Heartland

Glæd en du kender med en boggave!

Køb en eller flere bøger i serien i dag via vores samarbejdspartner

 

                           orangecdon                    

Heartland

Heartland er en serie for de 10-12 årige hesteglade piger, skrevet af Lauren Brooke. Heartland er navnet på en hestefarm i USA - et behandlingshjem, hvor mishandlede og skræmte heste kan få ny tillid til deres omgivelser. Bøgerne udgives af Borgens forlag. Køb dem gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.

 

Bøger i serien:

1. En svær tid

Amy bor på Heartland, og lige så langt tilbage hun kan huske, har hun fulgt sin mors arbejde med at give sky og urolige heste nyt mod og håb. Ligesom sin mor har Amy et medfødt talent for at mærke, hvordan en hest har det og finde ud af, hvordan den kan hjælpes. Da en tragisk ulykke med ét slag forandrer Amys tilværelse fuldstændigt, får det endnu større betydning, at hun stoler på sine evner og tror på, hvad hendes mor har lært hende - at der kan ske mirakler på Heartland.

 

2. Efter uvejret

Amy har ikke set hesten Spartan siden den forfærdelige ulykke i uvejret - ulykken, der på sørgeligste vis ændrede hendes liv for altid. Nu skal den kastanjebrune hingst bo på Heartland. Og Amy skal prøve at hjælpe ham til at få det bedre. Men hesten er fyldt med vrede mod Amy og reagerer voldsomt, blot den får færten af hende. Hvordan skal Amy kunne hjælpe Spartan - hun, der i så høj grad selv trænger til hjælp? Er hun ikke netop den person, der ikke kan hjælpe ham? Eller er hun den eneste, der kan?

 

efter uvejret

 

3. Vejen frem

Amys elskede hest, Pegasus, er syg og bliver hele tiden svagere. Amy prøver fortvivlet at finde ud af, hvad han fejler og give ham nyt mod på livet. På samme tid er der store problemer med at holde Heartland kørende, og Amy må indrømme, at det ser sort ud. Måske er vejen frem, at Amy giver slip på sin mors måde at gøre tingene på og begynder at stole på sig selv.

 

4. En ny chance

Heartland er navnet på en hestefarm i USA - et behandlingshjem, hvor mishandlede og skræmte heste kan få ny tillid til deres omgivelser og et bedre liv. Amy ved, at Ty spiller en stor rolle for Heartland - og for hende. Ty er nemlig det eneste andet menneske , der virkelig forstår sig på arbejdet på Heartland, og som er lige så optaget af at redde og behandle heste som hun. Da Ben begynder som ny hjælp på Heartland, sættes det gode forhold mellem Amy og Ty imidlertid på prøve, og da det går op for Amy, at hun har skubbet Ty fra sig, er det måske allerede for sent at overtale ham til at blive.

 

en ny chance

 

5. Lad det ske

Heartland er navnet på en hestefarm i USA - et behandlingshjem, hvor mishandlede og skræmte heste kan få ny tillid til deres omgivelser og et bedre liv. Amy finder ud af, at hendes søster Lou forsøger at få kontakt med deres far, som de ikke har set i mange år, og det bekymrer hende. For hun er slet ikke parat til at gense den far, der gjorde deres mor så ulykkelig. Amy prøver at glemme sin uro ved at koncentrere sig om at behandle den nye hest Melody, som snart skal fole. Men det viser sig hurtigt, at der også er grund til bekymring i stalden.

 

6. Et spinkelt håb

I Et spinkelt håb er Amys storesøster Lou stadig optaget af at få forbindelse med deres far, som de ikke har set i mange år. Hun rejser til England for at lede efter ham, og imens må Amy tage sig af bedstefaren, som er blevet syg og indlagt med en alvorlig lungebetændelse. Heldigvis kan stalddrengen Ty hælpe Amy med at passe og pleje hestene, men han er også en god støtte for hende på det personlige plan, i hvad der udvikler sig til at være en alvorlig krise i familien.

