Uddrag fra bogen

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

           orangecdon                    

Uddrag fra bogen

Harry Potter var på mange måder en højst usædvanlig dreng. For det første syntes han, at sommerferien var den værste tid på hele året. For det andet var han meget ivrig efter at få lavet sine lektier, men var tvunget til at gøre det i dybeste hemmelighed midt om natten. For det tredje var han en troldmand.
Det var næsten midnat, og han lå på maven i sin seng med dynen trukket op over sit hoved som et telt. Han havde en lommelygte i hånden og bladrede i en tyk, læderindbundet bog (Magiens Historie af Adalbert Waffling), der lå op ad puden. Harry bevægede spidsen af sin fjerpen ned over siderne og koncentrerede sig om at finde noget, der kunne bruges i den stil, han skulle skrive - En diskussion af det nytteløse ved heksebrændinger i det fjortende århundrede.
Han standsede ved et afsnit, der så lovende ud, skubbede sine runde briller længere op på næsen og holdt lommelygten helt hen til teksten for at læse:
I middelalderen herskede der blandt ikke-magikere (også kaldet Mugglere) en udbredt skræk for magi, selvom denne skræk var baseret på stor uvidenhed. I sjældne tilfælde lykkedes det Mugglerne at fange en ægte heks eller troldmand, og de brugte afbrænding som afstraffelsesmetode, selvom det ikke havde den ringeste effekt. Den tilfangetagne heks eller troldmand gjorde brug af en banal flammefrysnings-besværgelse, men satte samtidig i med hyl og skrig, mens hun faktisk nød den lette kildren fra ilden. Mange kender historien om Wendelin Wildensky, der holdt så meget af at blive brændt, at hun lod sig fange ikke mindre end fyrre gange i forskellige forklædninger.
Harry holdt fjerpennen mellem tænderne, mens han rakte ind under sin pude efter sit blækhus og pergament. Langsomt og forsigtigt skruede han låget af blækhuset, dyppede pennen og begyndte at skrive. Af og til holdt han inde og lyttede med tilbageholdt åndedræt for det tilfælde, at familien Dursley skulle høre lyden af hans fjerpens kradsen mod pergamentet. Det kunne jo være, at de standsede uden for hans værelse på vej til badeværelset og opdagede hans natlige aktiviteter. Det ville højst sandsynligt betyde stuearrest for resten af sommeren - indelåst i pulterkammeret under trappen.
Familien Dursley fra Ligustervænget nummer fire var årsagen til, at Harry ikke brød sig om at holde sommerferie fra skolen. Onkel Vernon, tante Petunia og deres søn, Dudley, var Harrys eneste slægtninge i verden. De var Mugglere, og de havde en meget middelalderlig holdning til magi. Harrys afdøde forældre havde været heks og troldmand. De blev aldrig omtalt i familien Dursleys hjem. I årevis havde tante Petunia og onkel Vernon håbet og troet, at de kunne kue al magi ud af Harry, men til deres store harme var det ikke lykkedes. De levede nu i evig frygt for, at nogen skulle opdage, at Harry havde tilbragt størstedelen af de forløbne to år på Hogwarts skole for heksekunster og troldmandsskab. Men i det mindste kunne de låse hans trolddomsbøger, tryllestav, kogekar og kosteskaft af vejen, så snart han trådte ind ad døren ved sommerferiens begyndelse, og derefter forbyde ham at tale til naboerne. 

Fra side 5-7.

 

Bøgerne udgives af forlaget Gyldendal. Køb den gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

            orangecdon                    

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
818
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3139
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2169
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
1000
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
2965

Antal Besøgende

1812486