Olympens Helte

Glæd en du kender med en boggave!

Køb en eller flere bøger i serien i dag via vores samarbejdspartner

 

                           orangecdon                    

Olympens Helte

Olympens Helte er en fantasy serie skrevet af Rick Riordan. Flere af de kendte personer fra serien om Percy Jackson og Olymperne er tilbage samt en mængde nye helte og mytologiske monstre. Bøgerne udgives af forlaget Carlsen. Køb dem gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.

 

Bøger i serien:

1. Den fortabte helt

Jason har et problem. Han vågner op i en skolebus – og holder en pige i hånden. Åbenbart er det hans kæreste, Piper, og hans bedste ven hedder Leo, og de er alle elever på Ødemarksskolen, en særlig skole for ’problembørn’. Jason har ingen anelse om, hvordan han er endt der – han ved bare, at det hele føles meget, meget forkert.

Piper har en hemmelighed. Hendes far har været forsvundet i tre dage, og Pipers meget levende mareridt afslører, at han er i livsfare. Nu aner hendes kæreste ikke engang, hvem hun er, og da en pludselig storm og vilde væsner angriber skoleudflugten bliver hun, Jason og Leo ført til et sted kaldet Halvblodslejren. Hvad sker der?

Leo er god med værktøj. Hans nye hytte i Halvblodslejen er fyldt med værktøj. Seriøst, lejren slår Ødemarksskolen med mange længder – med våbentræning, uhyrer og virkeligt søde piger. Det er selvfølgelig ikke så godt med den der forbandelse, som alle snakker om, og den lejrdeltager, som er forsvundet. Men det mest foruroligende er, at de andre i hans hytte insisterer på, at de alle – også Leo – er i familie med en gud.

Uddrag fra bogen: Den fortabte helt

 

olympens helte 1

 

2. Neptuns søn

Percy er forvirret. Han kan knap nok huske sit eget navn, og selv efter at ulven Lupa har fortalt ham, at han er en halvgud og trænet ham til kamp med en besynderlig fyldepen, er der stadig meget, som ikke giver mening. På en eller anden måde lykkes det ham at finde vej til en lejr for halvguder, men lejren føles ikke rigtig.

Hazel burde egentlig være død. Og nogle gange ville det måske være nemmere, hvis hun bare var det, så hun ikke konstant skal være bekymret for, at hendes lejrkammerater opdager den frygtelige hemmelighed, som ligger i hendes fortid. For det er på grund af den og på grund af Hazel, at verdens fremtid nu er i fare.

Frank er en klodsmajor. Hans farmor siger ganske vist, at han nedstammer fra helte, og at han kan blive lige, hvad han vil, men det kan han ikke selv få øje på. Hvis bare han vidste, hvem hans far er, så ville det måske give ham lidt mere selvtillid i lejrens krigsspil. Og lidt mere selvtillid ville også være rigtig godt, når Hazel er i nærheden.

 

olympens helte 2

 

3. Athenes udvalgte

Annabeth er skrækslagen. Netop som hun troede, at hun skulle genforenes med Percy efter seks måneders adskillelse, ser det ud til at Jupiterlejren gør klar til angreb på Leos fantastiske kreation, Argo II, der – indrømmet – ser alt andet end venlig ud.

Men det kan jo ikke nytte noget. For det første vil hun have Percy igen. Og for det andet er det mindst lige så vigtigt for hele missionen, at Halvblodslejren og Jupiterlejren finder ud af at samarbejde på trods af uoverensstemmelser, for ellers kan de godt kysse verdens overlevelse farvel.

For at opfylde profetien må halvgudebørn fra begge lejre nemlig sammen drage ud på endnu en farefuld færd. Og selv om de ved, at de temmelig sikkert er på vej ind i en fælde, har de intet andet valg end i al hast at sætte kursen mod Rom og de eventyr, ofre og rædsomt hævngerrige guder, som venter der.

Stig venligst om bord på Argo II. Hvis du tør ...

 

olympens helte 3

 

4. Hades hus 

De syv halvguder, som udgør mandskabet på Argo II, er blevet splittet. Aldeles ufrivilligt.

Percy og Annabeth er faldet ned i Tartaros, hvor de må kæmpe mod de mørkeste uhyrer for at at nå frem til Dødens Port.

De andre fem halvguder må til Epiros i Grækenland og lede efter de dødeliges side af porten, for hvis ikke de når at forsegle den – og helst efter at have fået Annabeth og Percy igennem – vil Gaias blodtørstige hær invadere og skabe kaos i menneskenes verden.

Men turen til Epiros er også forræderisk og fyldt med fælder og farer. Det kræver samarbejde mellem de græske og romerske halvguder, hvilket ikke altid er så let, når pruttende ildere og vægelsindede olympere blander sig og skaber splid …

 

 

hades hus

 

 5. Olympens blod (udkommer 22. januar 2015) - sidste bind i serien.

Selv om de syv halvguder ombord på Arto II har været gennem mange prøvelser og kampe, er det ikke lykkedes dem at berejse Gaia. Alle hendes giganter er genopstået og de er stærkere end nogensinde. 

Giganterne må og skal standses inden den 1. august, festen for håbets gudinde Spe, hvor Gaia har planer om at ofte to halvguder. Hun skal bruge deres blod - Olympens blod - for selv at genopstå. 

Halvguderne ombord på Argo II har samtidig flere og flere mareridt om et voldsomt slag i Halvblodslejren. Den romerske legion fr Jupiterlejren, ledet af Octavian nærmer sig hastigt Halvblodslejren.

Selv om det er fristende at tage Athene-statuen med til Rom og bruge den som et hemmeligt våben i kampen mod Gaia, er de syv venner klar over, at de er nødt til at transportere den til Halvblodslejren, hvor den - måske - vil være i stand til at forhindre en krig mellem de romerske og græske halvguder.

Athena-statuen og Argo II må rejse hver sin vej - den ene til Long Island og den anden til Rom.

Guderne lider stadig af personlighedsspaltning og er ikke til nogen hjælp i kampen. 

Men hvad kan en håndfuld halvguder stille op mod den mægtige Gaia? Og hendes hær af giganter?

Men de har ikke noget valg. De er nødt til at tage til Rom og kæmpe, for hvis Gaia vågner er alt forbi.

 

olympens blod 1 

 

Billeder: Copyright forlaget Carlsen

 

Glæd en du kender med en boggave!

Køb en eller flere bøger i serien i dag via vores samarbejdspartner

 

                             orangecdon                    

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
816
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3138
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2166
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
999
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
2964

Antal Besøgende

1810775