Det fortryllede slot er en serie på indtil videre 12 bøger skrevet af forfatteren Peter Gotthardt og udgivet af Carlsens forlag. Køb dem gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.
Serien handler om 3 piger, der finder et fortryllet slot, hvor de mest utrolige ting kan ske. I slottet bliver pigerne sendt tilbage i tiden og møder blandt andet to elskende, der har brug for hjælp, et tørstende alfefolk, en ond troldmand og en drage, der hader regnvejr.
Bøger i serien:
1. Sort magi
Tag med på eventyr i Det Fortryllede Slot!
Det mærkelige gamle slot er fortryllet. Hver gang pigerne Pind, Pop og Manke besøger det, havner de i en ny, spændende verden.
Da Pind, Pop og Manke går på opdagelse i det gamle hus, der kaldes slottet, finder de en masse dyr. Der er også en ond troldmand. Kan pigerne forhindre ham i at bruge sin sorte magi til at forvandle dyrene?
2. Ridderlig kærlighed
Der sker mange mærkelige ting ved kong Arthurs hof. Blandt andet er der en ung ridder og en jomfru, der hader hinanden. Kan de tre piger få deres hjerter til at smelte
3. Alfernes fjende
Alferne er ved at dø af tørst, og deres grønne verden visner. De tre piger vil gerne bringe regnen tilbage, men det kræver, at de narrer den onde drage. Hvordan skal de gøre det?
4. Giftige planer
I kaliffens palads lægger den onde vesir lumske planer. Kaliffens liv er i fare. De tre piger prøver at blande sig udenom. Men kan de det?
5. Magiske huler
Pigen Ala og jægerne fra hendes stamme redder de tre piger fra en flok glubske huleløver. Men er der også noget, som pigerne kan hjælpe Ala med?
6. Kejserens slave
Den romerske kejser er vanvittig. Da han dømmer en uskyldig dreng til døden, prøver de tre piger at forlade paladset. Men hvorfor kan de ikke finde vejen tilbage?
7. Farlige vikinger
En flok vikinger vil overfalde den gård, hvor pigen Ragnhild og hendes familie bor. Kan de tre piger og Ragnhild jage en hel flok bevæbnede mænd på flugt?
8. Brænd heksen!
Alle i den lille by er bange for hekse og djævle. En dag bliver gamle Dorthe anklaget for trolddom og slæbt for retten. Kan de tre piger redde hende fra en grusom død på bålet?
9. Enhjørningens tårer
En bedrøvet enhjørning længes hjem til dalen højt oppe i bjergene. Pigerne hjælper den med at finde vej. Det bliver en rejse fuld af farer og overraskelser. Lykkes det pigerne at hjælpe den stakkels enhjørning?
10. Dragens hjerte
I en dal fuld af drager ser de tre piger en lysende rubin. Da de prøver at tage den, sker der noget forbløffende.
11. Havfruens sang
Midt om natten, mens alle andre sover, går den triste pige fra fiskerhuset ned til havet. Pind, Pop og Manke lister efter hende. Hvad er det, der foregår?
12. Troldenes dal
De tre piger er taget op i fjeldene efter lægeplanter til en lille, syg dreng. Her ser de et mærkeligt lille væsen. De tror, det er en bjørneunge. Men de tager fejl! Kan de redde den syge dreng?