Vildheks

Glæd en du kender med en boggave!

Køb en eller flere bøger i serien i dag via vores samarbejdspartner

 

                           orangecdon                    

Vildheks

Vildheks er en serie ungdomsbøger for de 10-14 årige, skrevet af Lene Kaaberbøl. Bøgerne handler om Clara, hendes kærlighed til dyr og hende kamp for at overleve som vildheks i en verden, hvor magi ikke ligefrem er barnemad. Serien udgives afforlaget Alvilda. Køb dem gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.

 

Bøger i serien:

1. Ildprøven

Clara mener selv hun er en ganske almindelig pige. Lidt genert, måske, og gennemgående lidt for leverpostejsagtig. Men fra det øjeblik hun møder den sorte kat, er det sket med at være almindelig. Og hvis hun ikke passer på, er det også snart sket med at være i live ...

Uddrag fra bogen: Ildprøven

 

vildheks 1

 

2. Viridians blod

“Du bliver nødt til det! Der er ingen andre der kan. Eller vil.”

Vildheksen Shanaia er fortvivlet og hårdt såret, og det hun beder Clara om at gøre, er livsfarligt. Clara vil helst sige nej – men det får hun ikke lov til …

Uddrag fra bogen: Viridians blod

 

3. Kimæras hævn

“Er han død?”
Clara tør næsten ikke spørge, for det er hendes egen vildven Kat det gælder. Hans liv hænger i en spindelvævstynd tråd, og hvis Clara vil redde ham, må hun følge et spor der fører hende lige i kløerne på dødsfjenden Kimæra …

Uddrag fra bogen: Kimæras hævn

 

vildheks 3

 

4. Blodsugeren

"Nogle dyr er farlige. Nogle dyr kan slå dig ihjel!"
Hvis det stod til Claras mor, var Clara aldrig blevet vildheks. Hun er bange for at Clara skal komme noget til, og det viser sig at der er en god grund. Den vilde verden ER et farligt sted – ikke mindst nu hvor Bravita Blodsunge er ved at bryde fri af det fængsel der har holdt hende fanget i 400 år ...

Uddrag fra bogen: Blodsugeren

 

5. Fjendeblod

En sort fjer falder til jorden, dækket af blod.
"Uden ravnene er vi bare almindelige vildhekse. Ja, måske ikke engang det," siger Thuja, og Clara må indse at ravnemødrene ikke kan hjælpe hende. I stedet bliver det hende der må hjælpe dem og redde den sidste ravn i verden. Den voldsomme dødbringende ravnestorm viser sig blot at være den første udfordring på en vild og farlig rejse hvor Clara selv må finde ud af hvem der er ven – og hvem der er i virkeligheden er hendes fjende.

Uddrag fra bogen: Fjendeblod

 

vildheks 5

 

6. Genkommeren - udkommer 6. november 2014

”Hver eneste vildheks i kredsen skal kunne modstå hende. Ingen må bukke under, hverken for overtalelse eller magt. Og én må følge hende det sidste stykke ind i dødsriget. Ellers går hun ikke med.”
Blodsungen er vendt tilbage til livet og vil gøre alt for at blive der, om hun så skal æde hvert eneste levende væsen på jorden. Det er op til Clara og hendes heksekreds at standse hende – selv om de ved hvad det kræver: For at få genkommeren ud af verden må én i kredsen dø.

 

Uddrag fra bogen:

Igleheksen rettede sig op da hun så iglerne komme, og glippede forvirret med øjnene.

“Kan vi finde Lia nu?” spurgte hun med en dirrende barnlig stemme.
Din datter er død. Det var irriterende at skulle blive ved med at banke den simple kendsgerning ind i igleheksens vaklende forstand, men hvis hun ikke gjorde det, var kvindemennesket ikke til at styre.
“Død? Nej, hun kan ikke være død,” mumlede Ilja. “Hun er en sød lille pige, og søde små piger går da ikke bare hen og dør ...”
Død. Død, død, død. Husker du ikke? Milla Ask slog hende ihjel.

Endelig begreb den halvgale gamle heks hvad der blev sagt.
“Milla Ask. Ja. Det er rigtigt. Hun slog min søde lille pige ihjel.”
Netop. Og nu skal du hævne dig, ikke?

“Jo. Det er rigtigt. Hævn!”
Iglerne begyndte at krybe op ad Iljas ben under skørterne. Hun klynkede lidt og rørte uroligt på sig.
“Ikke så mange,” bad hun. “Jeg kan ikke bære så mange.”
Vil du ikke have din hævn?

”Jo. Hævn for min lille pige. Men jeg er så træt ...”
Ynkeligt. Hun måtte finde en bedre tjener snart. Og endnu vigtigere – en bedre krop. Milla Ask. Ikke så ung som datteren Clara, men et nemmere bytte. Og iglerne kendte allerede hendes duft.

“Hvad er der?” mumlede Oscar søvndrukkent. “Hvorfor skriger du sådan op?”
“Min mor,” sagde jeg. “Blodsungen vil tage min mor.”
Arkus var også vågnet nu og så på mig med store bange øjne. De sidste rester af bålet glødede stadig i mørket og kastede et flakkende skær hen over tæpper og rygsække og en sovende Kahla, og Ingentingens lille fugleskikkelse.
“Hvor ved du det fra?” spurgte Oscar.
“Jeg drømte det,” sagde jeg.
“Var det bare en drøm?”
“Nej,” sagde jeg og mærkede et jag af is og angst i maven. “Det var ikke bare en drøm ...” 

 

Yderligere smagprøve fra Genkommeren kan ses HER

 

Vildheks 6

 

Vildheks - første samling - bog 1-3.

Blodet begyndte at pible ned langs næseroden. Og mens jeg lå dér, lammet og forslået, lænede kæmpekatten sig frem og begyndte at slikke blod af det sår den selv havde lavet …

Med ét slag af en kattepote bliver Clara hvirvlet ud af sin almindelige pigehverdag og ind i en verden hvor dyr kan være både livsfarlige og livsnødvendige, og hvor hun har fjender som ikke tøver med at slå ihjel for at få deres vilje. Tolvårige Clara har arvet sin mosters vildhekseevner, men hun har meget at lære, og hun skal lære det hurtigt – hvis hun gerne vil nå at fylde tretten.

 

 

Du kan se mere på www.vildheks.dk

 

 

 

Glæd en du kender med en boggave!

Køb en eller flere bøger i serien i dag via vores samarbejdspartner

 

                             orangecdon                    

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
816
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3139
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2166
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
999
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
2964

Antal Besøgende

1811164