Kane arkiverne

Glæd en du kender med en boggave!

Køb en eller flere bøger i serien i dag via vores samarbejdspartner

 

                           orangecdon                    

Kane arkiverne

Kane Arkiverne er en fantasy serie om egyptiske guder, helt og myter skrevet af Rick Riordan. Bøgerne henvender sig til dem på 12 år og derover. Serien udgives af forlaget Carlsen. Køb dem gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.

 

Bøger i serien:

1. Den røde pyramide

Siden deres mors død for flere år siden har de to søskende, Carter og Sophie, levet hver for sig. Carter har rejst verden rundt med deres far, en verdensberømt egyptolog, mens Sophie har boet i London med deres bedsteforældre. Under et besøg i London undrer først Carter og siden Sophie sig over de besynderlige personer, der dukker op rundt omkring deres far. Men det er for ingenting at regne imod det syn, der møder dem på British Museum, hvor de vantro oplever den højst uheldige frisættelse af fem egyptiske guder.

Farligst af disse guder er Set, der tager børnenes far med sig tilbage til dødsriget, hvor han arbejder på en nederdrægtig plan om igen at sætte Kaos fri i verden og herske over guder og mennesker. Sophie og Carter har intet valg, hvis de vil redde deres far – de må sætte alt ind på at stoppe Set. Som om at det ikke var nok til at slå de fleste lidt ud af kurs, må børnene samtidig lære at styre den oldægyptiske magi, der er nedarvet i deres familie; en magi, som er fuldstændig afgørende for dem, men som de lige skal huske, kan slå dem ihjel så let som ingenting …

Følg Sophie og Carter på deres farlige rejse, der sender dem hid og did fra London til Ægypten og gennem besynderlige verdener til det endelige opgør i USA.

Uddrag fra bogen: Den røde pyramide

 

den røde pyramide

 

2. Den flammende trone

Siden de oldægyptiske guder slap fri efter årtusinders slumren, er ulykkerne ramlet ned over familien Kane. Tilbage er kun de to søskende, Sadie og Carter, til at redde deres gamle troldmandsslægt, deres bedste venner – og ja faktisk hele verden – fra kaos. Apophis, slangeguden for kaos, er brudt ud af sit fængsel og går målrettet efter dommedag. Sadie og Carter har kun et par døgn til at forhindre det. Den eneste udvej er at vække solguden Ra, der også er gud for verdens orden. Men ingen ved, hvor Ra egentlig befinder sig (rygtet siger også, at han er blevet gammel og senil …). Så først må Sadie og Carter lede i stort set hele verden efter de tre papyrusruller til Ras bog, og derefter må de lære at bruge dens trylleformularer i håbet om at finde frem til den slumrende solgud.

Sadie og Carter fortæller om det hæsblæsende forløb og giver gode råd undervejs, hvis nu læseren skulle ryge i åben kamp mod en gigantisk grif, en ondskabsfuld raller eller det, der er langt værre.

 

flammende trone

 

3. Slangens skygge

Der er tre dage til dommedag. Kaosslangen Apophis er ved at overtage magten, og verdens overlevelse afhænger af de unge troldmænd Sadie og Carter. Men de er i underskud på magiske kræfter. Deres ven Walt er døende og mister dagligt styrke. Zia er nødt til at babysitte den senile solgud Ra, der ellers skulle sikre verdens orden.

Der er kun en måde at overvinde Apophis på, men den er ekstremt farlig, og ingen ved, om den virker. Hvis de finder kaosslangens skygge, kan den måske bruges som våben imod slangen. Problemet er bare, at den eneste, der kender vejen til slangens skygge, er en ondsindet, psykopatisk ånd. Men Sadie og Carter har ikke andet valg end at stole på ham. Med livet som indsats kaster de sig ud i en helt umulig redningsaktion af verden på blot tre dage.

Også sidste bind i Kane Arkiverne er fuld af tør humor og vittig dialog, og de to søskende møder selvfølgelig de mest groteske væsner i det magiske oldægyptiske univers.

 

 slangen

Glæd en du kender med en boggave!

Køb en eller flere bøger i serien i dag via vores samarbejdspartner

 

                             orangecdon                    

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
820
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3143
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2173
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
1002
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
2971

Antal Besøgende

1814681