Den sorte djævlekrig er en serie for unge fra 12-16 år, skrevet af Kenneth Bøgh Andersen. Den første bog i serien, Djævlens Lærling modtog Orla prisen og Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris i 2006. Bøgerne udgives af forlaget Høst & Søn. Køb dem gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden.
Bøger i serien:
1. Djævlens lærling
Filip er en god dreng, en rigtig god dreng, som ved et uheld påkøres af en bil, dør og lander i Helvede, åbenbart udset til Djævelens arvtager. Det går nu hurtigt op for Lucifer, at det ikke er den rigtige dreng, men han er nødt til at oplære ham alligevel. Det er blot et spørgsmål om at finde Filips skyggesider, og det bliver langt nemmere, da Filip pludselig forelsker sig og oplever jalousiens stærke kræfter. Filip får hurtigt både venner og fjender i den sære dystre underverden. Og pludselig får han også færten af et ondsindet komplot mod den sorte trone
2. Dødens terning
Filip er vendt tilbage til Jorden. Han savner Satina, men efter opholdet i Helvede, hvor Lucifer, selveste Satan, forsøge at oplære ham i ondskab, har meget ændret sig for ham, og den engang så artige Filip Engell er begyndt at få venner. Men en dag går alting galt: Filip ser syner og har tre nærdødsoplevelser, og til sidst banker døden virkelig på hans dør: Selveste Mortimer, Døden, har brug for hans hjælp, for hans terning er blevet stjålet. Den terning, der tildeler menneskene deres leveår.
3. Den forkerte død
Filip – hovedpersonen fra Djævelens Lærling og Dødens terning – bliver ved et skæbnesvangert uheld skyld i, at en dreng dør. Filip vender tilbage til Helvede for at hente ham tilbage til livet og hans rigtige død, således at skæbnen kan blive genoprettet. Men i Helvede har meget forandret sig. Mange djævle har vendt Lucifer ryggen, efter de i ”Dødens terning” blev frataget deres udødelighed, og rygtet vil vide, at de uden for Helvedes sorte mure er ved at forme en hær, der skal styrte Djævelen fra tronen. Sammen med hundjævlen Satina indleder Filip sin sælsomme og farefulde færd, der bringer ham både til den mørke del af Hades og til Paradis, hvor han møder Himlens og Jordens skaber.
4. Ondskabens engel
Intet er som før. Satina er væk, og stik mod Lucifers ordre drager Filip af sted for at finde hende. Det bliver en rejse ind i det dybeste mørke, og imens rykker Den Store Djævlekrig tættere på. Kampen om, hvem der skal være Mørkets fyrste nærmer sig. Snart bryder helvede løs
5. Den faldne engel
Filip er tilbage på Jorden, men han føler sig som en fange, spærret inde i sit eget liv. Hændelserne i Helvede var så voldsomme, så sorte, at ingen burde opleve det, Filip har gjort. Han har konstante hovedpiner, og så længes han inderligt efter Satina. Heldigvis er han også savnet i Helvede...
6. Den faldne djævel - udkommer i september 2016.
Filip er tilbage i helvede, men han er ikke den eneste, der er vendt tilbage. En gammel, nådesløs ondskab har rejst sig og noget frygteligt er under opsejling. Den store djævlekrig er langt fra udkæmpet, men denne gang foregår slaget i det skjulte, og det er ikke kun Helvede, der er under angreb. Det er større end nogen - selv Gud og Djævlen - gør sig begreb om. Det er slutningen.
Sidste bind i serien.