog ikke, hvor Penny kan være, men foreslår at Bernard og Bianca besøger Madam Medusa, som tit har lusket rundt ved børnehjemmet og holdt øje med Penny. De to små mus løber videre til Madam Medusa's pantelånerbutik. De sniger sig ind i butikken, hvor Medusa er tilbage fra Djævlekløften for at hente et par småting og holde øje med butikken. Musene overhører en telefonsamtale, hvor Medusa skælder Snus ud fordi Penny igen er stukket af fra ham. Medusa råber, at hun tager det næste fly til Djævlebugten og begynder at pakke til rejsen. De to mus gemmer sig i Medusa's kuffert, men kufferten falder ud af vognen, da Medusa kører mod lufthavnen.

 

bernard og bianca

 

Bianca beslutter, at de skal benytte Albatros Airlines taxafly. Bernard er ikke meget for at flyve og det hjælper bestemt ikke, da han ser "flyet". Det er en albatros ved navn Orville med flyverhjelm og flyverbriller på og en "kabine" - det vil sige en tom sardindåse - bundet på ryggen. Men det værste er, da Orville skal lande: Han lander på maven og plejer sig gennem støv og snavs med næbbet forrest og undgår kun lige at falde ud over tagkanten og ned i dybet. Men det lykkedes Bianca at overtale Bernard til flyveturen og snart er de to små mus på vej. 

Imens er Medusa ankommet til flodbåden og har sendt sine to kælekrokodiller, Nero og Brutus ud i sumpen for at lede efter Penny. Medusa giver Snus ordre til at affyre noget af alt sit fyrværkeri, så hele sumpen bliver oplyst. Selv fræser hun af sted i fuld fart på sin sumpmobil. I samme nu flyver Orville, Bernard og Bianca hen over sumpen. Orville bliver ramt af noget af Snus' fyrværkeri og Bernard og Bianca falder ud af kabinen. De bliver reddet af Bianca, der bruger sin paraply som faldskærm. I sumpen møder de et par flinke markmus, der gerne vil hjælpe dem med at finde Penny. Pludselig dukker de to krokodiller op med Penny og hendes bamse hængende fra gabet. Men Bernard og Bianca kan ikke følge med krokodillerne. Markmusene fører dem hen til sumptaxaen, Evinrude, en guldsmed der styrer et blad som en lille speedbåd.

 

bernard og bianca 7

 

Bernard og Bianca hopper ombord og afsted går det. Evinrude kan flyve meget hurtigt, men kun i kortere tid. Det lykkedes dem at nå frem til flodbåden. Penny har fået skæld-ud af Snus og Medusa, og er blevet låst inde på sit værelse. Bernard og Bianca lister sig forsigtigt hen mod trappen, men krokodillerne har lugtet Bianca's parfume og har fundet frem til dem. Jagten går ind og kun med nød og næppe lykkedes det musene at slippe væk.

De finder Penny på hendes værelse. Hun bliver noget overrasket over, at de to små mus er kommet for at redde hende ud af Medusa's klør. Men hun bestemmer sig til at stole på dem og sammen lægger de en slagplan. De får fat i Evinrude og får ham til at hente hjælp hos vennerne i sumpen. Om morgenen kommer Medusa og slæber Penny med til grotten. Bernard og Bianca har gemt sig i Penny's kjolelommer. Medusa firer Penny ned i grotten og truer hende med, at hvis hun ikke har diamanten med op, vil Medusa give Penny's elskede bamse til krokodillerne. Nede i grotten leder Penny, Bernard og Bianca alle efter diamanten. Pludselig finder Bianca den, gemt inde i et gammel sørøverkranie. Ved hjælp af en gammen kårde lykkedes det Penny at vride kraniets kæber fra hinanden og få fat i diamanten. Men tidevandet stiger og vand stømmer ind i grotten. Penny kalder på Medusa, der får hende og diamanten hevet op af grotten.

Men nu hvor hun har diamanten, vil Medusa ikke dele med Snus. Hun propper uset diamanten ind i Penny's bamse og stikker af mod flodbåden, mens hun pudser de to krokodiller på Snus. Både Penny med Bernard og Bianca i lommerne, Snus og de to krokodiller styrter efter Medusa og diamanten. Samtidig kommer Evinrude, markmusene og alle deres venner til hjælp. Ved hjælp af Bianca's parfume lykkedes det dem at fange de to krokodiller. Men Medusa griber et gevær og holder både Snus og Penny i skak. Penny vil kun have sin elskede bamse tilbage, men Medusa nægter, da hun jo har gemt diamanten i bamsen. Pludselig brager det løs. Markmusene har antændt alt Snus fyrværkeri og det flyver nu rundt om ørene på Snus og Medusa. Nogle raketter eksploderer og laver et kæmpe hul i flodbåden. Medusa falder og taber bamsen. Men inden Snus når at snuppe den, har Penny samlet den op og er flygtet. Sammen med Bernard, Bianca og alle deres venner drøner hun afsted på Medusa's sumpmobil. Medusa og Snus kan kun klamre sig til skorstenene på flodbåden, mens den synker.

Sikkert tilbage i Musenes Internationale Redningskorps bliver Bernard og Bianca hædret. De ser Penny i tv. Hun har foræret Djævlen's Øje til et museum. Men det allerbedste er, at hun er blevet adopteret og har fået et godt hjem og en kærlig mor og far.

Bernard og Bianca er klar til nye eventyr.

bernard og bianca 2

 

Billeder: 

Copyright: Walt Disney Studios Motion Pictures

 

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

            orangecdon                    

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
944
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3382
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2410
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
1164
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
3147

Antal Besøgende

1931901