Uddrag fra Ven eller fjende?

Glæd en du kender med en boggave!

Køb en eller flere bøger i serien i dag via vores samarbejdspartner

 

                           orangecdon                    

Uddrag fra Min søster, vampyren

Ven eller fjende?

 

KAPITEL  1

”Jordbær-cupcake med pink glasur og krymmel?”

Ivy måtte styre sig for ikke at skære ansigt, da Holly stak en grotesk kulørt kage op i hovedet på hende.

”Æhm, tak, men nej tak,” mumlede Ivy. Der er grænser for, hvor meget pink jeg kan tåle uden at få knopper.

Hollys store smil blev siddende. Det gjorde det altid. ”Måske senere, så!” kvidrede hun og fortsatte med at byde rundt af sit fad med cupcakes. De lignede en regnbue, der var faldet til jorden og splattet ud på 

et fad.

Solen skinnede på det lysegrønne græs i Franklin Groves park, men for en gangs skyld var vampyren Ivy ligeglad. Hun var bare lykkelig over at være hjemme i sin lille by igen og stadig have lidt sommer tilbage, før skolen startede. Hun var på picnic sammen med sin tvillingesøster, Olivia, og sin kæreste, Brendan, og alle deres venner. Dér, mellem glade 

venner og picnic-lækkerier, kunne Ivy ikke have følt sig længere væk fra de skumle korridorer på det snobbede Wallachia-akademi, skolen for vampyrer i Transsylvanien. Og hun kunne heller ikke have følt sig lykkeligere. Specielt ikke nu, hvor Brendan var kommet sig over sin sygdom. Den, som havde bragt hende hjem til Franklin Grove i panikfart.

Han havde spist nogle Taurus-energibarer og reageret meget voldsomt på den store mængde af oxystimin, der var i dem. Det havde været virkelig alvorligt. Det var kun lykkedes Ivy at redde hans liv takket være den viden om og de evner for urter, hun havde fået i timerne med den transsylvanske gartner Helga.

Nu var der kun én ting, der kunne have gjort deres picnic bedre: at Ivy havde kunnet tale om alle de ting, hun sad her og fejrede. Men Olivias nye ven, Holly, som deltog i picnic’en, var en ægte kanin. Hun anede 

intet om vampyrer, og selvfølgelig kunne hun ikke blive indviet i vampyrernes hemmelighed.

Det er ikke for ingenting, de kalder det ”Nattens første lov”, tænkte Ivy.

”Kom nu! Prøv dem!” Holly trykkede en cupcake i hånden på Ivy. ”Olivia er en totalt suveræn bager!”

Ivy blinkede og tog imod den kage, hun ellers lige havde sagt nej tak til. ”Jeg vidste ikke, at ’måske senere’ betød …” Hun tav. Ellers kom hun bare til at sige noget dumt. Så rynkede hun panden. ”Har Olivia bagt de her?” I al den tid, hun havde kendt sin tvilling, havde hun været en katastrofe i et køkken.

Olivia rystede på hovedet og lo. ”Nej, så god er jeg ikke,” sagde hun. ”Faktisk så fik jeg temmelig meget hjælp af …””

Sludder!” sagde Holly. ”De her cupcakes’ succes er totalt din fortjeneste!” Hun kastede sit lange, blonde hår over skulderen og satte en hånd på hoften, idet hun vendte sig mod resten af gruppen. Op ad 

hendes bukseben snoede broderede blomster sig som en vandrende have – meget kulørt. Så kulørt, at Ivy fik ondt i øjnene. ”I skal ikke høre på hende, venner! I ved, hvor beskeden hun er.”

Brendan smilede høfligt, mens deres vampyr-veninde Sophia knap nok gad lade, som om hun hørte efter. Olivias kaninveninde Camilla mumlede bare et eller andet uhørligt. Blikket i hendes blå øjne var fjernt under den kunstneriske alpehue. Hun var alt for langt væk i tankerne om sin næste film til at kunne koncentrere sig om cupcake-bagningens finere 

detaljer.

Ivy spekulerede: Jeg kender min søster. Olivia har helt sikkert fået hjælp af nogen. Måske deres biofars forlovede, Lilian?

