Uddrag fra bogen

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

           orangecdon                    

Uddrag fra bogen

Det var nær midnat, og premierministeren sad alene i sit kontor i færd med at læse et langt memorandum, men ordene strøg gennem hans hjerne uden at efterlade sig det mindste spor af mening. Han ventede på et opkald fra præsidenten i et fjernt land, og i ventetiden kredsede hans tanker uvilkårligt og uophørligt om, hvornår telefonen ville ringe, samtidig med at han forsøgte at undertrykke de ubehagelige erindringer om den lange, trættende og vanskelige uge, der netop var forløbet. Af den grund var der ikke megen plads i hans hoved til andre emner. Jo mere han forsøgte at koncentrere sig om skriften på papiret, han havde foran sig, desto tydeligere syntes premierministeren at kunne se en af sine politiske modstanderes skadefro ansigt. Netop denne modstander var i dag trådt frem på tv for ikke bare at opregne alle de frygtelige hændelser, der havde fundet sted i den forløbne uge (som om nogen behøvede en påmindelse om det), men også for at forklare, hvorfor hver og en af disse hændelser var regeringens fejl.
Premierministerens puls steg ved den blotte tanke om disse anklager, for de var hverken rimelige eller sande. Hvordan i alverden skulle hans regering kunne have forhindret den bro i at kollapse? Det var uhyrligt, at nogen kunne finde på at antyde, at der ikke blev brugt penge nok på broer. Broen var mindre end ti år gammel, og selv de bedste eksperter kunne ikke forklare, hvorfor den var knækket midtover, så et dusin biler styrtede i flodens dyb nedenunder. Og hvor vovede nogen at påstå, at mangel på politifolk resulterede i de to grusomme og meget medieomtalte mord? Eller at regeringen på en eller anden måde burde have forudset den uforklarligt opståede orkan ude vestpå, der havde forårsaget så megen skade på både mennesker og bygninger? Og var det hans fejl, at en af hans ministre, Herbert Chorley, havde valgt netop denne uge til at optræde så besynderligt, at han fremover skulle tilbringe meget mere tid sammen med sin familie?
"En dyster stemning har lagt sig over landet," havde modstanderen konkluderet, næsten ude af stand til at skjule sit brede smil.
Ulykkeligvis var dette fuldkommen sandt. Premierministeren kunne selv mærke det; folk lod virkelig til at være mere mistrøstige, end de plejede. Selv vejret var trøstesløst med al denne kolde dis midt i juli ... det kunne ikke være rigtigt, det var ikke normalt ...
Han vendte det andet blad i sit memorandum, og da han så, hvor længe det blev ved, opgav han at komme igennem det. Han strakte sine arme op over hovedet og kiggede sørgmodigt rundt i sit kontor. Det var et flot lokale med en fornem marmorkamin over for det store vinduesparti med skydedøren, der nu var lukket på grund af det usædvanligt kølige vejr. Med en svag skælven rejste premierministeren sig og gik hen til ruderne, hvor han gav sig til at stirre ud på den tynde dis, der vældede ind mod glasset. Og netop nu, hvor han stod med ryggen til resten af rummet, hørte han en lavmælt hosten bag sig.
Han stivnede, ansigt til ansigt med sit eget forskrækkede spejlbillede i det mørke glas. Han kendte den hoste. Han havde hørt den før. Han vendte sig meget langsomt om for at tage det tomme kontor i øjesyn.
"Hallo?" sagde han i et forsøg på at lyde langt modigere, end han følte sig. 

Fra side 7-8.

 

Bogen udgives af forlaget Gyldeldal. Køb den gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

            orangecdon                    

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
816
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3138
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2166
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
999
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
2964

Antal Besøgende

1810700