Pocahontas II: Rejsen til England

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

           orangecdon                    

pocahontas 2-1 

Pocahontas II: Rejsen til England er en amerikansk Disney film fra 1998. Filmen er efterfølgeren til Disneys Pocahontas. Filmen er udkommet på dvd. Køb den gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.

 

Resume:

I London bliver John Smith overfaldet af en gruppe soldater, der vil arresterer ham og det antages, at han er død i den efterfølgende kamp. Den onde guvernør Ratcliffe har fortalt sin gode ven, kong James, at det var Smith, der ville bekrige indianerne og ikke ham selv.

pocahontas 2-3

 

For at bevare freden sender kongen den unge diplomat, John Rolfe afsted mod den nye verden for at bringe indianernes høvding med tilbage til London for at forhandle en fredstraktat på plads.

I den nye verden er nyheden om John Smiths død nået Pocahontas og hun sørger over tabet. Kort tid efter ankommer Rolfe til nybyggernes by, Jamestown, hvor han mødes med nybyggerne og Pocahontas far, høvdingen. Men høvdingen nægter at tage med til London. I stedet foreslår han, at Pocahontas tager med i hans sted. Rolfe går modvilligt med til dette og Pocahontas tager afsted sammen med en bodyguard, Uti.

Da de ankommer til England, efterlader Rolfe Pocahontas på sit gods og tager afsted for at mødes med kong James. Men denne vil ikke gå med til at mødes med Pocahontas, uanset hvor meget Rolfe beder ham om det. I stedet foreslår han (en ide, Ratcliffe har foreslået ham) at hvis Pocahontas møder op til det kongelige bal og imponerer ham ved at optræde ”civiliseret”, vil han lade være med at erklære indianerne krig.

pocahontas3

Klar over at det er den ondskabsfulde Ratcliffe, der påvirker kongen, gør Rolfe og hans kammerpige alt, hvad de kan for at lære Pocahontas den engelske adels etikette og forberede hende til ballet. Under denne undervisning lærer Pocahontas og Rolfe hinanden bedre at kende og begynder at blive venner.

Det er lige ved at lykkedes for Pocahontas at imponere kongen og dronningen. Men da en bjørnekamp, bevidst arrangeret af Ratcliffe, er aftenens underholdning, mister hun besindelsen overfor kongen. Denne kaster både Pocahontas og Uti i fængsel og erklærer krig mod indianerne.

pocahontas 2-2

Hjemme hos sig selv bliver Rolfe opsøgt af en hætteklædt fremmed, som hjælper ham med at befri Pocahontas og Uti. Den fremmede viser sig at være John Smith. Han prøver at overtale Pocahontas til at gå under jorden sammen med ham, men i stedet for lytter hun til Rolfes forslag om at opsøge kongen igen. Sammen med John Smith konfronterer hun endnu engang kongen, og med Smith ved sin side kan de bevise, at den skyldige hele tiden har været den onde Ratcliffe. Kong James sender sine soldater, Smith, Rolfe og Pocahontas ud for at stoppe Ratcliffes armada, der er ved at gøre klar til at sejle mod den nye verden. Det lykkedes dem at stoppe skibene, inden de når at sejle ud. Men den rasende Ratcliffe prøver at slå Pocahontas ihjel. Smith kommer hende til undsætning og sammen med Rolfe overvinder han Ratcliffe, og denne bliver arresteret af kongens soldater.

Smith bliver benådet af kongen og får sit eget skib som en formel undskyldning. Rolfe og Pocahontas indser, at de elsker hinanden, men inden de kan nå at se det til den anden, dukker Smith op og beder Pocahontas om at tage med ham på hans rejse verden rundt. Men Pocahontas takker nej og de to skilles som venner.

Da Pocahontas forbereder sig på at vende tilbage til den nye verden, finder hun John Rolfe ombord på skibet. Han har ventet på hende og sammen drager de til Jamestown og den nye verden.

 

 pocahontas 2.2

 

Billeder:

Copyright: Walt Disney Studios Motion Pictures

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

            orangecdon                    

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
818
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3139
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2169
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
1000
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
2965

Antal Besøgende

1812486