Aristocats

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

           orangecdon                    

Aristocats

Aristocats

 

Aristocats er en amerikansk Disney tegnefilm fra 1970. Filmen er nr. 20 i Disney Klassiker serien. Aristocats er baseret på en historie af Tom McGouran og Tom Rowe. Aristocats er udkommet på dvd. Køb den gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.

 

aristocats 5

 

Resume:

I et fornemt kvarter i Paris boede der engang en hunkat ved navn Duchess med hendes tre killinger: Toulouse, Marie og Berlioz. De boede i en stor villa sammen med Madame og butleren Edgar. Duchess opdragede killingerne på bedste vis. Toulouse lærte at male, Marie lærte at synge og Berlioz spillede på klaver. Derudover øvede de sig i at opføre sig som ægte aristokatte. Madame elskede sine katte mere end noget andet i hele verden. En dag tilkaldte hun sin gamle ven og sagfører, George. Hun fortalte ham, at hun ville testamentere hele sin formue til sine elskede katte. Butleren Edgar skulle sørge for kattene indtil de døde, derefter skulle Edgar arve resten af Madame's formue. Denne fortrolige samtale overhørte Edgar. Han brød sig slet ikke om kattene og for hurtigere at kunne få fingre i Madame's formue, besluttede han sig til at skaffe kattene af vejen.

Da han om aftenen tilbereder kattenes mad, hælder han sovetabletter i maden. Duchess og killingerne spiser maden med største velbehag. Musen Rochefort, der også bor i villaen og er gode venner med Duchess og killingerne, får lov til at dyppe sin aftenkiks i kattenes mælk. Både Rochefort, duchess og killingerne falder i en dyb søvn. Edgar putter alle kattene i en kurv, sætter den op i sidevognen på sin motorcykel og kører ud af Paris. Men da han kommer ud på landet og i nærheden af en gård, vækker han de to gårdhunde. Hundene jager ham væk fra gården og halvvejs tilbage til Paris. Under jagten falder kurven med Duchess og killingerne ud af sidevognen og lander under en bro.

 

aristocats 2

 

Duchess og killingerne vågner og er overraskede over at befinde sig ude i det fri, hvor det er begyndt at regne. Duchess får alle killingerne op i kurven, hvor der er læ og tørvejr. Næste morgen er regnen holdt op og killingerne vågner op til lyden af sang. Det er baggårdskatten, Thomas O'Malley, der kommer gående, syngende af fuld hals. Duchess dukker frem fra kurven og O'Malley får straks et godt øje til den kønne hunkat. Hans interesse kølner dog en smule af da Duchess introducerer killingerne for ham. Hans løfte om at følge Duchess til Paris falder et øjeblik til jorden, men han ombestemmer sig. Han får stoppet en mælkebil længe nok til, at Duchess og killingerne kan hoppe op i bag. Man da Marie vil vinke farvel til O'Malley, falder hun ud af bilen. O'Malley griber fat i hende og hopper op til de andre bag i bilen. Han beslutter sig til at følge dem hele vejen til Paris. Killingerne er sultne, men da det er en mælkebil, de kører i, er maden tæt på. Desværre ser chaufføren, at de drikker af mælken. Han jager dem væk fra bilen og de må fortsætte turen til fods. På et tidspunkt er de nødt til at krydse en jernbanebro, der fører over en flod. Da de er midt ude på broen, kommer toget. De redder sig i sikkerhed under skinnerne, men på grund af rystelserne fra toget, falder Marie i floden. O'Malley dykker efter hende. Det lykkedes ham at redde hende i land, men han bliver selv taget af strømmen og må reddes i land af to forbipasserende gæs. Det viser sig, at de også er på vej mod Paris og kort tid efter begiver hele følget sig afsted sammen. Det er blevet aften inden de når udkanten af byen. Efter at have taget afsked med gæssene, foreslår O'Malley at Duchess og killingerne overnatter hos ham og så videre til Madame's hus den næste dag. Men da de kommer til O'Malley's taglejlighed er den fuld af katte. Det er O'Malley's gode ven, musikeren Scat Cat og hans kattemusikanter, der er på besøg. De spiller op til dans og det bliver en vældig fest. 

 

aristocats 3

 

Næste morgen følger O'Malley Duchess og killingerne til Madame's hus. Men da Duchess og killingerne kommer ind ad døren, venter Edgar på dem. Han har set dem komme og propper dem øjeblikkeligt i en sæk, som han tager med ud i stalden. Alt dette ser musen, Rochefort. Han løber efter Edgar og finder frem til sækken. Duchess siger til ham, at han skal løbe ud og finde O'Malley. Rochefort styrter afsted og får indhentet O'Malley. Han fortæller ham, at Duchess og killingerne er i fare. O'Malley sender ham ud efter Scar Cat og kattemusikanterne, da O'Malley har brug for deres hjælp til at overmande Edgar. Rochefort finder kattemusikanterne og det lykkedes den lille mus at få dem til at følge med til Madame's hus. I mellemtiden er O'Malley dukket op i stalden. Edgar har smidt sækken med Duchess og killingerne ned i en stor kiste og bestilt en fragtmand til at fragte kisten til Timbuktu. O'Malley kaster sig over Edgar, da han er på vej ud med kisten. Madame's hest blander sig også i kampen mod Edgar. Pludselig dukker kattemusikanterne op og kaster sig ind i slagsmålet. Midt i al larmen lykkedes det Rochefort at få låsen til kisten op, så Duchess og killingerne kan hoppe ud. Kattene og Madame's hest får Edgar ned i kisten og skubbet kisten ud til fortorvet lige i det øjeblik fragtbilen dukker op. Kisten bliver læsset på vognen og det er det sidste nogen nogensinde så til Edgar. 

Madame er lykkelig over at have fået sine elskede katte tilbage. Og da de ser ud til at være særdeles glade for O'Malley, byder hun også ham velkommen i familien. Endnu engang tilkalder hun sin sagfører, George og opretter et hjem til fordel for alle de herreløse katte i Paris. Den lykkelige slutning bliver fejret med en kæmpefest med Scat Cat og hans kattemusikanter.

 

aristocats 6

 

Billeder: 

Copyright: Walt Disney Studios Motion Pictures

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

            orangecdon                    

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
818
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3139
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2169
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
1000
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
2965

Antal Besøgende

1812524