 

7. En vej ud af mørket

Væddeløbshesten, Gallant Prince, er med nød og næppe undsluppet en dramatisk ildebrand. De forfærdelige oplevelser hjemsøger den plagede og urolige hest og Amy forsøger sig med alle de behandlingsmetoder, hun plejer at have held med, men intet virker. Tanken om, at denne hest måske ikke står til at redde, gør Amy bekymret...

 

8. Stærke bånd

Amys far har meldt sin ankomst på Heartland. Storesøster Lou glæder sig, men Amy er forbeholden og temmelig nervøs. Hvordan skal det gå at møde den mand, som forlod familien så mange år tidligere og svigtede dem alle sammen? Samtidig har Amy fået et par nye heste til behandling og de volder hende alvorlige problemer. Da Amys far dukker op, viser det sig imidlertidig, at meget går anderledes, end hun har forventet.

 

en ny dag

 

9. En ny dag

Niende bind i den succesfulde serie om Heartland - en hestefarm i Virginia - og om Amys bestræbelser for at drive farmen videre efter sin mors død. Hesten Merkur var en gang dygtig til at springe, men nu vil han ikke engang springe over det laveste hegn. Amy tror på, at hun kan kurere hestens frygt og lære ham at springe igen. Men da det mod hendes forventninger ikke går fremad, bliver Amy usikker på, hvad hun skal gøre og beslutter sig for - stik mod Tys råd - at konsultere en klog kvinde i bjergene.

 

10. Tro på fremtiden

Til et ridestævne møder Amy en springrytter Daniel, som har en talentfuld og meget usædvanlig hest, der dog har nogle problemer. Da Amy tilbyder Daniel sin hjælp, synes hendes kæreste Ty, at hun hellere skulle koncentrere sig om arbejdet på Heartland. Og da de pludselig får en uventet og meget spændende gave, får Amy endnu mere at se til -og nye planer for fremtiden.

 

11. Sande værdier

Da Ashley Grant en dag dukker op på Heartland, bliver Amy mistænksom. Ashley har været alt andet end sød mod Amy tidligere, og nu kommer hun for at bede om hendes hjælp. Hun vil have Amy til at hjælpe sig med at træne en dygtig springhest, som Ashleys mor har anskaffet. Selv om Amy ikke bryder sig om Grant-familien, tager hun udfordringen op, da hun har det svært med at afslå at hjælpe heste i nød. Efterhånden som arbejdet skrider frem, begynder Amy at se Ashley i et nyt lys.

 

12. Før eller senere

Amy synes, at hendes tilværelse er fyldt med spændende opgaver. Siden hendes far forærede dem den talentfulde springhest, Storm, har hun fået mulighed for at deltage i og vinde springkonkurrencer på den flotte grå hingst. Sideløbende arbejder hun med det, hun er så dygtig til – og som hun allerhelst vil at behandle nødstedte heste på Heartland. Men for at klare det hele, har Amy travlt. Så travlt, at det går op for hende, at hun umuligt kan nå både at passe hestene på Heartland tilfredsstillende, og leve op til sine egne og andres forventninger til hendes præstationer i konkurrencerne. Og så fortjener Storm i øvrigt mere opmærksomhed i dagligdagen, end hun har tid til at give ham. Før eller senere må hun træffe et svært valg.

 

13. Med tungt hjerte

En væmmelig influenza er brudt ud blandt hestene på Heartland, og der er nok at gøre for Amy og Ty med at passe de syge dyr. Nogle af hestene skal holdes isoleret, og det er hårdt arbejde at prøve at begrænse smitten. Ikke nok med det, så er den hede sommer ved at tage pippet fra dem alle sammen. Et voldsomt tordenvejr truer i horisonten og da opklaringen kommer, er intet som før ...

 

14. Forandring

Ty er på hospitalet og Amy har travlt med at klare sine pligter på Heartland og holde humøret oppe. En ny hest kommer til Heartland - en vild mustang. Amy har altid været god til at håndtere vilde heste, men denne her er anderledes. Han er ikke vred eller misforstået - han er stolt. Intet af det, hun plejer at gøre, virker - og hun begynder på at tvivle på sig selv.

