Pipilotta
Pipilotta er en serie billedbøger for de 4-7 årige, skrevet af Janus Kodal. Bøgerne udgives af forlaget Carlsen og kan købes gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.
Pipilotta er en både tænksom og følsom pige, der bor alene med sin mor.
Bøger i serien:
1. Pipilotta og mormors gamle skab
Pipilottas mormor er død, og Pipilotta savner hende. Pipilotta har arvet mormors gamle skab. Det står inde på hendes værelse – og det knirker! Måske er mormors skelet inde i skabet? Eller måske hører Pipilotta knirken, fordi hun savner sin mormor og det blå smykkeskrin, hun gemte derinde?
En fortælling om at savne sin afdøde mormor.
2. Pipilotta og drømmeknappen
Pipilotta vågner op og skriger midt om natten. Hun har haft en ond drøm. Mor trøster hende og siger: ”Det var bare en ond drøm”. Men hvordan slipper Pipilotta af med drømmen, der har klæbet sig fast i hendes hoved? Kan underboens drømmeknap virkelig hjælpe hende?
En fortælling om at have onde drømme og få uventet hjælp.