Skaterland er en serie bøger for de 8-12 årige, der interesserer sig for skateboards, løbehjul og BMX. Ud over selv fortællingen er der en masse detaljer om tricks og teknikker, der omtales i bøgerne. Der er en QR-kode i starten af hvert kapitel, så man kan se de forskellige tricks, hvis man har en smartphone, ipad eller lignende. Bøgerne er skrevet af Kim Langer og udgives af forlaget Høst og Søn. Køb dem gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.
Bøger i serien:
Skaterland 1: Kristoffer aka Krissy B.
Krissy B. og hans bedste ven Momo, gælder sig til, at byggeriet af en ny skaterpark i byen går i gang, så de bliver slemt skuffet, da kommunen alligevel aflyser projektet. Men Krissy og Momo giver ikke så let op og udtænker en dristig plan, der kan redde skaterparken.
Skaterland 2: Mehmet aka Momo
Hovedpersonen Momo, VIL bare vinde åbningskonkurrencen i den nye skaterpark, men da han får konfiskeret sit board af vagten i det lokale shoppingcenter, kommer hans vinderchancer i fare, for han kan kun vinde på sit eget board
Skaterland 3: Seb aka Scooterboy
Seb falder hurtigt til i den nye klasse, især fordi han har Krissy og Momo at skate med. Så da Max fra kommunen ringer og skal bruge et par skatere til en ny reklamefilm for Skaterland, ved Seb godt, hvem det skal være. Der er bare to problemer for Scooterboy. Han skal have hjelm på for selv at være med, og den er der en anden, der har taget. Og hvordan får man lige en en pige med i filmen, sådan som Max gerne vil have? For så vidt Seb ved, er der ingen piger, der skater.
Skaterland 4: Emma aka Skatergirl
Efter at Emma er blevet til Skatergirl, kan hun slet ikke forstå, hvorfor hun skatede i hemmelighed så længe. Nu kører hun i SKATERLAND sammen med Krissy, Momo og Seb, mens de venter på, at kommunens reklamefilm bliver færdig. I mellemtiden skal klassen lave sin egen skateboardfilm i skolen. Og det går faktisk meget godt - indtil Døden finder på at prøve Emmas skateboard.
I serien Skaterland er der nu kommet to nye bøger - denne gang som Læs selv.
Hovedpersonerne er Tobi og Oskar, der går i 3. klasse. De to drenge bruger al deres fritid i "skaterland", byens skaterpark.
1. Den sure nabo
En dag står der en meget sur mand og kigger ind i Skaterland. Han bor lige overfor, og han synes børnene larmer alt for meget, når de skater. Nu vil han ringe til kommunen og klage. Tobi, Oskar, Lukas og Samson må gøre noget. Ellers bliver Skaterland lukket.
2. Syndt igen
En morgen bliver Tobi vækket af sin storebror, Mads. Han skal skynde sig, ellers kommer han for sent i skole. Men hvorfor er det ikke mor, der vækker ham. Og hvorfor er skolen helt tom, da han kommer derhen? Langsomt går det op for Tobi, hvad det er for en dag. Sammen med Oskar lægger han en plan. Måske kan de også snyde Mads?
3. Alene hjemme
En dag hvor Tobi og Oskar er ude at gå med Oskars hund, Ollie, kommer Tobi til at tænke på noget: Når hunden er opkaldt efter et skateboard-trick, kan den måske også stå på skateboard? Måske kan Ollie endda blive så dygtig, at den kan være med i den store skateboard-konkurrence?
4. Det store styrt
Tobi er vild med at skate. En dag tager han alene hen i SKATERLAND, selvom han ikke har fået lov. Det går rigtigt godt. I hvert fald indtil han kører ind i en stor dreng. Men var det Tobis skyld? Og hvordan skal han forklare, hvad der er sket, når han kommer hjem med et knækket skateboard?
Billeder: Copyright forlaget Høst & Søn