Elverdronningens riddere er en serie på 8 bøger, skrevet af Peter Gotthardt. Bøgerne udgives af forlaget Carlsen. Køb dem gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.
Serien foregår i elvernes rige. Mange farer truer elverne og derfor står en flok tapre riddere vagt om dronningens trone. I hver af de 8 bøger er et af deres eventyr.
Bøger i serien:
1. Det fortryllede skjold
Elverpigen Nellike opsøger dronningen, fordi en brutal jætte truer hendes forældre. Stalddrengen Hassel vil gerne hjælpe hende. Men tør han kæmpe mod jætten Gru?
2. Den forheksede ø
Dronningen sender ridder Tjørn og hans væbner Hassel ud for at finde nogle fiskere, der er forsvundet på mystisk vis. Tjørn og Hassel har ingen anelse om, hvad der venter dem på øen ude i vandet.
3. Den brændende borg
Et flyvende uhyre bortfører pigen Viol. Hendes veninde Nellike tager afsted for at redde hende. Men kan hun finde uhyrets skjulested? Og hvad skal hun gøre, når hun når frem?
4. Det giftige bæst
En uhyggelig øgle angriber elverne. Ridder Valnød tager på jagt efter den alene for at vise sit mod. Men kan han klare uhyret uden hjælp?
5. Den sorte ridder
En fremmed ridder udfordrer Valnød til kamp på liv og død. Hun er kommet for at hævne en gammel uret. Men Valnød har ikke spor lyst til at kæmpe mod den smukke ridder på den hvide panter .....
6. Den hvide hjort
En gådefuld hvid hjort dukker op på elvernes vej, og ridder Tjørn følger efter den. Hjorten fører ham dybt ind i de store skove til et mærkeligt sted, der ser ud til at være forhekset. Hvad er det, hjorten er ude på?
Dronningen og hendes venner tager ud for at stoppe uroen blandt elverne. Men da en gammel fjende viser sig, er de pludselig i større fare end nogensinde før ......
8. Den gyldne drage
Elverdronningen og hendes venner er på flugt hjemad. Det bliver en hård tur. Vinteren truer, og skyggekongen prøver stadig at få dem i sin magt. Men hjælpen er nærmere, end de tror.