Septimus Heap

Glæd en du kender med en boggave!

Køb en eller flere bøger i serien i dag via vores samarbejdspartner

 

                           orangecdon                    

Septimus Heap

Septimus Heap er hovedpersonen i fantasy-serien af samme navn skrevet af Angie Sage og udgivet af forlaget Gyldendal. Køb dem gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.


septimus 

Bøger i serien:

Septimus Heap 1 - Magik

Samme nat Septimus Heap, den syvende søn af den syvende søn, bliver født, stjålet og erklæret død, finder hans far en bylt med en lille nyfødt pige. Familien Heap tager hende til sig og giver hende navnet Jenna. Men hvem er denne mystiske pige egentlig, og hvad skete der med deres egen Septimus? Første del i denne magiske trilogi tager læseren med på en fantastisk rejse fyldt med sære karakterer, trylleri, gift og trolddom.

Uddrag:

Dreng 412 satte sig ned på det sandede gult og rodede hektisk rundt i sandet, mens han prøvede at finde ud af, hvad han nu skulle gøre. Han var lige ved at opgive håbet, da hans fingre ramte en genstand af metal. I første omgang steg humøret kendeligt. Måske var det lige, hvad han havde ledt efter ? en skjult lås eller et hemmeligt håndtag - men da han lukkede fingrene om genstanden, sank hans mod. Det var ikke andet end en ring. Han samlede den op og vejede den i hånden, mens han stirrede på den, skønt han ingenting kunne se i det kulsorte mørke.
"Gid jeg havde lys," mumlede Dreng 412 til sig selv og forsøgte at se ringen ved at spærre øjnene rigtigt højt op. Som om det skulle hjælpe! Efter mange hundrede års kulde og mørke blev ringen nu varmet op af det lille menneskes hånd, som holdt den for første gang, siden den var blevet tabt for så længe siden.
Dreng 412 begyndte så småt at slappe af. Det gik op for ham, at han ikke var mørkeræd, og at han følte sig i sikkerhed. Mere end han havde gjort i årevis. Hans plageånder i De Unges Hær var langt borte, og her ville de aldrig kunne finde ham. Han lænede sig smilende op ad væggen. Han skulle nok finde vej ud.
Han besluttede sig for at se, om han kunne passe ringen. Den var alt for stor til hans magre fingre, så han satte den på højre pegefinger, som var den største, han havde. Han vendte og drejede den, mens han nød varmen, som strømmede fra den. Snart efter gjorde han en forbavsende opdagelse. Ringen var på en eller anden måde vågnet til live. Den blev mindre og mindre, indtil den passede. Og ikke nok med det, den lyste også med et svagt gyldent skær. Dreng 412 stirrede på ringen, henrykt over at se den for første gang. Aldrig før havde han set magen. Ringen snoede sig om hans finger i skikkelse af en gulddrage, der bed sig selv i halen. Dens smaragdgrønne øjne glimtede ham i møde, og han havde en besynderlig fornemmelse af, at den kiggede på ham.

septimus flyveri

 

Septimus Heap 2 - Flyveri

Der er gået et år siden Septimus Heap fandt ud af, hvem der var hans rigtige familie, og at han var udset til at blive troldmand. Som lærling hos Marcia Overstrand bliver han oplært i den fine kunst at udføre besværgelser og anden magi, mens Jenna er ved at vænne sig til rollen som prinsesse. Men der er noget ildevarslende under opsejling. Marcia bliver konstant fulgt af en truende sort skygge, og Septimus' bror, Simon, er i gang med et hævntogt, som ingen rigtig kan forstå hensigten med.

