Roselil
Roselil er en eventyrserie af Josefine Ottesen om feer, trolde, prinsesser og havfruer. Bøgerne blev udgivet første gang i 1994-97. Josefine Ottesen har skrevet dem i tæt samarbejde med sin datter fra denne var 5-9 år. Bøgerne udgives af forlaget Alvilda. Køb dem gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.
Roselil er en blomsterfe. Hun bor i en rosenbusk i Sommerlandet. Bøgerne handler om hende eventyr i Sommerlandet og hendes møde med blandt andet hekse, trolde, feer, elvere, prinsesser, drager og meget mere.
Roselil universet bygger på at man skal tro på det bedste i andre og leve i fred og harmoni med hinanden. Der er temaer som venskab, forståelse for andre, jalousi, kærlighed og meget mere.
Anbefales til højtlæsning til børn fra 5 år.
Bøger i serien:
1. Roselil og hendes venner
Den lille fe Roselil bor i Sommerlandet sammen med sine gode venner: sommerfuglen Silke, skovtrolden Dunder, elverpigen Månestråle og havfruen Ariadne. De leger og har det dejligt, men det hænder, at uhyggelige væsner fra Mørkebjergene kaster lange skygger over det venlige land. Så må Roselil tage affære, for selv om hun en lille, er hun modig, og hun ved, at hendes venner altid vil hjælpe hende, hvis det bliver nødvendigt.
En dag får prinsesse Guldhår på det forheksede slot brug for Roselils hjælp.
Bogen er genoptryk med flotte illustrationer af Mårdøn Smet. Bagerst i bogen er der en cd med hele historien indlæst af Josefine Ottesen selv.
2. Roselil og Blomsterkrigen
Der skal vælges en ny dronning i Blomsterlandet. Men den onde heks kan ikke lide farver og fuglesang, så hun forsøger at skabe ufred blandt beboerne. Men Roselil og hendes venner tager kampen op med hende
3. Roselil og den lille drage
Forberedelserne til Sommerlandets store sol- og månefest er i fuld gang, men bliver forstyrret, da en ildspyende drage fra Mørkebjergene
pludselig slår sig ned på festpladsen. Hvad vil en drage her? Og hvordan får man den til at forsvinde igen?
Roselil og Silke ved, at tillid og venlighed oftest får det bedste frem i folk - men gælder det også store, fæle drager?