Egentlig betød det ikke noget, hvem der havde hjulpet Olivia – det var ikke det, der fik Ivys øjne til at blive smalle, mens Holly vandrede rundt og falbød kager som en anden dørsælger. Nej, det virkelige problem var …

Hvorfor taler Holly om Olivia, som om hun havde kendt hende i en evighed? Da Ivy tog til Transsylvanien, havde Holly ikke engang boet i 

Franklin Grove endnu.

”Hey, jorden kalder Ivy.” Brendan skubbede sig tættere hen mod Ivy og trak en plastikbeholder op ad sin rygsæk. ”Olivia er ikke den eneste, der har bagt.”

”Sig ikke, at du også er blevet mesterbager.” Ivy tog imod beholderen og vippede låget af, mens Holly kastede sig ud i en ny lovprisning af konditorkager. 

”Så længe har jeg da ikke været væ… Åh!” Ivy tabte underkæben. Indeni lå de mest perfekte, glatte, runde, søde mandelfristelser. ”Makroner! Til mig?”

Brendan grinede. Det mørke hår faldt ned i hans øjne. ”Tror du ikke, jeg ved, hvad du godt kan lide?”

Ivy rystede målløs på hovedet. I stedet for de sædvanlige pink og pastelgrønne farver var de her makroner blodrøde. Lækkert! Ivy sukkede henrevet.Hver makron havde et lille bånd omkring sig, og på hvert bånd var der trykt et billede af en flagermus. Brendan kender mig sågodt! tænkte hun. De er perfekte!

”Jeg havde bare lyst til at lave noget helt specielt, fordi du er kommet hjem fra Transsylvanien igen,” sagde Brendan. Så smilede han. ”Jeg savnede dig altså.”

”Jeg savnede også dig,” sagde Ivy og mærkede halsen snøre sig sammen.

Hun var taget til Wallachia-akademiet for at gøre sine bedsteforældre glade og for at få sig en ”ordentlig” vampyruddannelse. Men der var ikke gået ret lang tid, før hun indså, at det var en STOR fejltagelse. Hendes 

superkonservative bedsteforældre ville sikkert aldrig forstå det, men Ivy vidste, at en kostskole tusindvis af kilometer fra hendes tvilling og hendes kæreste aldrigville blive det rigtige sted for hende.

Hun havde lyst til at fortælle Brendan det, men hun vidste, at hun så ville bevæge sig ud på den meget tynde is over sentimentalitetens hav af tårer. Hurtigt snuppede hun den øverste makron og satte tænderne 

i den. Brendan kiggede spændt på hende.

”Av!” Hendes tænder havde bidt i noget hårdt og kantet. Hun spyttede det ud i en serviet – og stirrede. 

Det var en ring med en flagermusefigur. Brendan havde gemt den i makronen! På dens vinger stod der skrevet: Blind som en flagermus – af kærlighed til dig!

”Nå, nå.” Ivy stønnede. Hun kunne ikke lade være med at krumme tæer, selvom Brendan storgrinede til hende. ”Siden hvornår er du blevet så rørstrømsk?”

Han trak på skuldrene. ”Jeg tror, det kom over mig, mens du var væk.”

Ivy himlede med øjnene, og Brendan smilede skævt.

”Hmm.” Ivy kneb øjnene sammen og kiggede på ham. ”Sig mig, vardu virkelig syg? Eller var det bare et alvorligt tilfælde af sentimentalitis?”

”Hvis det var det, må det have været smitsomt,” sagde han og lo.

Ivy rystede på hovedet. ”Så er det nok!” sagde hun med et fnis. ”Jeg stopper nu, inden smitten breder sig.”

”Cool nok, bare du ikke forsvinder igen,” sagde Brendan og lagde armen om hende. ”Det vil være det bedste for alles helbred.”

”Forstået.” Ivy satte ringen på sin ringfinger. Den passede perfekt.

Brendan puffede til hende med skulderen. ”Jep, jeg ved det. Du er ikke til pladdersentimentalitet og romantik.”

”For at sige det mildt,” sagde Ivy fast. Men hun kunne ikke lade være med at stryge en finger over flagermusens lille hoved. Hun så op og ind i Brendans øjne. Han smilede til hende.

”Bare rolig,” sagde han. ”Jeg synes, din hjemkomst var værd at fejre, og så skal jeg nok …” Brendan lagde hånden på hjertet, ”… ignorere dig totalt fremover. Fuldkommen overse dig, som du bedst kan lide det.” 

