Historierne om den unge reporter Tintin blev påbegyndt af belgiske Hergé i 1929.
Serien handler om reporteren, Tintin, der på forskellige vis bliver hvirvlet ind i utrolige eventyr verden over. I starten ledsagedes han kun af sin trofaste hund, Terry. Men senere møder han den temperamentsfulde, storbandende og lettere alkoholiserede sømand, Kaptajn Haddock. Kaptajnen bliver Tintin's bedste ven og følgesvend på de efterfølgende eventyr. De to kommer rundt i hele verden, blandt andet til Congo, Amerika, Kina, Sydamerika, Tibet og mellemøsten. De kommer endda også en tur til månen. Eventyrene handler blant andet om smugling, revolution, kidnapning, spionage og skattejagt. Historierne er godt fortalt, gennemresearchede og tidsrelevante.
Persongalleri:
Tintin:
Reporter for bladet "Le petit vingtiéme". Rejser meget og bliver ofte inddraget i et eventyr, som truer både ham selv og Terry på livet.
Terry:
Tintin's hund og trofaste følgesvend.
Kaptajn Haddock:
Tintin's bedste ven. Meget temperamentsfuld, kendt for sit store, grove ordforråd og er temmelig opfarende. Medejer af slottet Møllenborg. Har hang til whiskey og lidt af en drukkenbolt.
Professor Tournesol:
Genial, men meget distræt professor med store høreproblemer.
Dupond og Dupont:
To klodsede politimænd og Tintin's gode venner. De forkludrer ofte deres egen research og kommer galt/uheldigt afsted.
Nestor:
Haddock's butler på Møllenborg. Gør sit bedste for at holde ro og orden på slottet.
Bianca Castafiore:
Operasangerinde. Kendt under kunstnernavnet Den milanesiske nattergal. Hun har en meget skinger sangstemme og insisterer altid på at synge for Tintin og Kaptajn Haddock. Hun er yderst selvoptaget og udtaler altid Haddock's navn forkert og går ham på nerverne.
Max Bjævermose:
Påtrængende og selvoptaget forsikringsagent, der aldrig lader til at fatte, at kaptajnen ønsker ham hen hvor peberet gror.
General Alcazar:
Oprørsleder fra det fiktive sydamerikanske land, San Theodoros.
Abdallah:
Søn af Emir Ben Kalish Ezab og en rigtig ballademager. Både Tintin og Kaptajn Haddock har store problemer med at styre den lille vildbasse.
Tchang:
Kinesisk dreng og Tintin's gode ven.
Rastapopoulos:
Udspekuleret, storskrydende og nådesløs forbryder. Tintin's ærkefjende.
Dr. Müller:
Endnu en af Tintin's fjender, men mere udspekuleret, velovervejende og forsigtig end Rastapopoulos, hvilket gør ham meget farlig.
Allan:
Gennemsnitsforbryder, der optræder i flere historier blandt andet som en af Rastapopoulos lakajer. Oprindeligt Kaptajn Haddock's luskede styrmand, der driver en større smugleroperation bag kaptajnens ryg.
Album i serien:
Tintin i Sovjet
Den Mystiske stjerne
Kong Ottokars scepter
De syv krystalkugler
Soltemplet
Faraos cigarer
Det sorte guld
Månen tur-retur, del 1
Månen tur-retur, del 2
Tintin i Tibet
Det hemmelige våben
Enhjørningens hemmelighed
Rackham den Røde's skat
Koks i lasten
Det gådefulde juveltyveri
Den sorte ø
Flight no. 714 til Sydney
Krabben med de gyldne klør
Det knuste øre
Tintin i Amerika
Tintin og hajsøen
Den blå lotus
Tintin i Congo
Tintin og Picaroerne
Tintin og alfabetkunsten
Alle albums er udgivet på Carlsens Forlag. Køb dem gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.
Historierne om Tintin er også succefuldt filmatiseret, både som tegnefilm, spillefilm og animationsfilm (seneste instrueret af Steven Spielberg). Alle er udkommet på dvd og nogle af dem på blu ray Køb dem gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.