S, P eller K

Glæd en du kender med en boggave!

Køb en eller flere bøger i serien i dag via vores samarbejdspartner

 

                           orangecdon                    

S, P eller K

S, P eller K er en serie ungdomsbøger skrevet af Cathy Hopkins. Serien henvender sig mest til pigerne og består af 8 bøger. Bøgerne udgives af forlaget Gyldendal. Køb dem gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.

 

S, P eller K er en leg, der oftest leges af unge. S står for sandhed, hvor man skal svare sandt på det spørgsmål, der stilles en. K står for konsekvens, hvor man skal gøre det, man bliver bedt om af spørgeren, for eksempel "kys ham/hende. P står for procent, hvor man skal anslå sin kærlighed til en person i procent.

Spillet spilles af mindst to personer, men helst flere og gerne af begge køn. Den er lige er blevet spugt, er så den næste "spørger" efter at have udført "opgaven" eller svaret på spørgsmålet.

 

spk3 

Bøger i serien:

1. Hvide løgne og nøgne sandheder

Cat har kommet sammen med Squidge, så længe hun kan huske. Squidge er sød, og han er hendes bedste ven, men er det virkelig alt, hvad livet har at byde på? Nej, det er det heldigvis ikke, livet har fx også superdejlige Ollie Axford at byde på. Men hvordan skal Cat kunne svigte Squidge - og hvad skal hun sige til sin bedste veninde Becca, som også er vild med Ollie? Skal man være ærlig for enhver pris?  Fra bogen:  "Okay, så er det dig, Cat," sagde Squidge, mens han satte en pølse på en gaffel og holdt den hen over bålet. "S, P eller K?"  Jeg stirrede ud over havet, men jeg overvejede, hvad jeg skulle vælge. Hvis jeg sagde P og blev spurgt om Ollie, ville svaret være 100 procent. Men hvad nu, hvis jeg blev spurgt om Squidge? Jeg valgte næsten aldrig P, for de konkrete tal var ikke sådan at løbe fra, så var det bedre med S. Sandheden kunne man sige på mange måder.

 

Uddrag fra bogen

Fifty ways to leave your lover

Kære Squidge,
    Jeg kan virkelig godt lide dig, men ...


Jeg rev brevet i stykker. For meget.
    "Åh, hvordan skal jeg få det gjort, Bec? Så hjælp mig dog."
    "Kun hvis du fortæller mig om Ollie igen," sagde Becca og stirrede drømmende ud ad vinduet på sit værelse.
    "Jeg har allerede fortalt dig det seks gang," sagde jeg og rejste mig fra skrivebordet for at lægge mig på hendes seng.
    "Jeg ved det, men jeg elsker at høre det. Sig det om, hvordan han ser ud, igen."
    Guddommelig, tænkte jeg. Sexet. Fantastisk. Pragfuld.
    "Han ser sådan okay ud."
    "Okay? Du må være blind. Men du nævnte mig for ham, gjorde du ikke? Det er ikke bare noget, du finder på?"
    "Nej, jeg nævnte dig virkelig. Først spurgte jeg, om han havde lagt mærke til nogen i landsbyen, og han sagde masser ..."
    "Og så sagde du det om mig?"
    "Mmm, det har jeg jo sagt. Han sagde, at han lagde mærke til alle piger."
    "Så har han måske også lagt mærke til mig?"
    "Måske."
    "Beskrev du mig for ham eller noget? Sagde du noget pænt om mig?"
    "Jeg prøvede virkeligt, Bec, det gjorde jeg, men det var ikke ligefrem let. Jeg havde en masse varer med mig, og jeg skulle hjem med dem og ..."
    "Jeg ved det," sagde Becca, "og det var sødt af dig. Bare sådan at gå hen og snakke med ham ud i det blå. Det kunne jeg aldrig have gjort. Du er bare den bedste."
    Jeg er en ko. Ko, ko, ko, tænkte jeg. Jeg havde fortalt hende det, jeg kunne. Ikke om kysset, selvfølgelig ikke. Eller at vi holdt i hånd. Eller at vi flirtede. Jeg havde bare fortalt hende om det indimellem.