”Godt!” sagde Ivy og bed sig i tungen for ikke at komme til at smile over hele ansigtet. ”Jeg har også noget til dig.”

Men nu sprang Camilla op og afbrød den store kagekonversation. ”Kom, venner! Del jer op i to grupper, og forestil jer, at de pinde derovre er 

sværd. Jeg skal lige have styr på koreografien til min kampscene. Ivy, er I to med?”

”Ikke denne gang.” Ivy vinkede afværgende til Camilla. Mens de andre hentede pindene og leende begyndte at fægte med dem, smuttede Ivy og Brendan hen til et mere stille hjørne i parken. Så snart de var 

sikkert uden for cupcake-grænsen – og forhåbentligt også ude af syne – stak Ivy hånden ned i sin sorte rygsæk og trak sin gave op. Hun havde næsten været flov over at tage den med. Det her skulle der ikke 

være publikum til.

”De døde rejser hurtigt?” sagde Brendan. Nu var det ham, der måbede. ”Det er min yndlingsbog!”

”Det ved jeg da godt, tumpe.” Ivy himlede med øjnene og lod bogen dumpe ned i hans skød. Hun var glad for, at hun stod med ryggen til de andre. ”Tror du, jeg havde købt den, hvis det ikke var det? Det er 

en førsteudgave.”

”Wow, en førsteudgave  …” Brendan hævede brynene i påtaget chok. ”Ivy Vega, du er en total svindler. Du spiller herrerå, men indeni er du lige så blød som Hollys cupcakes.”

”Siger du!” Ivy stønnede. Men hun gjorde ikke modstand, da han trak hende ind til sig i en omfavnelse.

Wow. Olivia skjulte et smil og kiggede hurtigt væk fra Ivy og Brendan. Jeg har aldrig før set Ivy være så ør af kærlighed! Normalt holdt hendes søster en totalt cool facade. Nogle gange kunne det være svært, selv 

for Olivia, at regne ud, hvad hun følte. Men lige nu strålede Ivy og Brendans glade ansigter mod hinanden.

Det må være den ægte kærlighed, tænkte Olivia. 

Ægte kærlighed – det er jo enkelt. Ikke som mig og Jackson. Med den afstand, der er mellem os og og alt mu …

”Super!” Camilla viftede med hænderne og fik alle til at smide ”sværdene” igen. ”Det virker! Det kommer til at fungere fint på lærredet.”

Olivia skjulte et smil. Camilla i en nøddeskal. Det kunne godt være, hun havde været fortabt i sin egen verden den sidste halve time, opslugt af alle sine film-ideer, men nu var hun helt tilbage i sin instruktørrolle igen. Og Olivia havde ikke noget imod at blive kommanderet rundt med, hvis det gjorde Camilla glad. Det var delvist Camillas fortjeneste, at Olivia 

havde mødt sin ekskæreste, Jackson. Hun havde fået dem involveret i en filmproduktion, der foregik i Franklin Grove.

Jackson … Hold så op med at tænke på ham!

”Skal vi ikke kaste med frisbee?” råbte Olivia i et forsøg på at distrahere sig selv.

Mens gruppen stillede op til en gang frisbee, fangede hun Ivys blik. De to smilede til hinanden. Ivy er tilbage, hvor hun hører hjemme, tænkte Olivia. 

Camilla er gået i instruktør-mode. Brendan er rask. 

Alt er, som det plejer, igen.

Næsten alt …

”Grib!” råbte Brendan og kastede frisbee’en. Den svævede i en høj bue over den nye pige, Holly. Hun sprang i vejret, men den landede mindst tre meter fra hende. Frisbee’en landede næsten henne ved portlågerne til parken. Hollys skuldre sank.

Olivia rystede på hovedet. Sølle kast, Brendan! Normalt ville han have sendt frisbee’en langt ud af parken med sin supervampyrstyrke. Men det var der ingen, der kunne sige noget om foran Holly. 

Vampyrhemmeligheder skulle forblive hemmelige. 

Olivia var heldig. Hun var blevet indviet i deres verden, men hun måtte holde på deres hemmelighed, fuldstændig ligesom vampyrerne selv måtte.Men der var selvfølgelig en, der ikke kunne styre sig. ”Ikke helt dit sædvanlige præstationsniveau endnu, hva’, Brendan?” drillede Ivy.

”Neeej, du skal vist komme lidt mere til kræfter,” tilføjede Sophia leende. Brendan rødmede.

