Hullerikkerne fra Syvstammetræet

Glæd en du kender med en boggave!

Køb en eller flere bøger i serien i dag via vores samarbejdspartner

 

                           orangecdon                    

Hullerikkerne fra Syvstammetræet

Hullerikkerne fra Syvstammetræet er en eventyrserie for de 5-10 årige, skrevet af Josefine Ottesen. Bøgerne er gennemillustrerede af Claus Rye Schierbeck. Serien udgives af forlaget Høst og Søn. Køb dem gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.

 

Bøger i serien:

1. Heltemod og kragelort

En tidlig forårsmorgen da Birk stikker hovedet ud af sit hul i Syvstammetræet, ligger der en kragelort lige udenfor. Det kan kun betyde én ting: Kragerne er kommet. Og alle ved, at Kragekongens livret er hullerikker! Nogen må tage affære - kragerne skal jages væk, og hvem kan gøre det bedre end Birk og Ask?! I deres højlydte iver kommer de til at vække den yngste hullerik, Ella, som stædigt insisterer på at sladre, hvis ikke hun må være med. Desværre er Ella lidt for overmodig og bliver snuppet af en krage. Nu er Ask og Birk ikke længere helt så kæphøje – især fordi gamle Tjørn bortviser dem fra træet og samtidig sender den selvglade Eg ud for at hente Ella hjem igen. Men snart er Ask og Birk på vej mod Krageøen for egenhændigt at befri Ella, så hullerikkerne endelig vil sande, hvem der er de modigste fra Syvstammetræet ...

 

hullerikkerne 1

 

2. Lynild og ormehug

Hullerikkerne fra Syvstammetræet er tilbage i endnu en herlig højtlæsningsbog, fyldt med humor og dramatik, snoge, grævlinge, hugorme og tudser, samt en ny bunke herlige eder og forbandelser.

Et voldsomt tordenvejr raser over Syvstammetræet, og da lynet slår ned i den øverste gren har selv Ask, Birk og Ella fået spænding nok. Men da ilden er slukket, dukker en ny hullerik frem af den sodede grenstump. Han hedder Lyn og med sit røde ildhår, blændende smil og dramatiske historier får han straks charmeret Birk til at blive sin ven. Til gengæld er han hurtig til at bagtale Ask og Ella. Og da Birk pludselig er taget på en farlig ekspedition til hugormesletten sammen med Lyn, føler de to sig for alvor svigtet …

 

3. Vingesus og odderplask

Hullerikkerne fra Syvstammetræet er tilbage i endnu en herlig højtlæsningsbog, fyldt med humor og dramatik, oddere, mink, edderkopper og en helt fantastisk ny opfindelse: Krageflyveren.

Det er tid til at samle vinterforråd. Ask og Birk vil hellere på eventyr, men der er ingen vej udenom: De skal hjælpe til! Heldigvis finder de hurtigt på sjovere måder at gøre arbejdet på. Samtidig blæser det op, og Ask bliver igen optændt af ideen om at flyve. Han konstruerer en krageflyver, men da han vil afprøve den ved åbrinkens stejle skrænter er Ella og Birk ikke meget for at tage med. Men Ask VIL flyve, og snart er de tre venner igen afsted på farefuldt eventyr, hvor de bl.a. møder skovens ubudne gæst Mike the Mink, den lille odderunge Oda og en åbrink med en meget stærk opdrift...

 

hullerikkerne 3

 

4. Rævehørm og sejrshyl

Hullerikkerne fra Syvstammetræet er tilbage i en fjerde og sidste højtlæsningsbog, fyldt med humor og dramatik, egernunger, rovfugle, ræve og snesjap, samt - selvfølgelig - en ny bunke herlige eder og forbandelser.

En morgen vågner Ella fra sin vintersøvn, fordi et heftigt skænderi er i gang udenfor. En egernhun er flyttet ind i Egon Egerns rede, men nu er hun forsvundet, og Egon vil have de tre små skrigende egernunger ud NU!
Heldigvis får Ella ham overtalt til at vente 24 timer, og sammen drager Ask, Birk og Ella ud for at finde Edith. Men ikke alene må de kæmpe for at holde sig vågne, der er også både rovfugle og ræve på lur i skoven …

 

 

Læs selv serie:

Hullerikkerne fra Syvstammetræet er omdrejningspunktet i en helt ny serie af korte og letlæste historier, der kombinerer fiktionslæsning og faktuel viden på en sjov og anderledes måde. I bøgerne er der links og QR koder, der giver mulighed for at høre de omtalte dyrs lyde og se små film, hvor fakta om dyr og natur formidles spændende og indlevende af naturvejledere fra NATURAMA i Svendborg.

1. Frø fra himlen

En lille frø falder ned fra himlen og lander lige i hovedet på Birk. Den har stadig noget af sin haletudsehale, og det sidste den husker er, at den var i færd med at kravle på land. Ask er ikke i tvivl: Frans Frø har været ved at ende som hejremad! Desværre er frøens lunger ikke er helt færdigudviklede endnu, og så har han virkelig brug for at komme tilbage til vandhullet så hurtigt som muligt. Men vejen derhen er fyldt med farer for tre små dyr.

 

hullerik 5

 

2. En værre stinker

Et højt brag efterfulgt af en sort sky er et øjeblik ved at skræmme livet af de tre små hullerikker. Heldigvis bliver skrækken hurtigt omsat til handling og de tre hullerikker begiver sig af sted for at finde ud af, hvor braget kom fra og hvad det var for en sky.

 

3. Hold snuden for dig selv

Ask er taget på eventyr alene, men da han falder gennem et hul i jorden og lander lige i hovedet på en grævlinge-unge, får han hurtigt eventyr nok. Godt nok er det store dyr ikke farligt, men ungen har aldrig været ude af hulen og insisterer på, at Ask skal tage den med. Desværre viser det sig, at grævlinge-ungen ikke alene er næsten blind, den er også ekstremt nysgerrig, og da den får stukket sin næse i en ormekule får Ask virkelig brug for hjælp.

 

hullerik 7

 

4. Kuk i reden

Gøgen er kommet til Syvstammetræet og Ella vil have Ask og Birk til at hjælpe med at beskytte torn-sangerens rede, så gøgen ikke får held med at lægge sit æg i den. Men Ask og Birk har gang i et væddemål og derfor ikke tid til den slags pjat. Men da Ella pludselig finder et fugleæg nedenfor reden er gode råd dyre.

 

 

 

Hvis du er interesseret i at fordybe dig yderligere i Hullerikkernes verden, kan du gøre dette på deres hjemmeside: Hullerik

 

Glæd en du kender med en boggave!

Køb en eller flere bøger i serien i dag via vores samarbejdspartner

 

                             orangecdon                    

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
816
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3138
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2166
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
999
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
2964

Antal Besøgende

1810817