Knusklubben
Knusklubben er en serie ungdomsbøger for de 10-12 årige piger, skrevet af Gitte Løkkegaard. Serien udgives af Politikens forlag. Køb bøgerne i dag gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.
Bøger i serien:
1. Lipgloss og løgne
Selv de bedste veninder kan have store hemmeligheder for hinanden.Mille, Ursula, Kamilah og Selma er fire veninder, der deler alt med hinanden. Eller det vil sige, de deler næsten alt, for de andre ved for eksempel ikke, at Ursulas mor ligger derhjemme under dynen med en depression. De ved heller ikke, at de gaver hun har med til de andre, er ting, hun stjæler i H&M. Ligesom de ikke ved, at Kamilah er forelsket i den samme fyr som Selma, eller at Milles forældre måske skal skilles ...
2. Kys og hemmeligheder
De fire 12 årige piger Selma, Ursula, Mille og Kamilah er veninder, men ved de nu også alt om hinanden? Hvorfor vil Milles mor skilles, og kan et venskab holde til, at man er forelsket i den samme fyr?.
3. Tårer og bedrag
Mille har fundet ud af, at hendes mors nye kæreste er en kvinde, hvilket Mille absolut ikke synes bare er helt o.k. Ursula er bange for, at kommunen har opdaget, at hun bor alene i lejligheden, mens hendes mor er indlagt. Selma er vild med sin brors bedste ven, Lauritz, men har han de samme følelser for hende? Kamilah er også i den syvende himmel over at være blevet kærester med Johan, men hendes forældre må for alt i verden ikke vide noget ...
4. Forår og forsoninger
Ursulas mor kommer hjem fra hospitalet, og Ursula får stadig sværere ved at dække over sine løgne. Selmas bror planlægger en hemmelig fest, men Selma er usikker på, om brorens ven, Lauritz, vil stå ved, at han har kysset med hende. Milles mor finder en ny lejlighed, og Mille skal vænne sig til at pakke sit liv ned i en sportstaske og flytte hver anden uge. Kamilah har fået stuearrest og kan kun mødes med sine veninder i smug, og når hun har bestukket sin bror.
Billeder: copyright Politikens forlag