Hollys stemme skar igennem deres drillerier. ”Hvad snakker I om?!”

Åh-åh, tænkte Olivia. Hun vendte sig og så sin nye ven stirre uforstående på de andre.

”Den fløj totalt langt, totalt hurtigt.” Holly vendte sig og kiggede derhen, hvor frisbee’en var landet. 

”Hvordan i alverden skulle han kunne kaste endnu længere?”

”Årh, det var bare … ææææhhmmm … en intern joke,” fik Olivia sagt.

Holly smilede usikkert til hende. ”Åh. Okay. Æhm … sjovt. Jeg tror lige, jeg henter frisbee’en.”

Skyldfølelsen nagede Olivia, da Holly gik over mod lågen og frisbee’en. De broderede blomster på hendes jeans glimtede i solen. Olivia vidste kun alt for godt, hvordan det var at være outsideren i Franklin Grove. 

Og det var det sidste, hun ønskede for sin nye ven.

Da Olivia vendte sig mod de andre, så hun, at vampyrerne i gruppen, Ivy, Brendan og Sophia, udvekslede vagtsomme blikke. Nattens første lov påbød, at ingen uden for deres samfund måtte kende til deres eksistens. Holly var ikke ligesom Camilla, der havde boet og hængt ud med vampyrer i årevis og bare tog det for givet, at nogle af hendes 

klassekammerater kunne løbe superstærkt. Men Holly var ny i Franklin Grove. 

Hun var en ægte outsider. Og hun var kvik.

Mens Holly hentede frisbee’en, gik Ivy hurtigt hen til Olivia. Noget glimtede på hendes hånd og fangede Olivias opmærksomhed.

”Wow, Ivy, har Brendan lige givet dig en …”

”Hvorfor inviterede du hende?” afbrød Ivy hende. 

”Jeg troede, vi bare skulle have os en slapperdag med gruppen. Nu skal jeg være superforsigtig, så Holly ikke opdager noget. Bare lidt uskyldigt drilleri, og så stiller hun fluks spørgsmål.”

Pludselig havde Olivia ikke lyst til at falde i svime over den gave, hendes søster havde fået, længere. 

”Altså, Ivy, du behøvede da heller ikke drille Brendan lige foran hende …”

”Jeg ville bare have det lidt sjovt med min kæreste!” protesterede Ivy. ”Er det forbudt nu, eller hvad? Med hende i nærheden?”

”Ej, kom nu!” Olivia, lagde armene over kors. 

Pludselig blev hendes skyldfølelse til irritation. ”Jeg dropper ikke Holly, bare fordi du er tilbage. Hun støttede mig supermeget, da du var væk. Prøv at være lidt sød ved hende.”

”Jeg har ikke noget imod at være sød. Men jeg er lige kommet hjem. Kan jeg ikke bare få lov til at slappe af og være mig selv én dag?”

”Altså, du står midti en offentlig park,” sagde Olivia, idet en jogger løb forbi dem, og et par hunde gøede rasende i den anden ende af parken. ”I kan alligevel ikke vise for meget af jeres superstyrke her.”

”Nej, men … årh, lige meget. Nu kommer hun.” Ivy gik tilbage til sit hjørne i parken med et ansigtsudtryk, der var lige så mørkt som hendes Shadowtown-T-shirt og armybukserne.

Brendan kiggede spørgende på Olivia. Hun rystede på hovedet for at signalere, at alt var okay – og det var det også. Tvillingerne blev aldrig rigtig uvenner. 

Olivia var ikke sikker på, at de overhovedet kunne.Gruppen fortsatte med deres leg, men stemningen havde ændret sig. Holly kastede frisbee’en til Sophia, som gjorde et totalt sølle forsøg på at nå 

den og så rystede beklagende på hovedet. Ivy skar ansigt – Olivia så det helt tydeligt – da Sophia slapt kastede frisbee’en videre. Men Ivy kendte reglerne. 

Hun kendte nattens lov: ingen super-V-kast her. Da Brendan sendte frisbee’en mod hende med et overhåndskast, forsøgte hun dårligt nok at nå den. Og da Camilla råbte, at hun blev nødt til at tage hjem, 

åndede alle vampyrerne lettet op – helt tydeligt.

”Ej, behøver vi stoppe allerede?” spurgte Holly. 