Fra side 31-32

2. Popprinsesse

Becca møder sin hidtil største udfordring i en S, P eller K-leg med vennerne: Squidge udfordrer hende og veninden Cat til at deltage i konkurrencen om at blive årets Popprins og årets Popprinsesse. Lia, Mac og Squidge vil også deltage. Becca har ry for at være vægelsindet, en drømmer, som aldrig får gjort noget ved sine drømme. Vennernes udfordring tvinger hende til at gøre noget ved det, til at bruge al sin energi på at vise, hvad hun kan. Hun har sangstemmen til det, men har hun også den viljestyrke, det også kræver

 

Uddrag fra bogen:

Grease-mani

"ARGHHHHHHHHH," stønnede jeg, da jeg trådte ind i stuen hjemme hos Cat. "Ikke også dig. Jeg klarer det ikke."
    Cat så op fra sofaen. "Hvad? Hvad er der?"
    Jeg pegede på tv-skærmen. "Det der. Dvd'en med Grease. Jeg har været alle mulige steder i dag, og alle ser den film - Lia ser den, Mac ser den hjemme hos Squidge ... jeg kan ikke slippe væk fra den. Hvad er der galt med jer alle sammen?"
    Men, tænkte jeg, jeg burde egentlig spørge: hvad er der galt med mig? Alle mine venner var helt oppe at køre over, at vi skulle spille Grease til afslutningen. Det var hele skolen faktisk. Alle, undtagen mig. Men jeg havde mine grunde.
    Cat fløj op og begyndte at danse. "Sommer loving, had me a blast," sang hun sammen med John Travolta i fjernsynet. "Åhr, kom nu, Becca. Vi har aldrig før spillet noget ordentligt til afslutningen. Det er da skønt med noget andet end de der kedelige eventyr, vi ellers plejer at opføre."
    Jeg smed mig i sofaen. "Det lyder, som om du har tænkt dig at gå efter en rolle?"
    "Mmm," sagde Cat, satte sig ved siden af mig og slukkede for filmen. "Jeg overvejer at gå efter rollen som Rizzo. Hvad synes du?"
    "Perfekt," sagde jeg. Det ville hun være. Hun ligner hende på en prik - lille og mørkhåret som Stockard Channing, skuespilleren i filmen. Og hun kan også synge. "Mmm. Og efter min mening har Rizzo den bedste sang."
    "I could flirt with all the guys," sang Cat.
    "Tease and tantalize," sang jeg med.
    "Hvad med dig, Bec? Skal du ikke også være med?"
    Jeg trak på skuldrene. "Jeg har ikke rigtig fået tænkt over det." En lille nødløgn. Jeg havde tænkt over det. Vi har nemlig fået ny dramalærer på skolen, hun hedder miss Segal, og hun er rimelig sej af en lærer at være. Det var hendes idé, at vi skulle opføre et lille mere moderne stykke, og pludselig ville alle på skolen være med. Det vil jeg inderst inde også, og jeg vil helst spille hovedrollen: Sandra Dee.

Fra side 5-6

 

3. Fyre, fest og falske rygter

Jeg aner ikke, hvad du snakker om. Hvad er det, du prøver at sige?? Kaylie kom med et af sine falske smil. ?Åh, ikke noget, Lia. Kom nu, vi driller bare lidt. Slap af. Helt ærligt, du er bare ? så nærtagende.? Hun lagde en hånd på min skulder og gav mig et blidt puf. ?Du skal ikke tage det hele så alvorligt.? Og så svansede hun ellers ind til timen. Jeg var lige ved at græde. Og helt forvirret. Var jeg overfølsom? Tog jeg det hele for alvorligt? Det føltes, som om hun virkelig havde været ude efter mig, men hun havde været så smilende, at jeg ikke følte mig helt sikker. Måske var det bare noget, jeg forestillede mig. Okay. Lia har en far, der er glamourøs rockstjerne. En mor, der er tidligere fotomodel. Familien bor i et fantastisk palæ. Med tjenestefolk. Lia går i tjekket mærketøj. Bliver kørt i skole af deres husholderske. Og så er hun oven i købet smuk. Det er alt sammen dejligt nok. Men det er ikke alle på skolen, der synes det. Og efterhånden begynder Lia at ønske, at hun bare var HELT almindelig. Det er hun bare ikke. Heldigvis er der i hvert fald én, der værdsætter Lia for det, hun er ? Rigtig meget endda.

spk2  

Uddrag fra bogen:

