Beautiful Creatures

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

           orangecdon                    

Beautiful Creatures

Beautiful creatures er en fantasy serie af Margaret Stohl og Kami Garcia. Bøgerne er i samme genre som Twilight- og True Blood serierne og henvender sig til dem på 13 år og opefter. Bøgerne udgives af forlaget CarlsenDen første bog i serien er filmatiseret og er udkommet på dvd/blu ray. Køb bøgerne og filmen gennem vores samarbejdspartnere via linket øverst og nederst på siden. 

 

Bøger i serien:

1. Beautiful creatures - Stormvind

Ethan tæller ned til den dag, hvor han afslutter Jackson High og kan flytte langt væk fra Gatlin, for én ting er sikkert: Der sker aldrig noget nyt i den lille, fordomsfulde sydstatsflække. Hans mor er for nyligt død i en ulykke, og hans far har buret sig inde på sit kontor i sorg, så hvad skulle holde ham tilbage?
På det seneste er Ethan begyndt at have mærkelige drømme om en pige, han aldrig har mødt. Det er blevet en besættelse for ham, og han føler sig både forelsket og lettere sindssyg på en gang.
Da skoleåret starter, og den smukke Lena Duchannes dukker op, bliver pigen fra hans drømme pludselig lyslevende. Lena er befriende anderledes end alle piger på Jackson High, men også skræmmende. Hun bor hos sin onkel, den besynderlige eneboer Macon Ravenwood, i byens ældste ejendom – spøgelseshuset – og hun er fra første dag dømt ude af det lille samfund. Ethan mærker øjeblikkeligt en stærk forbindelse imellem dem, som han ikke kan forklare eller modstå. De kan læse hinandens tanker og får stærke fortidssyner om en tragisk kærlighed under den amerikanske borgerkrig. Sammen afdækker de en verden i Gatlin, som er langt dybere og farligere, end Ethan i sin vildeste fantasi kunne have forestillet sig. Lena og Ethan er som skabt til hinanden, men der hviler en forbandelse over Lenas skæbne, som vil blive afgjort på hendes sekstenårs fødselsdag – og den nærmer sig.

Uddrag fra bogen: Stormvind

 

stormvind

 

2. Beautiful creatures - Mørke

Ethan Wate plejede at hade sit liv i Gatlin, den begivenhedsløse lille by, som han er vokset op i. Det var før, han mødte Lena Duchannes, der flyttede til byen og afslørede en hemmelig verden lige under byens pæne facade. Gatlin er nemlig også stedet, hvor en forbandelse har plaget Lenas særprægede familie i mange generationer. Stedet, hvor der sker ufattelige magiske og livsændrende begivenheder.

Sammen kan Lena og Ethan overvinde alt. Troede de.

Men efter et tragisk dødsfald trækker Lena sig væk fra Ethan og begynder at have hemmeligheder, som belaster deres forhold. Hun er splittet mellem godt og ondt, og ingen ved, om hun bliver lys eller mørk, men hun er begyndt at hænge ud med sin mørke kusine, Ridley, og en mystisk fyr, som har en underlig magt over hende.

Ethan vil kæmpe for Lena og deres kærlighed, men er samtidig hjemsøgt af besynderlige syner. Nu, hvor han for alvor har fået øjnene op for Gatlins mørke sider, er der ingen vej tilbage. Han bliver trukket dybere og dybere ind i byens sydstatsfortid og et netværk af underjordiske gange, der strækker sig milevidt – hvor intet er, hvad man tror.

Undervejs indser Ethan, at hans egen baggrund også rummer hemmeligheder. Faktisk er han selv en afgørende brik i det store spil.

Uddrag fra bogen: Mørke

 

beautiful creatures3

 

3. Beautiful creatures - Kaos

Der er undergangsstemning i ellers så idylliske Gatlin. Magtbalancen mellem mørke og lys blev ødelagt, efter at Lena nægtede at vælge side, og nu begynder konsekvenserne: Sindssyge hedebølger, ødelæggende storme og græshoppesværme hærger byen, og folk fabler om jordens undergang. Selv de stærkeste castere i Lenas familie oplever, at deres evner bliver påvirket, og det går op for Ethan og Lena, at deres kærlighed har sat gang i et kaos, der er hævet over liv og død. Som tiden går træder ét spørgsmål tydeligere og tydeligere frem: Hvad – eller hvem – må ofres for at redde Gatlin?

Samtidig sker der mærkelige ting med Ethan. Pludselig skriver han med venstre hånd og afskyr mad, han ellers elskede. Endnu værre er, at han begynder at glemme ting – navne, telefonnumre og endda begivenheder i fortiden. Det er, som om hans sind er ved at forandre sig. Han ved ikke hvorfor og er også virkelig bange for at finde ud af det. Han hører hele tiden en indre stemme blive ved med at sige: ”Jeg venter.” Hvem er det, der venter på Ethan, og hvorfor?

Nogle gange er der ikke kun ét svar og ét valg. Og nogle gange – denne gang – er der ikke nogen lykkelig slutning.

Uddrag fra bogen: Kaos

 

bc3

 

4. Beautiful creatures - Udfriet

Ethan Wate har brugt det meste af sit liv på at længes væk fra den stillestående sydstatsflække Gatlin. Men han havde aldrig forestillet sig, at han ville blive tvunget til at forlade byen og venner og familie uden at sige farvel. Da han kommer til bevidsthed efter springet fra vandtårnet, befinder han sig i en åndelig parallelverden til Gatlin, hvor han møder sin afdøde mor. Han er glad for at kunne være sammen med hende, men ulykkelig over at være adskilt fra Lena. Han har derfor kun ét mål: at finde en vej tilbage til Lena og den dødelige verden. For at kunne det må han have adgang til Casterkrøniken hos Det Fjerne Førerskab og destruere den side, hvorpå hans skæbne allerede står nedskrevet. Det medfører en lang farefuld rejse, der bringer ham tæt på ondskabens væsen.

Hjemme i Gatlin venter Lena på en slags tegn fra Ethan, så hun ved, at han ikke er borte for altid, og hun er klar til at gøre, hvad der end kræves for at få ham tilbage – også at sætte venner og families liv på spil. Da hun finder ud af, at Ethan har brug for Månebogen, som Abraham Ravenwood er i besiddelse af, går hun i forhandling med Abraham, vel vidende at prisen er høj.

Nu hvor Lena og Ethan befinder sig i hver deres verden, må de have blind tillid til hinanden og samarbejde imod alle odds for at ændre på skæbnen. Men intet er uden omkostninger i mødet mellem Gatlins og casternes verden.

 

 bc4

 

Se eller gense filmen. Læs bogen.

Køb i dag via Børnelegs samarbejdspartner

 

            orangecdon                    

Menu

Seneste Opdateret

Vaiana   Vaiana er en ny animationsfilm fra Disney. Filmen får dansk biografpremiere...
818
Skønheden og udyret er oprindeligt et gammelt fransk folke-eventyr, men blev udødeliggjort af...
3139
Er du til dejligt skøre børnebøger, som kan læses på under en time? Så er serien Kaptajn...
2169
Find Dory er en animationsfilm fra Disney Pixar. Filmen har dansk biografpremiere den 25....
1000
Aben, Peter Pedal, er hovedpersonen i en serie børnebøger skrevet af parret H. A. og...
2965

Antal Besøgende

1812524