Hun var helt forpustet og havde rullet ærmerne op på den blomstrede bondebluse. Alligevel viftede hun entusiastisk med frisbee’en. ”Kom nu! Vi er jo kun lige blevet varme!”

”Beklager,” sagde Sophia og lod sig fikst synke sammen på plænen. ”Jeg er, æhm … flad.”

”Nå … okay …” Holly sukkede og lagde frisbee’en fra sig. 

Gudskelov,tænkte Olivia, da de alle sammen lod sig dumpe ned på græsset omkring picnic-tæppet. Nu kan vi være normale igen. Hun kunne se, at Holly sendte Ivy et håbefuldt smil. Og måske kan Ivy og Holly endelig få sig en ordentlig snak.

Olivia vidste, at Ivy ville kunne lide Holly, hvis hun bare gav hende en chance. Holly havde jo mindet hende om Ivy, første gang hun havde mødt hende! 

De var begge to stærke og kvikke, og de arbejdede begge målrettet på at skabe sig en karriere inden for journalistik. Ivy ville gerne arbejde på en avis, og Holly ville skrive rejsebeskrivelser. Faktisk så havde Holly været helt vild efter at interviewe Ivy om hendes tid i Transsylvanien. 

Det virkede næsten, som om Holly forgudede Ivy!

Og det eneste, Ivy kan finde ud af, er at ignorere hende, tænkte Olivia. Med Brendans arme omkring sig havde Ivy ikke engang bemærket, at Holly smilede til hende.

Men når de først fik talt ordentligt sammen, så skulle de nok finde ud af det. Mon ikke?”Det var fuldkommen som en scene fra den der nye vampyrbog Blottet hals ved solnedgang, var det ikke?” spurgte Holly, da hun satte sig på knæ ved picnic-tæppet. ”Altså, der hvor alle vennerne spiller fodbold, og lige før det øjeblik, hvor en af dem …” hun sænkede stemmen til en dramatisk hvisken, ” … blotter sig for et vampyrbid!”

”OMG! Det er da rigtigt!” udbrød Camilla. 

Hun havde ligget ned, men nu satte hun sig op, så de lyse krøller hoppede i alle retninger. ”Kan du huske den bog, Ivy? Det var den, jeg læste i den der kultlæsegruppe, jeg blev medlem af. Dem, der kun 

udvælger bøger, ingen andre har hørt om. Den kunne blive en fantastisk film!”

”Nej!” stønnede Ivy. ”Jeg hadede den! Virkelig. Der er altså en grund til, at den ikke har ramt bestsellerlisterne. Og jeg kunne ikke drømme om at 

betale penge for at gå ind og se en film baseret på den. Hallo, man har vel smag!”

Olivia krummede tæer, da hun så Hollys smil falme og efterlade et skuffet udtryk i hendes ansigt. 

Så pegede hun på Ivys Shadowtown-T-shirt. ”Okay? Men hvad så med den? Kalder du det en god bog?”

Åh-åh, tænkte Olivia. Alle vidste, at det var en totalt latterlig skodfilm. Fyldt med bevidstløse handlingstråde og tonsvis af skjulte vampyrbabyer. Men Ivy var megafan af filmen alligevel. Olivia kunne se kampen, der foregik i Ivys indre, afspejle sig i hendes ansigt. ”Altså, det … Jeg mener, jeg kan bare … Altså, jeg gider bare ikke følge den 

almindelige smag. Er det ikke okay?” 

”Jo, selvfølgelig,” sagde Holly glat. ”Jeg er bare nysgerrig efter, hvad andre mennesker læser. Vi to har bare … forskellig smag.” Hun forsøgte at smile, men Olivia kunne se, at det var svært for hende.

Stakkels Holly, tænkte hun.  Det eneste, hun forsøgte, var at få gang i en snak om bøger og film!

”Ja, ret forskellig,” sagde Ivy. ”Personlig så synes jeg, at Blottet hals ved solnedgang er kriminelt dårlig. Man burde arrestere forfatteren!” Hun lagde armene over kors, som om hun udfordrede til en diskussion.

Holly trak på skuldrene og drejede frisbee’en i sine hænder, rundt og rundt. ”Jeg tror ikke, der er mange, der vil være enige med dig,” sagde hun stilfærdigt. Olivia måtte give hende, at hun stod ved sin mening; 

Ivy kunne være ret skræmmende, når hun var irriteret.