Valentinsdag

"Posten er kommet, Lia," råbte mor på vej forbi mit værelse.
    Jeg så ud ad vinduet og fik et glimt af postbilen, der var på vej ned ad indkørslen til venstre for huset. Det var en smuk, klar dag, og udsigten fra mit vindue var bare så fantastisk. Vores græsplæner gik som store grønne trappetrin over i vidtstrakte marker, der førte ned til havet og vores private strand. Selv om jeg officielt har boet hjemme i næsten otte måneder nu, så får jeg stadig et kick af at trække gardinerne fra hver morgen. Det er ikke så lidt af en forandring i forhold til det højhus, der mødte mit blik, da jeg boede på kostskolen i London.
    "Jeg kommer ned om et øjeblik," råbte jeg og gik ud på mit badeværelse for at finde min makeuppung. Jeg havde ikke specielt travlt med at komme nedenunder. Ikke i dag. Det var fredag den 14. februar. Valentinsdag. Det var ensbetydende med kort, men jeg vidste, at jeg ikke ville få nogen.
    Jeg lagde lidt lipgloss og tænkte på, hvordan det havde været sidste år, da jeg stadig gik på kostskole. Dengang fik jeg masser af kort. Jeg kendte også masser af fyre. Jason, Max, Elliott, Leo, Edward. Ingen af dem betød noget særligt, de var ikke sjælevenner eller noget, men bare med i den gruppe, som plejede at hænge ud sammen. Og jeg havde været på dates. Og fik kort. Vi sendte dem til hinanden for sjov og sørgede for, at alle fik nogle.
    Mit liv har været helt anderledes, siden jeg flyttede til Cornwall. Ny skole, nye venner, nyt over hele linjen undtagen på romantikfronten. Ikke en eneste date, siden jeg skiftede skole. Det var også derfor, jeg ikke regnede med at få et eneste valentinskort.
    Jeg tøffede rundt på mit værelse og gjorde mig klar til at tage i skole, men så vandt min nysgerrighed alligevel. Måske er der et enkelt kort fra en mystisk fremmed, som i al hemmelighed sukker af længsel efter mig. En beundrer, som vil vise sig at være det bedste i verden siden pecan fudge-is. Ja-ja, og den afskyelige snemand bor i vores køleskab, tænkte jeg, da jeg greb ud efter min rygsæk og gik nedenunder.
    Mor stod og ordnede en stak konvolutter på køkkenbordet. Hun så op, og hendes blik afslørede, at jeg havde haft ret. Ikke nogen til mig.

Fra side 5-6

 

4. Stjernestøv

Hjertet hamrede i brystet på mig, og jeg havde på fornemmelsen, at jeg var lige så rød i bærret som Savannahs hår. Og jeg er ellers ikke typen, der rødmer. Jeg stod sammen med hende i autocamperen, og hun havde ingen ærinder til mig. Næh nej. Hun ville gennemgå en scene fra filmen. Og jeg skulle spille den anden skuespillers rolle. Og det var ikke bare en hvilken som helst scene. Det var en kyssescene.                      Shit. Oh shit.   Squidge er helt oppe i skyerne: Han er blevet kæreste med smukke dejlige Lia. Og da hun udfordrer ham i S, P eller K, lover han hende, at han altid vil være åben og ærlig. Lige meget hvad. Men tingene bliver lidt besværlige, da et filmhold ankommer til området, og Squidge får job som runner. Bl.a. for teenagestjernen Savannah.

 

Uddrag fra bogen:

Georg Gokkedyr

"Glem det, Squidge," sagde Becca. "Tror du, vi er helt åndssvage?"
    "Nej," sagde jeg. "Men hvorfor vil I ikke?"
    Det var et par dage før påskeferien, og Lia, Cat, Becca, Mac og jeg var nede på stranden ved Whitsand. Klokken var ved at været seks; lyset var perfekt; vi var de eneste dernede, og jeg havde ikke bedt pigerne om andet end at smide tøjet og posere for mig nøgne mod de store sten. Okay, det var måske lidt koldt, men bortset fra det fattede jeg ikke rigtigt, hvad problemet var.
    "Fordi du kun er ude på at komme til at glo på os uden tøj på, derfor," sagde Becca.
    "Vel er jeg ej," sagde jeg. "Det er kunst. Til min portfolio." Og det var ikke engang løgn. Jeg var nødt til at have mange forskellige slags billeder klar, når jeg skulle søge ind på de gode skoler. Jeg har tænkt mig at tage en uddannelse inden for film, for jeg har ambitioner om at blive instruktør, derfor er det vildt vigtigt for mig at have nogle gode fotografier at vise frem, når jeg skal til optagelsessamtale. Men Becca havde da fat i noget. Selvfølgelig ville jeg gerne se pigerne nøgne. Jeg er en fyr på seksten, og efter min mening er Lia, Cat og Becca de lækreste piger på vores skole. Jeg ville være skør, hvis jeg ikke havde lyst til at se dem uden tøj på.
    Cat vendte sig om mod Mac. "Jeg har bemærket, at du er meget stille. Hvad synes du?"
    Mac sendte hende et frækt smil. "Jeg synes helt klart, I skulle gøre det. For kunstens skyld.
    "Ih ja," sagde Cat. "Og hvad har du så tænkt dig at bidrage med?"
    "Min begejstring," svarede Mac. "Kunsten har brug for et publikum."
    Lia grinede. "Du vil da også bare gerne se os uden tøj på."
    "Nemlig," sagde Mac.
    Pludselig rejste Becca sig fra sandet og kom over og stillede sig foran mig med hænderne i siden. "Okay," sagde hun. "Jeg gør det, hvis du gør det."
    "Hvad mener du?"
    "Hvis du og Mac smider kludene, gør vi det også."
    "Tal for dig selv, sagde Cat.