 

en dyrebar gave

 

15. En dyrebar gave

Amy og Lou skal besøge deres far og hans nye kone på deres ranch i Australien. Lou bliver straks gode venner med sin nye familie, men for Amy er det sværere at falde til. Hun fordyber sig i stedet for i arbejdet med faderens heste. Måske kan hestene hjælpe hende med at finde sig selv?

 

16. Stå fast

Amy får til opgave at helbrede politihesten, Venture, som efter en skade har smerter, som politiets dyrlæger ikke kan finde årsagen til. Stalddrengen Ben afslører, at han har nye planer med sit liv - planer, som får stor indflydelse på dagligdagen på Heartland. Og i familien er der uro, da Lou har svært ved at acceptere bedstefarens veninde Nancy.

 

17. Heste i nød

Det er forår på Heartland, men usædvanligt varmt for årstiden. Amy og Soraya tager ud at ride en lørdag, men Soraya har problemer, som Amy ikke helt forstår, og det sætter splid mellem de to veninder. Heartland får uventet besøg af Tys far, som er langturschauffør og bekymret for sin last af heste. Han er blevet bedt om at transportere dem i vogne, som kun er beregnet til kvæg, så da hestene ankommer til Heartland i det varme vejr, bliver alle chokeret over deres forfærdelige tilstand.

 

18. Tillid til hinanden

Da Amys veninde Carey inviterer hende til at komme til Ten Breeches, er Amy ivrig efter at gense den smukke ranch i bjergene, hvor hun tidligere har haft så gode oplevelser. Men da Amy og Ty ankommer til stedet, er stemningen meget anspændt. Careys elskede hest Maverick har problemer, men i stedet for at gøre noget ved dem, virker Carey uengageret og afvisende - også over for Amy og Ty - så Amy undrer sig over, hvorfor veninden overhovedet har inviteret hende. Carey er ikke nem at trænge ind til, men lidt efter lidt finder Amy ud af, at Carey står over for et svært valg - et valg, som hun faktisk også selv kan lære meget af.

 

19. Dagen i morgen

Amy er i gang med sit sidste skoleår. Hidtil har hun været sikker på, at hun efter high school vil tilbringe al sin tid på Heartland og videreføre sin mors livsopgave. Men der er forandring i luften, for storesøster Lou's bryllup nærmer sig hastigt, og Amys skolekammerater drøfter deres uddannelsesplaner.

 

altid heartland

 

20. Altid Heartland

Få afslutningen på historien om Amy og Heartland. Amy er ved at være færdig med skolen og skal finde ud af, hvordan hendes fremtid skal forme sig. En ny problemhest kommer til Heartland, og Amy oplever et uheld med den. Det fremkalder minder om fortiden og hendes mors død. Gamle følelser af skyld og nag må bearbejdes, for at Amy kan komme videre i livet.

 

Specials:

Vinterferien

Amy har juleferie fra sit dyrlægestudium og ser frem til at holde jul på Heartland. Hjemme venter stalddrengen Ty, som hun tidligere har været kæreste med, og som i mellemtiden har fundet en anden pige. De tre unge må imidlertid arbejde tæt sammen alle tre, da en hest, der skal fole, får alvorlige problemer.

 

Bag horisonten

Amy er flyttet fra Heartland for at uddanne sig til dyrlæge. I en ferie tager hun hjem, men oplever, at meget er forandret, og at det bliver nødvendigt for hende at tage sit liv op til revision.

 

En ganske særlig jul

Det er jul på hestefarmen Heartland, og da Amy og storesøster Lou finder juletræspynten frem, mindes de den sidste jul, deres mor, Marion, levede. Dengang arbejdede og boede Lou i New York og kom kun sjældent på besøg. Amy var glad for at ride og hjælpe med at passe hestene på Heartland, men ville også have tid til at se veninderne og gå til fest. Så det var Marion og bedstefar, der trak det store læs med det daglige arbejde på hestefarmen.

 

en ganske særlig jul

 

Glæd en du kender med en boggave!

Køb en eller flere bøger i serien i dag via vores samarbejdspartner

 

                             orangecdon                    

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
944
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3381
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2409
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
1164
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
3146

Antal Besøgende

1931861