”Nå, det mener du? Okay, lad os stemme om det.” 

Ivy vendte sig mod de andre, der sad omkring tæppet. De kiggede enten ned i jorden eller vendte ansigtet bort. ”Kom nu! Bogdebat!”

Det var første gang i sit liv, at Olivia håbede på, at et pludseligt og ekstremt tordenvejr ville bryde ud oven over dem – uanset hvad det ville gøre ved hendes hår og hendes kjole. Hun lagde nakken tilbage og 

kiggede desperat op i himlen. Jeg vil give hvad som helst for at afbryde den her samtale!

Hvad gik der af hendes tvillingesøster? Ikke alene var Ivy allerede midt i et skænderi med Olivias nye ven, de skændtes oven i købet om vampyrer. Hvem vidste, hvor tæt på sandheden de pludselig kunne komme?

”Tja … den var vel okay,” sagde Sophia. De smarte solbriller skjulte hendes øjne. Brenda trak på skuldrene og skævede nervøst til 

Ivy. ”Altså, den var da ret underholdende … på en måde.”

”Kom så, Holly! Lad os høre, hvad du mener,” snerrede Ivy.

Holly havde siddet med bøjet hoved og poleret frisbee’en med sit bluseærme, mens de andre snakkede. Men nu, da hun endelig kiggede op, kunne Olivia se, at hendes kinder var ildrøde. 

”Undskyld,” sagde hun. ”Jeg bliver nødt til at gå. Der er noget, jeg har glemt at gøre derhjemme.”

Olivia rejste sig op. ”Er du sikker? Hvis du har brug for hjælp, så …”

Holly sagde ikke noget. Gik bare, hurtigt, og vinkede farvel.

Olivias skuldre sank, da hun fulgte Hollys ryg med blikket. Sådan var det ikke meningen, at dagen skulle ende. Hun blev nødt til at finde ud af, hvordan Holly kunne føle sig mere hjemme i gruppen. Men hvad kunne hun gøre? Hun kiggede ned på picnictæppet og kagerne, som Holly havde arrangeret så flot på fadet.

Okay, tænkte hun. Holly oversolgte måske mine bagetalenter en anelse …

”Hey!” Olivia vendte sig mod de andre med sit bedste Hollywood-smil –ogforsøgte at fortrænge Ivys sure blik mod Hollys ryg. I morgen, tænkte hun. I morgen ordner jeg det hele. Men lige nu måtte hun sætte fart i en redningsplan.

”Hvad med et bageparty?” spurgte hun.

”Super ide! Jeg laver de her makroner. De er vildt lækre,” sagde Ivy. ”De er så ’flere, tak!’-agtige.” 

Hun kiggede ivrigt på makronerne, på Brendan og så tilbage på makronerne.Hun kunne lige så godt have viftet med en plakat, hvor der stod: Please, begynd at spise normalt igen, Brendan! tænkte Olivia.

Han smilede og rystede på hovedet. ”Åh, jeg ved ikke, Ivy,” sagde han drævende. ”De er altså ret svære at bage. Man skal virkelig vide, hvad man gør.”

Olivia holdt vejret og ventede. Hun så farven på Ivys kinder skifte fra hvid til pink til knaldrød, mens hun skiftevis knyttede og åbnede næverne.

”Jamen jeg vil rigtig gerne prøve,” sagde Ivy endelig. Hendes stemme lød supersød og totalt u-Ivy-agtig. Olivia var chokeret. Ivy måtte virkelig ville Brendan, nu hvor hun var tilbage. Hans skuldre dirrede af undertrykt latter, og så brød han ud i et hosteanfald og måtte vende sig væk. 

Da han rettede sig op igen, kiggede han fra den ene tvillingesøster til den anden.

”Det lyder som en super ide!” sagde han. ”Hvornår begynder vi?”

 

min søster vampyren 12

 

Min søster, vampyren: Ven eller fjende? er oversat fra engelsk efter

STAKE OUT!

© 2012 Working Partners Limited

Omslag: Miss Swanne/folioart.co.uk

 

Dansk udgave: © 2014 Forlaget Alvilda, København

Glæd en du kender med en boggave!

Køb en eller flere bøger i serien i dag via vores samarbejdspartner

 

                             orangecdon                    

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
816
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3138
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2166
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
999
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
2964

Antal Besøgende

1811055