Fra side 5-6

 

5. Hjerte rimer på smerte

Mac har tre hemmelige ønsker: 1: at date så mange piger som muligt, INDEN han finder den sande og ægte kærlighed. 2: at blive en berømt og anerkendt karikaturtegner og 3: at hans forældre finder sammen igen, så han kan flytte tilbage til London. En omgang S, P eller K leder Mac ind i en hel serie af katastrofale dates - og en chance for at bevise sine evner som karikaturtegner for et rigtigt magasin. Men han finder ud af, at man somme tider skal betale en høj pris for succes, både når det gælder kærlighed og karriere. Er han villig til at betale prisen?

 

Uddrag fra bogen:

D-dag

"Hvad er det egentlig, fyre vil? spurgte Cat, da vi sad i bussen på vej i skole den første dag efter påskeferien. "Gid jeg kunne komme ind i hovedet på en fyr bare 24 timer og se, hvad der foregår derinde."
     "Du ville nok synes, der var lidt tomt," sagde Squidge og grinede. "I hvert fald hos Mac."
     Jeg slog ud efter ham. "Hallo! Gider du lige. Du ved da ikke, hvad der foregår derinde."
     Squidge grinede igen. "Klodens tilstand. Hvorfor er vi her? Findes Gud? Det tvivler jeg på. Snarere: se pige, lækker, nam-nam. Må have ædelse nu. Træt, mig sove hele matematiktimen. Ugh."
     "Og jeg, som troede, at vi var venner!" sagde jeg. "Du værdsætter ikke min filosofiske side."
     "Okay," sagde Cat. "Men så fortæl mig lige, hvad du sad og tænkte på, mens du stirrede ud ad vinduet? Hvilke dybe tanker gik gennem dit hoved?"
     Jeg plejer ellers ikke at rødme, men jeg mærkede mine kinder blusse. Hun havde fanget mig. I dag var en dag, jeg frygtede mere end den værste eksamen. I dag ville jeg slå op med Becca, og jeg havde netop siddet og gennemgået min afskedstale for hundredsyttende gang.
     "Åh ... du ved, jeg sad bare og tænkte over al den tortur, vi vil blive udsat for i skolen i dag."
     "Hmm. Det var netop det, jeg prøvede at lade være med at tænke på," sagde Cat. "Jeg tror, jeg vil sætte mig ned og snakke med Moira nede bagved. Høre, hvad hun har lavet i påskeferien."
     "Hvad er der blevet af min magneteske tiltrækningskraft på kvinder," sagde jeg, da hun var gået. "To minutter samme med mig, og så er de ved at falde over deres egne ben for at komme væk."
     "Du har trods alt Becca," sagde Squidge. "Det virker da ikke, som om hun har travlt med at slippe væk fra dig. I har været som siamesiske tvillinger her i ferien."
     "Det siger du ikke," sagde jeg. "Og jeg har allerede fået to sms'er fra hende her til morgen. Men ... altså, kan det her blive mellem os?"
     "Mmm?"
     "Jo ... det er lidt svært. Jeg kan godt lide Becca og sådan, hvem kan ikke det? Hun er jo vildt lækker, men ..."

