Ronin er en serie samurai bøger for de 9-12 årige skrevet af Jesper Nicolaj Christiansen. Bøgerne udgives af forlaget Carlsen. Køb dem gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.
Bøger i serien:
1. Sværdet
2. Buen
3. Spyddet
De havde stået stille i timevis.
Så så Ronin på Azami. Hun sænkede buen.
”Arhhhh!”
En skikkelse sprang ud af ingenting. Metal skar gennem luften, og Azami faldt om på jorden. Og så stilhed som før. Lige så hurtigt som han var kommet frem, var han væk igen. Hvis det altså var en han. Ronin så sig om. Ingenting.
Ronin ved stadig ikke, hvem han er. Men han ved, hvad han skal gøre. En mystisk, farlig mand gemmer sig i skoven. Ronin opsøger ham for at hævne mordet på sin far. Men manden er hurtig som et dyr og angriber med sit lange spyd.
Historien fortsætter …
4. Kloen
Ronin vidste, at han ikke engang havde et sekund, før dæmonninjaerne ville være klar igen. Så han spildte ikke tiden. Hans højre arm gjorde ondt, men han ignorerede smerten, fandt sit sværd, Gôsuto Mêkâ, og trak det.
Sværdet, der havde siddet i skeden under hele forfølgelsen, var rasende. Det brølede som en drage. Det var fri, og det mærkede Ronins raseri.
”Dræb!” hviskede Ronin til Gôsuto Mêkâ
Mørkets hersker sender en hær af dæmonninjaer efter Ronin, der heldigvis får hjælp af De Fire Samuraier. Sammen drager de mod dødsriget for at redde Ronins bedste ven og finde ud af, hvem Ronin i virkeligheden er.
5. Opgøret
Sammen med de fire samuraier når Ronin langt om længe frem til Dødsriget, hvor han møder Skyggekongen og hans dæmoner. Her møder han også nogen, han holder meget af. Kan han redde dem? Og kommer han nogensinde tilbage fra Dødsriget?