Hobbitten

Glæd en du kender!

Køb bogen, filmen eller et af de mange spændende

produkter i serien i dag via vores samarbejdspartnere 

 

orangecdon                                       redlekmer

 

Hobbitten

Hobbitten eller Ud og hjem igen som bogen også hedder er skrevet af forfatteren J. R. R. Tolkien og udkom første gang i 1937. Hovedpersonen i bogen er hobbitten Bilbo Sækker, der kommer ud på sit livs eventyr.

Og hvad er så en hobbit? Tolkien beskriver selv hobitterne som: "de er (eller var) et lille folk, omkring halvt så høje som os og mindre end de skæggede dværge. Hobitter har ikke skæg. Der er kun lidt eller intet trolderi ved dem, undtagen af den ganske almindelige dagligdags slags. Der hjælper dem til at forsvinde. De har det med at være tykmavede, og de klæder sig i klare farver (først og fremmest grønt og gult). De går uden sko, fordi deres fødder af naturen har læderagtige såler og en tyk, varm, brun pels, som ligner det krøllede hår på deres hoveder. De har lange, smidige, brune fingre, rare ansigter, og de ler en dyb, smittende latter........

Bogen udgives af forlaget Gyldendal. Køb den gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.

 

 

Bogen er desuden filmatiseret og er udkommet på dvd og blu ray. Jeg skal dog gøre opmærksom på, at bogen er filmatiseret i tre dele og at sidste del først kommer i biograferne i november 2014. Køb filmene gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.

 

hobbitten2

Resume af bogen:

Hobbitten Bilbo Sækker lever et fredeligt liv i Sækkedyb i Hobbiton. Sækkedyb er et hobbithul. Ikke et ækelt, beskridt hul fuld af insekter og vådt, men et behageligt og hyggeligt sted, god indrettet med alt, hvad en hobbit har brug for. Hobitter er et folk, ca. halvt så store som mennesker, med lodne fødder og en forkærlighed for god mad, drikke og pibeurt. Absolut ikke et eventyrlystent folk. 

Men en dag ankommer 13 dværge til Bilbo's hus. Som den sidste ankommer troldmanden Gandalf. Inden Bilbo får set sig om, har Gandalf fået dværgene til at hyre Bilbo som "listetyv" på deres mission. Presset af Gandalf til at drage afsted, følger Bilbo med dværgene. De er på vej til det ensomme bjerg, hvor de til tilbage-erobre deres forfædres skat fra dragen, Smaug. For mange år siden havde dragen dræbt alle dværgene i bjerget og havde siden da bevogtet dværgenes store skat. 

Undervejs mod det ensomme bjerg støder gruppen på 3 trolde, der vil æde dem alle. Men det lykkedes dem at overvinde troldene. De kommer til Kløvedal, elvernes højborg, hvor de hviler ud efter mødet med troldene. Herefter går turen over Tågebjergene. Her bliver Bilbo væk fra dværgene og i deres søgen efter ham, bliver de selv taget til fange af en flok bjergtrolde. Det lykkedes dog Gandalf at befri dværgene og føre dem i sikkerhed nedenfor bjerget.

Imens vandrer Bilbo rundt i tunnellerne inde i bjerget. Her finder han en gylden ring, som han samler op og tager med sig. Kort efter møder han Gollum, et hvislende, klynkende væsen, der bor i de underjordiske huler og aldring kommer ud i sollyset. Gollum vil æde Bilbo til aftensmad, men Bilbo foreslår en gådekonkurrence. Hvis han vinder, vil Gollum vise ham vejen ud og lade ham få frit lejde. Hvis ikke æder Gollum ham. Bilbo stiller til slut Gollum den tvivlsomme gåde: "hvad har jeg i min lomme?" og da Gollum ikke kan svare, vinder Bilbo. Men Gollum er ligeglad med, om Bilbo har vundet. Han vil æde ham alligevel. Gollum vil hente sin magiske ring, der gør bæreren usynlig. Ringen er den samme, som Bilbo har fundet. Ved rent held kommer Bilbo til at tage ringen på og kan derefter uset undslippe den rasende Gollum og komme i sikkerhed nedenfor bjerget. Her genforenes han med resten af gruppen.

Gandalf bliver nu nødt til at forlade gruppen, der drager videre gennem Dunkelskov. På turen gennem skoven bliver dværgene først fanget af kæmpestore edderkopper og senere af træalfer. Begge gange lykkedes det Bilbo ved hjælp af ringen at befri dværgene. Til slut ankommer de til Lake Town for foden af Det ensomme bjerg. Nu skal Bilbo vise sine evner som den "berømte listetyv", som Gandalf har fortalt dværgene, at han er.

Det lykkedes for Bilbo at snige sig ind i bjerget, hvor dragen Smaug vogter over dværgenes store skat. Bilbo taler i smug til dragen og denne kommer til at afsløre, at den ellers ubrydelige hud har et svagt punkt lige i nærheden af dragens hjerte. Bilbo stjæler en enkelt genstand fra skatten, inden han forlader bjerget. Smaug opdager dette og bliver rasende. Den flyver ud fra bjerget og brænder i sit raseri Lake Town ned. Byens borgere og dværgene kæmper mod dragen. Under kampen lykkedes det en af bueskytterne, efter Bilbo's anvisninger, at ramme dragen med en pil i hjertet og dræbe den. 

Efter kampen mod dragen vil borgerne i Lake Town og elverne i den nærliggende skov have kompensation for alt det, dragen har ødelagt. De vil have del i den skat, som dragen har vogtet over. Men dværgenes leder, Thorin, nægter grådigt at dele skatten med nogen, og det kommer til kamp mellem dværgene og borgerne i Lake Town samt elverne. Bilbo er spærret inde i bjerget sammmen med dværgene. Til slut bliver han træt af kampen go sniger sig ud af bjerget i et forsøg på at skabe fred. Thorin bliver rasende over dette, men da troldmanden Gandalf i samme øjeblik dukker op, sparer han Bilbo for at mærke Thorin's vrede. 

Dragens fald var rygtedes og en hær af bjergtrolde er på vej mod Det ensomme bjerg. Mennesker, alver og dværge tvinges til at slå sig sammen og det lykkedes dem at berejse troldehæren. Det ender med at elverne, menneskene og dværgene deler skatten. Fulgt af Gandalf vender Bilbo hjem til Hobbiton, hvor han vender tilbage til sine sædvanlige gøremål. Men han er af de andre hobbitter nu stemplet som "underlig", da hobbitter sædvanligvis ikke bryder sig om rejser, eventyr og fremmede. Men Bilbo er ligeglad og holder til sine dages ende af at tale med Gandalf og elverne.

Glæd en du kender!

Køb bogen, filmen eller et af de mange spændende

produkter i serien i dag via vores samarbejdspartnere

 

orangecdon                                    redlekmer

 

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
818
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3139
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2169
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
1000
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
2965

Antal Besøgende

1812524