Drenge, ... serien

Glæd en du kender med en boggave!

Køb en eller flere bøger i serien i dag via vores samarbejdspartner

 

                           orangecdon                    

Drenge, ... serien

Drenge, ... serien er en herlig serie for de 10-13 årige piger, som hverken  er til fantasy eller heste. Historierne handler om skilsmisseforældre, gode og dårlige veninder, harmløse og mindre harmløse kærester og hvor man lige hører til i klassen. Der er i alt seks bøger i serien. Bøgerne er skrevet af Annette Herzog og udgives af forlaget Høst og Søn. Køb dem gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.

 

Bøger i serien:

1. Drenge, lus og løse tænder

Emma er vred, forladt og smaskforelsket. Vred på far, som er faldet for en studerende, på mor som vil sætte huset til salg og på Fardin, som tilsyneladende er blevet kæreste med Cecilia. Og på Jessica og Ida, som ikke fatter en skid.

Og det er bare ikke fedt at være så vred, når man samtidig er vildt forelsket i Fardin og gerne vil have ham tilbage. Eller når man kommer til at lade det gå ud over ejendomsmæglerens bil eller Cecilias hund og faktisk godt kunne bruge sine forældre til at rede nogle tråde ud. Og Jessica og Ida har man sådan set brug for, når man pludselig får en plan, der ville kunne løse alle ens problemer på én gang.

 

drenge 1

 

2. Drenge, rod og røde ører

Der er masser af rod i Emmas liv. Rod med mor og far, som ikke bor sammen mere. Rod med bedsteveninden Ida, der pludselig er påfaldende meget sammen med Fardin, som jo egentlig er Emmas kæreste - eller hvad? Og ikke mindst rod med pigerne i klassen, for hvem skal Emma holde sig til, når Ida og Jessica ikke taler med hende mere?
Tingene truer med at vokse Emma over hovedet, ikke mindst på grund af Simon, som hun har mødt til Cecilias fest. Og som er noget helt, helt andet end Fardin …

 

drenge 2

 

3. Drenge, kys og kolde fødder

Julestemningen er høj både hos Ida og Jessica, som næsten har fået købt alle deres gaver, og i klassen, hvor der er nissevenner på spil. Kun Emma har svært ved at glæde sig. Ikke alene bliver det den første jul uden far – det bliver også en jul, hvor mor tilsyneladende er begyndt at date skolens inspektør! Der må gøres noget, og Emma og veninderne har en plan – men desværre en plan, som kun kan gå galt. Alt ville være nemmere, hvis Emma i det mindste kunne blive kærester med Fardin igen …

 

drenge 3

 

4. Drenge, hulk og hemmeligheder

Emma skal på skiferie til Norge sammen med sin far og hans nye familie, og hun må tage en veninde med. Men hvilken af sine to veninder skal hun vælge? Inden Emma får tænkt sig rigtigt om, har hun inviteret Ida. Og inden de to veninder kan nå at forklare det på en ordentlig måde til Jessica, får hun det at vide ved et uheld. De tre veninders venskab bliver sat på en alvorlig prøve, især da nyheden om forholdet mellem Emmas mor og skoleinspektøren bliver spredt i hele klassen...

 

drenge 4

 

5. Drenge, knas og konfirmander

Kun en måned til konfirmationen! Emma, Jessie og Ida har travlt med at forberede deres fester og med at finde det passende tøj. Samtidig er Ida stadig ulykkeligt forelsket i Filip fra musikskolen, men helt galt går det, da Jessica, om end i bedste mening, forsøger at hjælpe kærligheden imellem dem på vej. Og selvom Emma glæder sig til sin nonfirmation, frygter hun alligevel at festen bliver pinlig. For hvordan skal det gå, når mor skal være sammen med fars nye familie? Og mors nye kæreste – skoleinspektøren – ham har Emma absolut ikke lyst til at invitere…

 

drenge knas og konfirmander

 

6. Drenge, suk og spanske gloser (afsluttende bog i serien)

Emma, Ida og Jessie kan næsten ikke vente, til Emmas udvekslingsstuderende skal komme. Rodrigo fra Argentina – kan det blive andet end godt? Derfor er skuffelsen også endnu større, da han endelig kommer og hverken ser ud eller opfører sig, som de havde drømt om. Men nu hænger Emma på ham, og det er ikke særligt sjovt – især ikke, når Fardin er lige så uromantisk som altid, imens både Idas og Jessies forhold stortrives. Emma bestemmer sig for at gøre Fardin jaloux, men hvem skal hun gøre det med, når nu Rodrigo ikke dur? Og er det overhovedet en god idé at begynde at lege med andres følelser?

 

drenge og spanske gloser

 

Glæd en du kender med en boggave!

Køb en eller flere bøger i serien i dag via vores samarbejdspartner

 

                             orangecdon                    

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
818
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3139
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2169
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
1000
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
2965

Antal Besøgende

1812524