Uddrag

Septimus Heap puttede seks edderkopper i et syltetøjsglas, skruede låget forsvarligt på og satte dem uden for døren. Derpå tog han kosten og fortsatte sit arbejde med at feje i Pyramidebiblioteket.
    Biblioteket var lille og mørkt. Belysningen bestod af et mindre antal tykke stearinlys, som både spruttede og hvæsede, og lugten i rummet var en ejendommelig blanding af røgelse, hengemt papir og muggent læder. Det var et magikalsk sted, indrettet øverst oppe i Troldmandstårnet og gemt af vejen midt inde i den gyldne pyramide på tårnets top. Pyramiden var tækket med hamret guld, som funklede i den tidlige morgensol.
    Da Septimus havde fejet færdigt, arbejdede han sig i ro og mag hen langs reolerne og nynnede glad for sig selv, mens han sorterede de magikalske bøger og de mange pergamenter og formularer, som den ekstraordinære troldkvinde, Marcia Overstand, vanen tro havde efterladt i et syndigt rod. De fleste drenge på elleve og et halvt ville sikkert have foretrukket at nyde den strålende sommermorgen i det fri, men ikke Septimus. Han havde tilbragt tilstrækkeligt mange sommermorgener - og vintermorgener for den sags skyld - udendørs i de første ti år af sit liv som drengesoldat nunner 412 i De Unges Hær.
    En af Septimus' faste morgentjanser som den ekstraordinære troldkvindes lærling var at rydde op i biblioteket. Og hver morgen fandt han noget nyt og spændende. Tit var det noget, som Marcia havde ladet ligge specielt til ham: måske en besværgelse, som hun var stødt på i de sene nattetimer, og som hun mente ville interessere ham. Eller en bog med æselører og formularer, som hun havde fundet på en af de fordækte hylder. Men i dag var Septimus sikker på, at han havde gjort sit helt eget fund under en tung messinglysestage. Det virkede en lille smule ulækkert og lignede ikke noget, som Marcia Overstrand kunne tænkes at ville grise fingrene til med. Meget forsigtigt lirkede han den klæbrige, brune firkant løs fra bunden af lysestagen og lagde den i håndfladen.

Fra side 5-6

septimus 3 

Septimus Heap 3 - Alkymik

Da en 500 år gammel ond dronnings genfærd ved et uheld slipper løs, bryder helvede løs i Paladset. Dronning Etheldredda er næsten mere grusom nu, end da hun var i live. Hun har en djævelsk plan om at blive udødelig, og for at opnå dette sender hun Septimus Heap tilbage i tiden, hvor han lærer alt om alkymi og fysik. 

 

Septimus Heap 4 - Qurér

Mange mørke magikalske kræfter samler sig for at skaffe Septimus af vejen ved at tvinge ham afsted som qurér på en særlig færd, som ingen anden lærling nogensinde er vendt levende hjem fra. Og selvom Septimus og Jenna har andre planer - de vil finde det sagnomspundne Foryxernes Hus, hvor Nicko og Snorri måske holdes fanget en tidslomme - så lægger fjenderne mørke fælder for ham overalt.

 

Septimus Heap 5 - Zirene

Efter at have overlevet qurérfærden har Sep fået mere frihed og flere evner som troldmandslærling, og dem får han hårdt brug for, da han med den dødeligt sårede drage, Stikflamme, nødlander på en øde ø, der beherskes af en zirene-ånd med farlig og lokkende magi. I det samme hav er nogle af vennerne fanger på et piratskib, mens andre sejler med Prinsesse Jennas far, som skjuler en mystisk skatkiste i lasten på sit skib. Og alle står de i vejen for zirenens mørke planer.

 

Septimus Heap 6 - Mørkhed

Septimus får endnu en gang brug for alle sine evner, da et altopslugende Mørke truer Borgen og Troldmandstårnet med undergang. Og da det gamle genfærd, Alther Mella, samtidig bliver forvist ved et uheld, bliver gammelt nag lagt på hylden, og Septimus indgår nye alliancer i kampen mod Mørkets spredning.

septimus mørkhed

 

Glæd en du kender med en boggave!

Køb en eller flere bøger i serien i dag via vores samarbejdspartner

 

                             orangecdon                    

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
818
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3139
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2169
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
1000
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
2965

Antal Besøgende

1812594