Fra side 5-6

 

6. Kærlighed på krykker

Lia er helt oppe i skyerne, fordi hun har fået lov at invitere sine venner med til sin mors fyrreårsfødselsdag.Den skal foregå et hemmeligt sted, og det bliver uden tvivl årtiets mest fantastiske fest.Lia drømmer allerede om romantiske scener på et eksotisk sted sammen med sin kæreste, Squidge. Men tingene går ikke helt som planlagt, og den endelige gæsteliste er fuld af overraskelser. Lia befinder sig pludselig i en rigtig besværlig situation, da en gammel flamme dukker op og begynder at lægge op til hende. Det er midsommer, og der er lagt op til drama. Vil Lia og Squidge stadig være kærester, når festen er forbi?

spk 

Uddrag fra bogen:

Hemmeligheder og løgne

Squidge sad med sammenknebne øjne og iagttog mig nøje, som om han prøvede at læse mine tanker. "Der foregår et eller andet, Lia Axford," sagde han lidt efter. "Der er noget, du ikke fortæller os."
     Cat, Becca og Mac vendte sig væk fra den skrækfilm, de sad og så, og gav sig til at stirre på mig sammen med Squidge.
     "Pjat" sagde jeg. "Der foregår ingenting." Jeg forsøgte at se ham lige i øjnene, da jeg sagde det, men det var svært, for han havde ret. Der foregik noget. Eller det ville der i hvert fald komme til. Ikke næste weekend, men næste igen, for at være helt præcis. Men jeg kunne ikke sige det til nogen. Ikke endnu. Det havde far fået mig til at love.
     "Gør der?" spurgte Becca og proppede en chips i munden. "Foregår der noget?"
     Jeg lagde arme og ben over kors. "Mmm, en film," sagde jeg og vendte opmærksomheden mod fjernsynsskærmen igen. "Og vi går glip af den."
     "Hallo," sagde Mac. "Tjek lige Lias kropssprog. Totalt afslørende. Hun har lukket fuldstændigt af. Jeg så noget om det i fjernsynet i sidste uge. Din krop siger det, din mund ikke gør."
     Jeg skyndte mig at få arme og ben fra hinanden igen. "Min krop prøver altså bare at sige, at jeg ikke er specielt vild med den her film. Jeg kan ikke lide skrækfilm, men I kan bare se videre, jeg ved godt, at I er vilde med dem. Vil nogen have mere at drikke? Flere chips?"
     Jeg rejste mig for at gå, men Squidge dykkede ned og fangede min højre ankel. "Vi vil ikke se mere af filmen, før du har fortalt os, hvad der foregår," sagde han og havde nær fået mig væltet omkuld. "Jeg ved, at du skjuler et eller andet, og husk, kropssprog eller ej, jeg kan gå et skridt videre. Jeeeg kan læææse dine taaanker."
     Jeg blev helt pink, for et øjeblik før, da han sad og stirrede på mig, tænkte jeg: Gid vi kunne slippe af med de andre, så vi kunne snave løs i stedet for at sidde og få kvalme over en eller anden åndssvag skrækfilm. Godt nok er Cat, Becca og Mac mine bedste venner her i Cornwall, men Squidge er mere end en ven. Han er min kæreste ...

 

7. Kærlighedens lotteri

Becca er sikker på, at hun er færdig med drenge. Indtil Squidge giver hende en opgave i en omgang S, P eller K. Den dreng, hun vælger, er lige ankommet på ferie fra London - og han bliver både overrasket og meget glad for Beccas varme velkomst. Da Becca pludselig giver sig til at tænke over tingene, går det op for hende, at hun faktisk er ret vild med ham også. Men livet er bare aldrig så simpelt. Beccas forældres ægteskab er ved at gå i stykker, og det får Becca til at overveje, hvad det egentlig er, hun vil have ud af et forhold til en dreng: Er det flugt, venskab, tillid, samhørighed - eller andet? Med hjælp fra sine venner begynder Becca at finde ud af, hvilke ting der virkelig betyder noget for hende.

 

8. Venner alle sammen 

Der sker en frygtelig masse i Cats liv: Familien skal flytte, så ENDELIG får Cat sit eget værelse. Hendes far skal giftes med Jen, hvilket betyder shoppingtur til London og en mulighed for at mødes med de nye venner, Nesta, Lucy, Izzie og TJ - og ikke mindst Jamie. Men ingenting går som forventet. Cats drømmeværelse ligner noget, der er løgn, Jamie laver et forsvindingsnummer, og bryllupsplanerne går i stykker. Hvordan vil Cat håndtere det hele, og vil hun kunne holde sit løfte om at afsløre en hitil skjult hemmelighed for sine venner?

 

 

Glæd en du kender med en boggave!

Køb en eller flere bøger i serien i dag via vores samarbejdspartner

 

                             orangecdon                    

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
816
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3138
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2166
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
999
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
2964

Antal Besøgende

1810700