Læseørn
Læseørn er en serie let læste bøger for de 8-9 årige, udgivet af Flachs Forlag. Bøgerne er inddelt i kapitler, skriften er stor og der er mange billeder der supplerer historien, så bøgerne bliver nemmere at læse, også selv om historierne er lidt længere end i begynderbøgerne.
Glæd en du kender og køber bøgerne i dag gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.
Bøger i serien:
Heksen Lilli møder flaskeånden Suki (1)
Lilli er ked af det: RIdeskolen skal rives ned. Hvordan kan nogen finde på det? Men Lillis lillebror Leon har også noget at tænke over: Hvad laver den mystiske flaske på Lillis værelse? Bor der måske en flaskeånd i den? Måske kan den opfylde hans ønsker. Og måske endda redde rideskolen? Vi må se ...
Heksen Lilli og den lille isbjørn Basse (2)
Lilli har en hemmelig heksebog. I dag er hun glad! Hun har nemlig tryllet en sød lille isbjørn frem. Men det er ikke det eneste. På hendes værelse ligger der sne. Hendes brors værelse er fuldt af pingviner. Og de larmer! Og da sneen smelter, drypper det på deres underbo. Åh nej! Hvad skal Lilli nu gøre?
Måljægerne 1 – Anfører for 3. A
3. a har brug for en anfører. Emil er den helt rigtige: Han er stærk, hurtig og har gå-på-mod. Han kaster sig over opgaven med stor energi. Det varer ikke længe, før hans venner er godt trætte af ham. Lige før den vigitge kamp forsvinder Emils fodboldstøvler. Hvordan er det sket? Er det mon nogen fra holdet, der er skyld i det?
Måljægerne 2 – Sammenhold
Der spilles turnering på skolen. 3. a kæmper for at vinde kampen, så de kan gå videre i turneringen. men så sker det: Med en grim tackling sender Lukas en modspiller ud af banen. Var det mon med vilje? Nu må holdet give Filip en undskyldning - én for alle, og alle for én!
Måljægerne 3 – En ny spiller på banen
Der er kommet en ny dreng i klassen, og han vil gerne spille med på 3.a’s fodboldhold. Han blærer sig meget, og Emil har ikke lyst til at have ham med på holdet. Men så må Oskar melde afbud - lige netop nu, hvor de skal spille slutkamp med Skovskolen om skolepokalen. Skal de lade den nye dreng spille med? Og har de overhovedet en cance for at vinde?
Måljægerne 4 – Syv venner og et mål
I sommerferien er der fodboldlejr for alle spillerne fra 3.a. Men én af dem kan ikke komme med. Adams forældre skal nemlig spare. Måljægerne tager en hurtig beslutning - de vil organisere en støttekamp, hvor de samler penge ind til Adam. Men da kampen skal begynde, er Adam væk - svigter han virkelig sit hold?
Ponyhistorier
Åh nej! Ridelæreren falder af hesten, da rideholdet rider i skoven. Nu må Emma og hendes kloge pony Felix hurtigt hente hjælp. Også Sara får en vigtig opgave: Hendes elskede Pilegården mangler penge og skal måske sælges. Men Sara ved, hvordan man lokker flere gæster til at holde rideferie på gården ...
Læs de otte korte fortællinger om ponyer
Dybhavsagenterne på hemmelig mission
Solen er lige stået op, da Tim finder en magisk krystal på stranden. Den bringer ham i kontakt med Dybhavs-agenternes hemmelige rige. Denne specialenhed passer på havene. Og de har nu brug for Tims hjælp. En kæmpeblæksprutte har sat nogle mægtige rystelser i gang, og kun Tim kan finde ud af hvorfor.
Jojo på eventyr
Den lille hund Jojo vil gerne ud på et rigtigt eventyr! Men det er slet ikke så let. Den må lede længe - det store eventyr lader vente på sig.
Jojo i fare
Den lille hund Jojo kan ikke forstå, hvor hans gode ven Molly er blevet af. Hun er sporløst forsvundet. Er Molly mon blevet fanget af en farlig hunde-tyv? Jojo er nødt til at finde ud af det. Han begynder modigt at lede, og snart er han selv i fare ...
Fjollet navn til et monster
Der var engang, hvor helte havde rigtige heltenavne. Og store, farlige monstre havde store, farlige navne.
Da alle rigets helte med heltenavne ikke kunne besejre det farligste monster, måtte kongen tilkalde hjælp. Men ville den ikke spor helteagtige Stinkpotte kunne gøre noget? Og så med så fjollet et navn?
Billeder: copyright forlaget Flachs