Nattens børn er en vampyr serie for de 12-14 årige, skrevet af Benni Bødker. Bøgerne udgives af forlaget Gyldendal. Køb dem gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.
Bøger i serien:
1. Vampyrfesten
Nattens børn er alle vampyrerne! De udøde, der i gaslygternes skær suger blodet fra de levende! Og de er blevet en større og større plage. Der bliver fundet blåfrosne lig på gaderne ... Men hjemme hos de to søskende Agnes og Edvard er det ikke noget, man taler om. Edvard er overbevist om, at vampyrerne virkelig findes, mens Agnes er lige så sikker på, at det bare er gammel overtro. Lige indtil den dag, deres storesøster dør af en mystisk sygdom og bliver anklaget for at være vampyr! Den lille familie må flytte. Men så finder Agnes og Edvard en lille bog i deres afdøde fars gemmer. Og en mystisk, bleg pige på kirkegården afslører et urovækkende kendskab til deres storesøster og til Nattens børn ...
2. Blodet er liv
Rundt om i byen bliver vampyrerne jagtet og slået ihjel. Det er også sket for de to søskende Edvard og Agnes' storesøster, Marie-Louise. Men er hun nu også død?
Under en mystisk seance, hvor de forsøger at komme i kontakt med de afdødes ånder, hører de pludselig Marie-Louises stemme. Og da de senere opsøger søsterens grav, opdager de, at den er tom.
Jagten er gået ind, men det er Edvard og Agnes, der må flygte ... Målgruppe: Børn fra cirka 8-10 år med hang til snigende ulve og væmmelige vampyrer og et godt gys! Bøgerne vil appellere til samme målgruppe som Spiderwick-serien. Kort om forfatteren: Benni Bødker er født i 1975 og har læst, set og skrevet på vampyrgysere, så længe han kan huske. Han har udgivet to historiske romaner for unge, Besættelse (2005) og Helvedesmaskinen (2004), arbejder som redaktør på Gyldendal, skriver om børnebøger i Børn & Bøger og underviser på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Illustrationer: Mårdøn Smet har tegnet sort-hvide illustrationer og vignetter, der fanger den helt rigtige uhyggelige vampyrstemning.
3. Dragens tegn
Vampyrene er Nattens Børn - de udøde, der suger blodet fra de levende. Dragens tegn er det symbol, som bæres af Mørkets Brigade. Edvard og Agnes må helt ned i byens kloakker for at opklare den betændte forbindelse mellem Mørkets Brigade, de såkaldte vampyr-jægere, og den hær af vampyrer, der er tæt på helt at overtage kontrollen med byen.
4. Mørkets fyrstinde
Vampyrerne er Nattens Børn - de udøde, der suger blodet fra de levende. Og hvis Edvard og Agnes troede, den værste vampyrfare var drevet over, tog de fejl! I en kiste i et slot i et uvejsomt terræn i Karpaterne, ligger Erzebet Batori, Mørkets fyrstinde, og venter på at blive vækket til live.