India Jane er en serie for de 13-16 årige piger, skrevet af Cathy Hopkins. Bøgerne udgives af forlaget Gyldendal. Køb dem gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.
Bøger i serien:
1. Sol, sommer og zen
India Jane er 15 år, født i Indien, men har allerede boet mange steder rundt om i verden med sine flippede forældre. Hun kunne godt tænke sig at leve et normalt familieliv uden for mange omrokeringer, og til at begynde med ser det da også ud til, at hendes ønske går i opfyldelse. Men så får hendes far et nyt job, og familien rykker igen teltpælene op. Derfor bliver India Jane sendt til Tante Sarahs wellnesscenter på en græsk ø hen over sommeren. Det lyder som paradis, men India Jane føler sig alene og forvirret - svigtet af sine forældre. Og hvad skal hun nu? Feste igennem med kusinen eller finde ro, lære at meditere og tænke lidt over livet? Og så er der ham den lækre fyr Joe - vil han mon nogensinde få øje på hende?
2. Veninder søges
Nyt skoleår, ny skole. Men India Jane glæder sig ikke til at være den nye pige i 9. klasse. Heldigvis går hun nu på samme skole som Joe – fyren, hun mødte i Grækenland i sommerferien – og hun håber, de kan blive mere end venner. Men det er ikke let at blive klog på kærlighed og venskaber.
3. Fyre på stribe
India Jane er frustreret. Hun er overbevist om at Joe er den fyr, hun altid har ventet på. Men det fører ikke rigtigt til noget med ham. Måske er hun slet ikke forelsket i ham? Og hvornår ved man, at man er forelsket i en fyr? Sammen med sine nye veninder bestemmer India Jane sig for at finde sin drømmefyr inden jul. Pigernes udforskning af potentielle fyre ser ud til at ende ret katastrofalt, men da det hele føles allermest håbløst, dukker to fantastiske fyre op i India Janes liv. Måske er det i virkeligheden ret kompliceret at finde sin drømmefyr?
4. Så mange valg
Det er de store beslutningers tid, og India Jane har det svært. Skal hun satse alt på Joe, når verden er fuld af så mange andre søde drenge? Og hvor vil hun egentlig hen med sit liv?Nogle gange føles det, som om verden er fuld af muligheder, der bare venter på at blive grebet og udnyttet. Og andre gange er der bare for mange store beslutninger der skal træffes, der kan få betydning for resten af hendes liv.